]]>

Hvordan er forløbet i OK24?

Når medlemmerne har givet deres input til overenskomstforhandlingerne, koordinerer og prioriterer organisationerne deres krav, inden man sætter sig til forhandlingsbordet. Resultatet af forhandlingerne kommer til afstemning hos medlemmerne.

Oversigt over OK24-processen

OK24 begyndte allerede i starten af 2023. Her er et overblik over forløbet fra start til slut.

Februar 2023

Lige over 40.000 medlemmer med jobs i det offentlige foreslår krav til forhandlingerne. Der er inspiration at hente i oplægget fra Djøf Offentligs bestyrelse.

April 2023

Djøf Offentligs repræsentantskab behandler og godkender den pakke med krav, vi mener skal med til forhandlingsbordet.

September 2023

Fra september til oktober behandler Akademikerne forslag til krav fra de akademiske fagforbund og formulerer vores samlede forhandlingsoplæg.

December 2023

Fra december 2023 til februar 2024 er der forhandlinger med arbejdsgiverne. Forhandlingerne forventes afsluttet ultimo februar.

Marts 2024

Forhandlingsresultatet sendes til afstemning hos medlemmer af Djøf Offentlig sidst i marts.

Spørgsmål til OK24?

Har du spørgsmål om OK24, er du velkommen til at skrive til os på ok24@djoef.dk.