]]>

Kursus

Chefkonsulentuddannelsen

Med en uddannelse som chefkonsulent opnår du en stærk personlig og organisatorisk indsigt og gennemslagskraft.

Startdatoer

27/08-24
København V
11/11-24
København V

Varighed

14 dage
09:00-16:00

Pris

56.500 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Chefkonsulentuddannelsen er for fagligt stærke medarbejdere, som har en nøgleplacering i en offentlig organisation eller en privat virksomhed.

Du sidder ofte for bordenden i projekter eller processer, eller måske drømmer du om at gøre det. Du kan også udføre faglig ledelse eller procesledelse uden formelt ledelsesansvar.

Du skal ikke have titel af chefkonsulent for at deltage.

Vi er ved at revidere uddannelsen, så kontakt os for tilmelding og information:

  • Videnudviklingschef Rikke Bay Andreasen, rba@djoef.dk eller 33 95 97 44
  • Kursuskoordinator Christina Thomsen, cth@djoef.dk eller 33 95 98 34.

På uddannelsen får du:

  • organisatorisk tæft, så du kan navigere i komplekse organisatoriske kontekster og netværk
  • større bevidsthed om din rolle som uformel nøgleaktør
  • indsigt og værktøjer, som øger dit procesblik, din handlekraft og dit personlige mod
  • træning i at facilitere relationelle processer i mindre og større grupper
  • viden til at skabe læring, udvikling og fornyelse i organisatoriske sammenhænge
  • en værktøjskasse og træning i strategisk kommunikation
  • indsigt og træning, som øger din personlige gennemslagskraft
  • et løft i kvaliteten af dine faglige og procesorienterede bidrag som handlekraftig medspiller.
Overbevis din chef

Chefkonsulentuddannelsens opbygning

Undervisningsdage: 14 dage. 

Moduler: Uddannelsen består af tre moduler inden for områderne forandringsledelse, ledelse og facilitering samt strategisk ledelse.

ECTS-point: 15 ECTS-point i alt – 5 ECTS-point pr. modul.

Vælg startdato

  • Før start

    Inden første kursusdag modtager du en forløbsplan og anvisning til det, du skal forberede til dag 1.

    Derudover udfylder du en typeindikatortest (MBTI). Du får en tilbagemelding på MBTI-dagen.

    Læs mindre
  • Modul 1

    27. august, 28. august, 18. september, 9. oktober og 10. oktober 2024
    Aflevering af opgave: 30. oktober 2024
    Eksamen: 15. og 19. november 2024

    På det første modul får du teorier og metoder til at iagttage, analysere og reflektere, når du leder organisatoriske forandringsprocesser og udviklingsprojekter under samfundsmæssige forandringer. Du lærer at initiere, lede og gennemføre forandringsprocesser i egen organisation med henblik på udvikling og fornyelse. Du får indsigt i dine personlige præferencer og får forskellige perspektiver på chefkonsulentens rolle i en organisation.

    Modulet giver dig:

    • kompetencer til at indgå i faglige, tværfaglige og tværgående samarbejder om forandringsprocesser
    • metoder til at skabe optimal videndeling i teams og grupper på tværs af organisationen
    • redskaber til at sikre overblik og værdiskabelse i organisationen
    • værktøjer til at identificere virksomhedskulturens og værdiernes betydning i forandringsprocesser
    • færdigheder til at analysere problemstillinger og handlemuligheder og begrunde relevante løsningsmodeller og tilgange
    • en tilbagemelding på din MBTI-profil sammen med dit hold, så I får et fælles afsæt for at tale præferencer, kommunikationsstile og udfordringer
    • indsigt til at definere dine personlige mål for uddannelsen
    • en dag i selskab med et par chefer, der giver deres bud på chefkonsulentrollen og deres forventninger
    • to timers individuel krop- og stemmetræning, der styrker din evne til at kommunikere klart.

    På det individuelle forløb giver stemmecoach Lisbeth Holdt Jørgensen dig praktiske øvelser i mundtlig levering med fokus på stemme, kropssprog og fysisk energi. Du lærer teknikker til at fastholde kontakt og nærvær mellem budskabet, dig som afsender og dine modtagere.

     
  • Modul 2

    10. december, 11. december 2024 samt 14. januar og 29. januar 2025
    Aflevering af opgave: 17. februar 2025
    Eksamen: 5. og 13. marts 2025

    Chefkonsulentens rolle som uformel leder eller projektansvarlig stiller krav til, at du forstår din rolle, dit mandat og dit handlerum. I ledelsesunderstøttende funktioner er dit blik for processen afgørende for, at du kan skabe gode resultater i samspillet mellem mennesker. På modulet styrker du din faglige ballast, og du lærer at gribe processuelle opgaver an ud fra forskellige vinkler. Du bliver trænet i at skelne form fra indhold og bruge den viden til at facilitere bedre processer. Ved at forstå de organisatoriske behov og bruge involvering aktivt styrker du din gennemslagskraft i organisationen.

    Modulet giver dig:

    • viden om og metoder til at behovsafdække, designe og gennemføre relationelle processer i organisatoriske sammenhænge
    • træning i at lede og facilitere relationelle processer, fx møder, teamudvikling, forandringer, workshops og projektaktiviteter
    • organisatorisk forståelse for, hvad magtforhold, indhold og form betyder for processer
    • træning i, hvordan du som facilitator kan styre processer bedre og skabe bedre løsninger, når mennesker arbejder sammen
    • øgede handlemuligheder i spændingsfeltet mellem rollen som uformel leder og chefkonsulent og organisationens magtforhold.
  • Modul 3

    26. marts, 8. april, 30. april, 22. maj og 12. juni 2025
    Aflevering af opgave: 9. august 2025
    Eksamen: 22. og 28. august 2025

    De første dage på modul 3 får du indblik og træning i forskellige discipliner inden for strategisk kommunikation. Du får kommunikative redskaber til at styrke din personlige gennemslagskraft, og du lærer at navigere behændigt mellem interessenter og at styre uden om fælderne i forandringskommunikation. Desuden får du trænet den vigtige grundfortælling om din arbejdsplads, afdeling eller projekt.
    De sidste tre dage fokuserer på strategisk ledelse. Her bliver dine og holdets erfaringer inddraget i diskussioner om strategiske beslutninger, styringsværktøjer og styringskoncepter og strategiprocesser.

    Modulet giver dig:

    • viden om strategisk kommunikation og forandringskommunikation
    • en praktisk værktøjskasse til strategisk kommunikation
    • indblik i målgruppe- og interessentanalyser
    • konkrete idéer til at få strategiske budskaber ind i al kommunikation
    • introduktion til strategisk tænkning og indblik i teorier om strategisk ledelse
    • redskaber til at forstå og analysere sammenhænge mellem struktur, kultur og processer
    • metoder til at styre strategiske processer
    • teknikker til at udpege mulige forandringsstrategier på både et strategisk og et adfærdsmæssigt niveau.

Hvem underviser?

Sverri Hammer

Sverri Hammer
Lektor i strategi, organisation og ledelse, cand.scient.pol.

Sverri er en erfaren underviser af ledere og en anerkendt lærebogsforfatter, og han har en baggrund som leder i den offentlige sektor. Sverri er lektor på DTU og partner i konsulentfirmaet Mobilize Strategy Consulting.

Lisbeth Holdt Jørgensen

Lisbeth Holdt Jørgensen
Skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik

Som skuespiller var Lisbeth i en årrække tilknyttet Det Kongelige Teater. Siden var hun mangeårig voice coach på Det Kongelige Teater og fast underviser på Det Kongelige Ledelsesakademi. Hun er selvstændig voice coach og underviser i totalkommunikation hos bl.a. Danske Bank og NCC.
Tine Hessner

Tine Hessner
Cand.merc. i HR og projektledelse

Tine er cand.merc fra CBS indenfor bla. projektledelse og organisations- og arbejdspsykologi. Hun arbejder som selvstændig konsulent og facilitator i forlængelse af en karriere som bla. HR-partner, chefkonsulent og managementkonsulent indenfor portefølje- og projektledelse. Tine er certificeret indenfor en lang række person- og teamtypetests samt certificeret indenfor forandringsledelse (PROSCI og Actee) og projektledelse (PRINCE2). Tine underviser offentlige og private projektledere på diplomuddannelser ved siden af opgaver som virtuel og fysisk facilitator.
Susanne Hegelund

Susanne Hegelund
Partner, HEGELUND & MOSE

Susanne er ekspert i strategisk kommunikation. Hun har en lang ledelses- og medieerfaring bag sig. Hun har – efter en start som politisk journalist på Berlingske – arbejdet med nyhedsfjernsyn i 15 år i DR og på TV 2, bl.a. som chef for TV-Avisen. Hun har også været kommunikationsdirektør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Peter Mose

Peter Mose
Partner, HEGELUND & MOSE

Peter er ekspert i strategisk kommunikation. Han startede sin karriere i den jyske kommunale verden, før han rykkede til centraladministrationen og KL. Han var siden journalist på Politiken i ti år, før han blev souschef i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, pressechef hos Lederne og kommunikations- og analysechef i IDA.

Uddannelsens form

En særlig styrke ved uddannelsen er, at ny forskningsbaseret teori bliver knyttet sammen med øvelser i at praktisere lederskab, at agere i egen organisation og at eksperimentere med egen rolle og nye metoder og tilgange. Med andre ord får du som deltager erfaring med at anvende dine nye kompetencer i praksis, allerede mens du går på uddannelsen.

Undervisningen er bygget op af en række elementer, der udspringer fra aktionslæringens tre læringsrum:

  • Auditorium – undervisning i plenum: Du får gennemgang af teoretiske tilgange og koncepter.
  • Laboratorium – øvelser og refleksioner: Du forankrer din læring via øvelser i grupper, og sætter den i relation til din egen og andres praksis.
  • Praktikum: Du eksperimenterer med det lærte i din egen organisation og reflekterer over teorien i praksis.

Du bliver fra starten en del af en læringsgruppe, som danner ramme om et fortroligt refleksionsrum, hvor du og gruppen i fællesskab deler udfordringer og erfaringer.

Du forbereder dig til hver modul ved at læse udvalgt litteratur, og du afslutter hvert modul med en eksamen, hvor du arbejder med konkrete udfordringer fra din egen hverdag og organisation.

Det siger tidligere deltagere


Chefkonsulentuddannelsen lever virkelig op til mine forventninger! Jeg synes niveauet er rigtig højt, men samtidig også meget anvendeligt i min hverdag - god blanding mellem teori og praksisforståelse.
Vibe Spange, Projektleder, Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Stort udbytte omkring rollen som mødefacilitator og hvordan det spiller sammen med en uformel ledelsesrolle, hvor du skal have fokus på både inddragelse og resultater.
Jesper Madsen-Østerbye, Konsulent, Sønderborg Kommune

Et lærerigt forløb, hvor det er gået op for mig som deltager, hvor betydningsfuldt god ledelse er. Det er ligeledes meget tydeligt, at handling skaber meningsdannelse, så ord mister betydning, hvis handlingen mangler.
Lasse Frøstrup, Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst

Chefkonsulentuddannelsen har givet mig oplevelsen af ikke at være alene i de vanskelige situationer der ofte opstår, som chefkonsulent i komplekse organisationer. På holdet har vi arbejdet med teori, metode og refleksion på en måde som har været lige til at kunne omsætte i min hverdag som programleder. Jeg kan varmt anbefale uddannelsen til alle der enten træder ind i rollen som chefkonsulent eller har været i rollen i flere år.
Sune Rosdahl, Chefkonsulent, FOA - Fag og Arbejde

Chefkonsulentuddannelsen har et højt fagligt niveau og kan hjælpe alle konsulenter, specialkonsulenter og chefkonsulenter med at blive klogere på deres opgave og organisation.
Jesper Callesen, Specialkonsulent, Aarhus Kommune, Børn og Unge

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    63.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    56.500 kr. (ekskl. moms)
  • Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. grundbøger (ca. 4.500,- kr.)
  • Dato og tidspunkt
  • Modul 1:
    27. august 2024
    28. august 2024
    18. september 2024
    9. oktober 2024
    10. oktober 2024

    Modul 2:
    10. december 2024
    11. december 2024
    14. januar 2025
    29. januar 2025

    Modul 3:
    26. marts 2025
    8. april 2025
    30. april 2025
    22. maj 2025
    12. juni 2025

  • Uddannelsens referencenr.
  • 37970
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    27. juli 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    27. juli 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Louise Thomsen

    Christina Louise Thomsen
    Kursuskoordinator
    cth@djoef.dk
    33 95 98 34

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle