Giv dit input til OK21

Fri d. 24 + 31 december samt Grundlovsdag
Mulighed for 2 årlige omsorgsdage til om med barnets 12 år
Mere fleksibilitet og valgfrihed i pensionsindbetalingerne

•Bedre seniorvilkår er meget vigtigt efter min opfattelse. Vi bliver ældre og ældre før vi kan gå på pension. Mange kommuner har allerede aftaler, hvor der tildeles et antal seniordage fra det år, hvor medarbejderen fylder 58, og med udvidelse af antal dage i de efterfølgende år.
Der er også brancher der har indført 7. " ferieuge" (til alle) - med betegnelsen "omsorgsdage"

Vi har afholdt et klubmøde, hvor vi har drøftet de ting, som vi gerne så spille en rolle i forbindelse med OK21. Følgende ting blev nævnt:
Fleksibilitet:
Bedre mulighed for "nedsat tid" i kortere eller længere perioder (begrundet i et ønske om i højere grad at kunne få familie- og arbejdsliv til at passe sammen; dette skal også ses i sammenhæng med, at der - hvert fald hos os - i visse kontorer opleves en øget modstand mod f.eks. hjemmearbejde)
Bedre grundvilkår i overenskomsten i forhold til arbejdstid (begrundet med, at særligt konsulenter ofte mødes med, at der "ikke er nogen øvre arbejdstid" - dette er problematisk i en lang række henseender, f.eks. ønske om nedsat tid, plustid eller generelt i forhold til aflønning af konsulenters merarbejde; i forhold til fuldmægtige ses det ofte, at når de har oparbejdet megen fleks, så udbetales denne i visse tilfælde 1:1 (godt nok uden fradrag af rådighedsforpligtelse), men hvor afvikling ikke tillades; desuden opleves i højere og højere grad, at der stilles krav om, at man er til rådighed 24/7, uden at dette honoreres af arbejdsgiver.)
Kompetenceudvikling:
Ønske om mere synlige karrieremuligheder inden for det offentlige, eventuelt med øget mulighed for turnusstillinger på tværs af ministerier eller endda kommuner og regioner (Begrundet i, at øgede muligheder for en bredere forståelse af det samlede system kan øge muligheden for bedre samarbejde på tværs og samtidig kan øge kompetenceniveauet hos medarbejderne uden "store" udgifter)
Arbejdsmiljø:
I forlængelse af den nuværende regerings krav om brug af færre konsulenter, oplever flere og flere et øget arbejdspres samt at skulle løse opgaver, der ligger uden for ens kompetencer - der er derfor behov for en tydeliggørelse af, at når man ikke alene løbende fjerner en del af den faste bemanding (hvor modsvaret hertil så har været at købe visse ydelser eksternt), så er det uholdbart også at fjerne muligheden for tilkøb af hjælp til at løse tidskrævende eller særligt komplekse arbejdsopgaver via driftsmidler - det er med til at give et uhensigtsmæssigt arbejdspres og -miljø

Vi er mere end 3.000 ACere i Skatteforvaltningen, heraf de fleste djøfere. Vi vil gerne have de mistede fridage tilbage, altså Grundlovsdag, den 24. og den 31. december.

At få de fridage (kutymefridage) tilbage, som uden videre er blevet taget fra os flere steder i det offentlige. Særligt de to dage i december har stor betydning.

Basalt set betyder det, at vi har tre feriedage mindre end andre lønmodtagere.
Det er mega dårlig behandling af os som medarbejdere, at vi er dårligere stillet end mange andre lønmodtagere - også i det offentlige.

Tema: Balance i arbejdstid og arbejdsmængde
Krav 1: Vi ønsker tydelige og transparente mål for hvor meget vi arbejder, så det bliver klart, hvor meget eventuelt overarbejde vi har. Her er det specielt vigtigt, at arbejdspladsen bliver forpligtet til at opgøre timer for alle stillingsbetegnelser, og at TR får indblik i disse.

Krav 2: Vi ønsker bedre regler for håndtering af overarbejde/merarbejde, specielt for chef- og specialkon-sulenter. Overenskomsten bør give bedre mulighed for at sikre, at den årlige timenorm (37 timer i gen-nemsnit) overholdes, og give valgfrihed ift. at mer-/overarbejde kan konverteres 1:1 til enten tjenestefri-hed eller løn.

Krav 3: Vi ønsker, at arbejdsgivers ansvar for at sikre, at der er en rimelig sammenhæng mellem arbejds-opgaver og tid, øges og gøres meres konkret. Det betyder reelt, at vi ønsker at kompensere for, at over-arbejde i stigende grad bliver gjort til lønmodtagernes ansvar.

Tema: Fleksibilitet ift. arbejdstid og sted
Krav 1: Vi ønsker, at overenskomsten skal sikre egentlige rettigheder ift. at give AC’erne mulighed for at gå på nedsat tid eller have fleksibel arbejdstid (herunder også fx 39/11-ordning). Med dette menes, at det ikke skal overlades til lokale særaftaler i samme grad, som det er nu, men erstattes af rettigheder. Det skal kunne lade sig gøre at sammensætte arbejdsdagen på en fornuftig, fleksibel og smidig måde, så man kan have en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Krav 2 (i forlængelse af krav 1): Man skal have mulighed for at kunne vælge at gå op eller ned i tid, såle-des at den enkelte har større indflydelse på at vælge et arbejdsliv, der passer til vedkommendes situati-on. Derfor foreslår vi ret til at gå på nedsat tid, ret til en flekstidsaftale og ret til at gå på plustid, også mere permanent, end det er tilfældet nu. Ideelt så vi gerne, at samtlige arbejdspladser under den statsli-ge overenskomst tilbød samtlige af disse muligheder.

Tema: Vilkår ved omstillinger og mobilitet
Krav 1: Vi ønsker at sikre specielle rettigheder ved udflytning af arbejdspladser og/eller væsentlige om-struktureringer. I begge tilfælde er transaktionsomkostningerne massive, hvilket der sjældent bliver taget højde for på arbejdspladsen, ikke mindst ift. produktivitet. Vi foreslår derfor, at overenskomsten kommer til at indeholde bestemmelser om en øget fleksibilitet og en øget TR-forankret OBS på arbejdstid og ar-bejdsmængde i tiden op til, under og kort efter en udflytning eller væsentlige omstruktureringer.

Jeg ser en stor fordel i at have en bruttolønsordning i forbindelse med uddannelse/ opkvalificering for statsliget ansatte. Specielt i disse tider hvor statslige ansatte har svært ved at få bevilliget ressourcer til uddannelse og opkvalificering.
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i statslige aftaler og overenskomster til at anvende ordningen.
Bruttolønsordningen er både tilgængeligt regionalt og kommunalt.

Mit forslag er, at der fremsættes et ønske om at bruttolønordningen inden for uddannelse og opkvalificering bliver et statsligt tilgængeligt gode.

Afklaring af rådighedsforpligtelsen. Mange steder i staten, bl.a. der hvor jeg arbejder, bliver rådighedsforpligtelsen nærmest misbrugt, således at man stort set hvert kvartal skal lægge de 20 ekstra timer. Enten bør forpligtelsen afskaffes og i stedet indgå som en del af lønnen, da lønnen ellers ville være helt til grin. Eller også bør man præcisere, hvad forpligtelsen indebærer.

Flere fordele til folk uden børn. Dem med børn har både barnets 1. og 2. sygedag samt omsorgsdage. Der er stor forskel på fordelene - bl.a. er der nogle, der nærmest har børn syge hver eneste uge. Man kunne fx overveje 5 omsorgsdage til folk uden børn.

Bedre muligheder for en løbende, arbejdsgiverbetalt kompetenceudviking + mere i lønposen til medarbejdere uden personaleansvar (konsulenter, fuldmægtige). Der er pres på arbejdstiden og arbejdsgiverne forsøger hele tiden at presse arbejdstiden op uden at vi som medarbejdere får bedre honorering.

Se så at få den reguleringsordning lagt i graven, det giver ikke mening at den er negativ, og at INGEN kan forklare hvorfor. Sørg i stedet for en højere grundlønsregulering, og så lidt som muligt til lokalpuljer, som alligevel fordeles på et meget subjektivt grundlag og uden sammenligning til dem vi sidder overfor som modparter i den private del.
Kutyme dagene bør da for p..... kunne indarbejdes i overenskomsten...man kan spørge sig selv om hvor mange gange vi skal betale for den "frokost", som alligevel ikke findes pga. flydende tid, som i bedste fald kun godtgøres delvist. Husk at de lokale/generelle personale vilkår er forringet over de seneste 10 år...dette er vi aldrig kompenseret for.
Jeg synes også at der på sigt bør satses på bedre mulighed for senior ordninger da vi endnu ikke har set den fulde konsekvens af øget pensionsalder.

Jeg ønsker at den 24. og 31. december bliver gjort til helligdage

Jeg vil foreslå indførsel af fritvalgsordning, som de har på det private arbejdsmarked. På den måde kan man tilgodese behovet over hele éns arbejdsliv, hvad enten man er børnefamilie, senior, ønsker mere i lønningsposen etc.

På papiret kan mere i lønningsposen også bruges til at købe mere frihed, men vi har ikke RET til det, så man kan sagtens få nej fra sin arbejdsgiver, og det sker.

En fritvalgsordning skal finansieres med en rimelig arbejdsgiverpulje, så vi ikke skal finansiere den selv via lønnedgang eller afskæring af løntrin (som da vi gik over til ”Ny Løn” i 1990’erne).

Som konsulent forventes flexibilitet, med timeplacering i de timer, der passer udførerleddet.
Rådighedstillæg bør være fast selvom kontrakten er på 37timer. Da timerne periodevist kan være i aftentimerne og tilgængelighed udover den 37time er logistisk nødvendigt.

Yderligere er det en realitet at selv deltagelse på konferencer inden for fagområde er økonomisk for stor en udgift (og efteruddannelse tæt på uladsiggørlig), kompetanceudvikling lægges derfor på den enkelte medarbejder.
Det skal afspejles i lønnen at kompetanceudvikling er ens egen sag.
Forhøjelse af grundløntrin samt forhøjelse af tillæggene for allerede erhvervet efteruddannelse vil være ønskeligt.

Løn og fleksibilitet. Løb skal være OK-bestemt og lokale lønforhandlinger skal fylde meget mindre.

Højere løn og bedre barselsvilkår i staten!

Fleksibilitet i antal arbejdstimer:

Muligheden for individuel forhandling af antallet af ugentlige arbejdstimer hvert år, lige som de har gjort i Københavns kommune. Således at man får mulighed for at tilrettelægge sig arbejdsliv som man ønsker. Unge nyuddannede vil kunne tilrettelægge deres tid, så de får mulighed for at arbejde igennem, hvis de ønsker det mens folk med børn, drømme om virksomhed eller andet kan skære ned. Det vil være ønskværdigt.

Som minimum burde der være mulighed for ikke at arbejde mere end fuld tid, hvis man ønsker det, hvilket ville være en luksus mange steder, som det ser ud i dag.

Fleksibilitet i antal arbejdstimer:

Muligheden for individuel forhandling af antallet af ugentlige arbejdstimer hvert år, lige som de har gjort i Københavns kommune. Således at man får mulighed for at tilrettelægge sig arbejdsliv som man ønsker. Unge nyuddannede vil kunne tilrettelægge deres tid, så de får mulighed for at arbejde igennem, hvis de ønsker det mens folk med børn, drømme om virksomhed eller andet kan skære ned. Det vil være ønskværdigt.

Som minimum burde der være mulighed for ikke at arbejde mere end fuld tid, hvis man ønsker det, hvilket ville være en luksus mange steder, som det ser ud i dag.

Sara Vergo har stillet spørgsmål om 'frit valg' til overenskomsten.
Ja tak - med store bogstaver. Selvom det kan bekymre med en individualisering, så er det - med et forventeligt resultat - marginalt over de næste tre år. Der er brug for lønstigninger denne gang og andre kan jo vælge om de vil bruge det på ferie mm.
Kollektive projekter som forlænget barsel er sympatiske, men vi er langt foran det private erhvervsliv i forvejen.Det samme gælder vel også 'kutyme-fridagene', selvom de bankansatte vist har en del.
Det som går fra til kollektive projekter rettet mod eksempelvis kommende forældre kan andre medlemmer ikke spise for.

-generel lønstigning
- forhøjelse af grundløn i slutningen af lønskalaen, alternativt et grundløntrin 9 som er tilsvarende højere
-lettere adgang til at blive specialkonsulent og chefkonsulent- en nærmest ikke-eksisterende ting i vores kommune
-en mulighed for aflønning af mellemledere Som ikke er på basisoverenskomst. Så de ikke aflønnes som almene ansatte men har deres egen lønskala.

Rådighedtillæget skal fjernes, det bliver udnyttet af arbejdsgiver. Både den nye og gamle direktør har truet med at aktivere rådighedsforpligtigelsen, hvis vi ikke selv afleverer de ekstra timer. Ikke pga behov, men for at højne produktionen.

Udligning af lønforskellen mellem stat, region og kommuner. Som statsansat får vi ikke de lovede tillæg, vi oplyses år efter år om, at der intet er at komme efter. På min egen arbejdsplads har ganske få et kvalifikationstillæg, som eller skulle være den udlignende faktor.

Frihed vægter suverænt mest for mig.

Løn og kompetenceudvikling.

Kommunerne er trængte på økonomien, og som følge heraf oplever jeg, at midler til kompetenceudvikling nedprioriteres. Dyre, men også kompetencegivende og gode kurser, får man slet ikke midler til.

I tråd med det øvrige arbejdsmarked og i det hele tage den økonomiske vækst ser jeg gerne, at dette smitter af på lønudviklingen. Rådighedstillægget skal være et fast tillæg til alle uden skelen til generalister/specialister, eller også skal grundlønnen hæves. Uden rådighedstillægget er lønnen for lav. Indførelse af flere løntrin efter trin 8.

Løn og kompetenceudvikling er parametre til at tiltrække og fastholde dygtige Djøf'ere i en trængt kommunal hverdag, hvor kvalitetskravene til opgaveløsningen er høj, men på færre hænder.

Bedre mulighed for deltid, fx 4-dages arbejdsuge.

Kutymefridage skrives ind i overenskomsten.

Mange efterspørger mere fleksibilitet. Ofte er det ansatte i styrelser og departementer med høje lønninger.

Hvad med at ensarte lønningerne på hvert niveau i langt højere grad, og således ‘tvinge’ arbejdsgiverne til at konkurrere på andre præmisser, f.eks. fleksibilitet, udviklingsmuligheder mv.?

I mit tilfælde er højere løn førsteprioriteten.

Større krav til de personer der udnævnes til ledere. Oplever at min arbejdsplads ledere har mere fokus på egen karriere end på at lede og udvikle de medarbejdere de har ansvaret for. Det medfører lavere trivsel, lavere motivation. Endvidere bidrager dårlig ledelse til høj omsætningsrate blandt medarbejderne, hvilket presser de kolleger der "bliver", da flere opgaver læsses over på færre personer i perioder.

Højere løn. Vi har allerede rigeligt med frihed, men lønnen halter gevaldigt efter det private.

Fleksible muligheder for nedsat arbejdstid i forskellige livsfaser, f.eks. i småbørnsalderen eller når pensionen nærmer sig. Hvis vi skal arbejde op mod 70-års-alderen, vil det være godt med muligheder for nedsat tid mm. Til gengæld kan mange af os nemt arbejde lidt ekstra (40 timer ligesom i "gamle!" dage) i andre perioder.
Sikring af tilstrækkeligt pensionsindbetalinger. Der er vel reelt risiko for, at folkepensionen ikke kommer til at fylde meget for de af os, som har haft en ok løn.
Bedre vilkår under ledighed, ikke mindst ved forhøjelse af dagpengene. Det er efterhånden en hån at sige, at der er dækning af "normale" udgifter ifm arbejdsløshed - hvilket vi måske kommer til at oplevere oftere (men forhåbenligt i kortere perioder) fremover.

Det er min oplevelse, at man betaler dyrt for at blive konsulent. Der synes at være en forventning om, at man erlægger et betydeligt antal arbejdstimer mod en forholdvis lille lønstigning. Derudover synes der at være en forventning om, at man ikke afspadserer, ønsker nedsat tid, seniorordninger eller andre frihedsordninger. Det synes jeg er besynderligt. Jeg tænker, at man som konsulent netop byder ind med sin erfaring og viden samt påtager sig de vanskeligere opgaver mv. Hvoraf følger det så, at man ikke som mange andre ansatte, samtidig skulle kunne få adgang til fleksibilitet i arbejdet? Det synes jeg bør være et emne ved OK21.

Oprette "chefkonsulent med ledelsesansvar" i kommunerne - som i staten

Et opgør med rådighedsbeløbet, da det anvendes forskelligt på tværs af hele staten og endda helt ned på kontorniveau. Nogle steder misbruges det. Det bør i bedste fald droppes helt og indgå i lønnen, da lønnen ellers er alt for lav sammenlignet med det private.

Kutymefridage indskrives i overenskomsten (24/12, 31/12 og 5/6)

Højere pensionsindbetaling

Rådighedsbeløbet skal gøres til en del af grundlønnen, og rådighedsforpligtelsen skal sløjfes.
Grundlønnen og pensionssatsen skal stige - især i staten, hvor disse er væsentligt lavere end for både kommuner og region.
Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag skal være betalte fridage.
Ret til betalt frihed ved læge- og tandlægebesøg.

Fleksibilitet i hverdagen, flere fridage og ret til børns sygedage vægter tungere end mere i lønningsposen.

Ændring i pensionsordningerne, således der er mere frihed til fravælgelse af de "på nuværende tidspunkt tvungne forsikringer" samt mulighed for større andel af pensionen som ratepension.
Tilbagerulning af sletningen af de 3 fridage, grundlovsdag, 24 december og 31 december.
Fokus på løn, niveau mangler en del sammenlignet med det private.
Fokus på arbejdsmiljø, alle går væk fra storrumskontorer, men staten mener det er fantastisk at stoppe flere i lokalerne.

Mere fleksibilitet i pensionsvalg:
Mulighed for at vælge større indbetaling til ratepension (ikke muligt idag at indbetale maximum på ratepension).
Mulighed for at fravælge tvungen invaliditetsdækning (forsikring). Har ikke brug for den, da jeg allerede har dette i et forsikringsselskab.
Giv os de 3 fridage (Grundlovsdag, 24. dec. og 31. dec.) tilbage.
Fokus på arbejdsmiljø - stop udbredelsen af storrumskontorer - vi ønsker det ikke - men ingen lytter til vores argumenter.
Højere løn - vi halter bagefter i staten.

- fokus på kontinuerlig mulighed for kompetenceudvikling - kortere og længere forløb igennem hele arbejdslivet
- fokus på fastholdelse af "modne" medarbejdere - bl.a. ved at sikre attraktive stillinger med mulighed for udfordringer trods stigende erfaringer
- bearbejde rekrutteringsmønstre, så "modne" ansøgere oftere kommer i betragtning, selvom yngre kvalificerede kandidater er billigere - den offentlige sektor er langt fra lønførende ift. vores djøf-kompetencer og det er demotiverende at skulle gå ned i løn for at få mulighed for nye udfordringer udenfor ens kendte organisation
- bearbejde ledelseslagene til at være mere åbne overfor fleksible stillingsløsninger (enten kortere arbejdsuger eller længere) afhængigt af individuelle ønsker
- bearbejde sektoropdelingen - har været i både amtsligt/regionalt, statsligt/uddannelssektoren og kommunalt system - der er udfordringer med indplacering (særligt ift. kvalifikationstillæg - fordi der er skepsis ift. overførbarheden på tværs af sektorer uagtet , at det er nærmest identiske opgaver)

Det er altid dejligt at få mere i løn, men jeg mener der er andre goder, der tæller langt højere i forhold til de udfordringer vi står overfor som individ, fagforening, samfund og menneskehed. Det handler ikke om at få mere til hver enkelt, men at sikre os i en global udfordret økonomi og miljø. Tryghed i ansættelsen, energitiltag på arbejdsmarkedet, mere og bedre kollektiv trafik, bedre velfærd for børn, unge og ældre - knap så mange regneark og mening med livet i hjemmet, på arbejdspladsen og og i fritiden vil jeg vægte langt højere end mere i lønposen. Det kunne fx være adgang til mere frihed til pasning af børn eller forældre, flere fleksible fridage over året, en fagforening der tænker i miljø og mennesker mere end i kroner

Flere fridage. Værdien i mit liv er frihed, fleksibilitet og samvær med min familie

Forslaget er, at der skal opstilles objektive kriterier for at kunne få tillæg for at skabe balance mellem den konkrete mer-værdi/performance, den enkelte medarbejder udfører og lønnen. Således foreslås det, at løntillæg fremadrettet ikke skal være noget, som ledelsen 100% kan gøre med, som de vil uden i øvrigt sagligt grundlag herfor. På nuværende tidspunkt er det alt for nemt for de enkelte ledere at opstille egen konstruerede kriterier på trods af det, som er aftalt på SU-møde. Samtidig oplever vi i Skatteforvaltningen, at lederne til en vis grad anvender tillægssummen til at tilgodese andre faggrupper med begrundelsen om, at "djøf'ere i forvejen får en meget høj løn".

Derudover foreslås det, at puljerne til uddannelse/kursus skal kunne anvendes meget bredere, end det er muligt i dag. Som djøf'er i Skatteforvaltningen har jeg udelukkende mulighed for at tage en master i skat ved AU eller KU, noget min leder i øvrigt har haft negativ tilkendegivelse om idet, jeg ikke vil blive en bedre medarbejder inden for mit specifikke arbejdsområde ved denne uddannelse. Til sammenligning har de andre faggrupper langt større mulighed for at tage uddannelser på trods af, at diverse diplomuddannelser mv. i mange tilfælde heller ikke medfører en vækst i kompetencerne for at udføre den specifikke arbejdsopgave.

Særlig beskyttelse af seniorer i forbindelse med afskedigelser på grund af
besparelser og omstruktureringer. Mange seniorer, der mister deres job, har det svært. Overrepræsentation af seniorer ved afskedigelsesrunder udgør et problem, og det forværres af højere pensionsalder. Jeg ved ikke hvordan den særlige beskyttelse skulle udformes, så det skal undersøges nærmere. Måske kunne der med fordel sættes særlige dokumentationskrav til arbejdsgivere, der vil afskedige seniorer.

Genindførelse af kotymedage (juleaftensdag, nytårsaftensdag)

Senioromsorgsdage fra 58 år

Skattestyrelsen

1. Grundlønnen er langt fra attraktiv uden rådighedstilægget. Rådighedstillægget skal indgå som en del af grundlønnen. Det er ikke fair at de lavest lønnede i enheden samtidig skal leve med denne risiko. I min enhed kommer den heldigvis sjældent i spil, men med tanke på arbejdsgivers tidligere ageren (spare hvor spares kan), tænker jeg det kun er et spørgsmål om tid, før arbejdstiden reelt sættes op med de 20 timer pr. kvartal.

2. De tidligere “kutyme” fridage skal tilbage som fridage.

1. ‘Kutymefridagene’ som er fjernet bør genindføres og blive overenskomst bestemte.
2. Omsorgsdage til alle -også hvis man ikke har små børn.
3. Bedre mulighed for at have krav på nedsat arbejdstid ifm. pasning af børn med nedsat funktionsniveau. Retten fjernes efter 12 måneder, men ens barn bliver aldrig helbred.

Ret til betalt ferie juleaftensdag og nytårsdag

Løn og arbejdstid. Lønningerne i staten/departementer halter uhørt efter ift kommuner og regioner samtidig med at det forventes, at konsulenter har en arbejdsuge på minimum 45 timer. Går medarbejderne imod er svaret, at det er et grundvilkår, og at man i stedet må gøre op med sig selv, om man er det rette sted. Således forventes det, at konsulenter “afleverer” ml 100-200 årligt til arbejdsgiver ift merarbejdstimer, som er oparbejdet inden for årsnormen.

Bedre forhold til personer, der er pårørende til alvorligt syge.

1. Kutymefridage tilbage.
2. Højere grundløn
3. Generelle omsorgsdage til alle - det har man blandt andet i finansforbundet. Ikke-forældre kan have brug for omsorgsdage til forældre og lign.

Afklaring af rådighedsforpligtelsen for fuldmægtige. Mange steder hos os har rådighedstillægget i praksis fungeret som en form for kvalifikationstillæg, og arbejdsgiver har accepteret, at den normale ugentlige arbejdstid også for fuldmægtige er 37 timer. Rådighedsforpligtelsen er kun blevet aktiveret i enkelte kvartaler i særlige situationer, hvor der har ophobet sig sagspukler. Men nu rasler arbejdsgiver med sablen og antyder, at det er problematisk, når fuldmægtige ikke leverer timer ud over de 37 timer, eftersom de jo har fået løn for 20 timer mere pr. kvartal. Jeg fornemmer, at rigsrevisionen sætter spørgsmålstegn ved, om rådighedsforpligtelsen udnyttes nok fra arbejdsgivers side? Arbejdsgiver mener endvidere, at det er uretfærdigt, at nogle fuldmægtige aldrig lægger ekstra timer, mens andre fuldmægtige gør det måske hvert kvartal. - Det er irriterende, at forståelsen og administrationen af rådighedsforpligtelsen skal være et konfliktpunkt ude på den enkelte arbejdsplads, og det trækker ned i forhold til oplevelsen af fleksibilitet og i forhold til psykisk arbejdsmiljø/stress, når man bliver pålagt merarbejde, som kunne være undgået ved bedre planlægning og samarbejde, men hvor arbejdsgiver alligevel gør det i stigende omfang, fordi de har et behov for at udnytte rådighedsforpligtelsen.

1. Rådighedsbeløbet bør fjernes og overgå til at være en integreret del af grundlønnen. Det anvendes forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads og giver ikke længere nogen mening.
2. Lønskalaen er alt for kort og lønniveauet for lav. Derudover bør man være på første løntrin som fuldmægtig ét år, som de tre næste. Efter få års arbejde er man på slutløn, og det er yderst begrænset, hvad man kan forhandle sig til af løntillæg.
3. Længere barsel med løn, og barsel 8 uger før fødsel som i kommunerne.

Mulighed for at specialkonsulenter og chefkonsulenter kan afspadsere hele dage. Fleksibilitet skal gælde begge veje.

Mulighed for at specialkonsulenter og chefkonsulenter kan afspadsere hele dage. Fleksibilitet skal gælde begge veje.

Rådighedsbeløbet bør fjernes og overgå til at være en integreret del af fuldmægtiges grundløn. Dermed fjernes rådighedsforpligtelsen, som anvendes vidt forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Rådighedsforpligtelsen medfører i særlige tilfælde dårligere vilkår for fuldmægtige end for eksempelvis konsulenter uden øvre arbejdstid - og sammenholdt med, at lønnen er lavere for fuldmægtige, giver det ingen mening.
Udover en forbedring af fuldmægtiges vilkår bør forslaget kunne medføre en mindre (løbende) adminitration hos alle arbejdsgivere.

Afskaf rådighedstillægget. Indehold det i basislønnen i stedet.
Mere fleksibilitet. Større mulighed for at vælge frihed frem for løn. Fx engangsvederlag byttet til fridage eller lign.
Længere barsel med løn. Til både mor og far.
En overenskomstfæstet ret til deltid.

Jeg sidder i et funktionsområde, hvor der ikke er andre fra Djøf end mig. Mine kollegaer de hører til to andre overenskomster har alle fri den 24. december og den 31. december samt den 5. juni (eller 1. maj eller en halv dag på begge dage). Jeg skal bruge 3 feriedage, hvis jeg gerne vil have fri på disse datoer. Kunne det blive en del af denne overenskomstforhandling at tale om disse dage?

Jeg synes lønniveauet er for lavt i det offentlige. Forskellen mellem lønnen i det offentlige og det private er alt for høj (også når man kun kigger på 8-16 jobs i det private). Konsekvensen er, at det er svært at fastholde medarbejdere og dermed kompetencer i afdelingen, da alt for mange forlader afdelingen efter 2-3 år grundet det lave lønniveau.

Chefaftalen i staten skal også omfatte direktører og chefer ansat på SOSU-skoler. Denne gruppe af ledere var de eneste, der ikke kom med i chefaftalen ved OK18. Direktørkredsen ved landets SOSU-skoler står sammen om ønsket om at være omfattet af samme chefaftale som øvrige ledere i staten.

Jeg oplever at ‘rådighedspligten’ i praksis, som følge af arbejdsbyrden, er vekslet til et (utilstrækkeligt) tillæg for konsekvent overarbejde. Det mener jeg strider med den oprindelige ide med konstruktionen, og dette bør derfor adresseres.

Pensionsalderen stiger, og det samme gør kravene på arbejdspladsen. Mulighederne for decideret efteruddannelse er imidlertid ikke fulgt med. Med udsigt til at skulle varetage et akademisk job i sammenlagt 47 år inden jeg når pensionsalderen, finder jeg det yderst utilfredsstillende, at jeg ikke kan få finansieret efteruddannelse i løbet af mit arbejdsliv. Når jeg fylder 60 år, vil jeg have tilbagelagt 35 arbejdsår og fortsat have 12 år tilbage på arbejdsmarkedet. Hvordan sikrer DJØF, at medlemmerne får mulighed for løbende opdatering af deres uddannelse således, at vi også er attraktiv arbejdskraft efter 25-30 år på arbejdsmarkedet?

Chefaftalen i staten skal også omfatte direktører og chefer ansat på SOSU-skoler. Denne gruppe af ledere var de eneste, der ikke kom med i chefaftalen ved OK18.
Direktørkredsen ved landets SOSU-skoler står sammen om ønsket om at være omfattet af samme chefaftale som øvrige ledere i staten.

Hej Djøf

Jeg ønsker mig muligheden for at gøre kagen større i lønforhandlinger og forhandlinger ved nyt job - forstået på den måde, at der udover løn også kan forhandles om arbejdstid (antal timer om ugen) og ekstra fridage. At gå ned i tid behøver ikke være deltid på 30 eller 32 timer, men kan også være 35 eller 36 timer. Det skal være muligt at kunne "bytte" sin lønstigning til kortere arbejdsuge. Måske vil der endda være bedre mulighed for at få noget ud af en lønforhandling i det offentligt, hvis det ikke altid skulle dreje sig om kroner og øre. Min oplevelse er i hvert fald, at der altid er "et yderst beskedent råderum for lønforhandlinger".

Der skal efter min mening mere fokus på at forhindre, at kvinder, der skal på barsel, i realiteten betaler med manglende lønstigning - i ligestillingens ånd, som jeg ved, DJØF går op i. Selvom man under barsel stadig optjener anciennitet, har man ikke de foregående måneders arbejde i rygsækken til at kunne forhandle lønstigning, og derved bliver kvinders løn naturligt lavere end mænds, der vel typisk kun tager barsel en måneds tid. Der burde kunne laves en aftale, der forhindrer denne ulighed - fx ved en minimumslønstigning, når man har været på barsel inden for perioden, OG muligheden for at konvertere denne lønstigning til færre timer.

Rejsetidsaftalen der gælder på AC området i staten bliver fortolket således, at man maximalt kan registrere 13 timers rejsetid pr. rejsedøgn.
Der står dog i aftalen der kan registreres 13 timer pr. døgn. En ordlydsfortolkning ville måske umiddelbar være, at det er inden for 24 timer startende med midnat maximalt må registreres 13 timer. Dermed hvis man rejser 4 timer før midnat og 14 timer efter, så kan man registrer på begge dage og dermed 18 timer i alt.
Ved ikke om dette vil høre til under OK forhandlingerne, men det ville være ønskeligt at denne aftale blev genforhandlet. Hvorfor er det rimeligt, at det i ovenstående tilfælde skal være 5 timers interesse tid at komme frem til en arbejdsforpligtigelse, man er sendt på af ens arbejdsgiver? Det er ikke fritid som man har når man er kommet frem til destinationen der er tale om, det er tid man er bundet til transport - og typisk i det tidsrum der faktisk er medarbejderens fritid.

Den løn vi som jurister i staten får, svarer ikke til den man får i kommunerne og slet ikke til i det private.
Der må være et incitament til at ville tiltrække de klogeste hoveder i staten, men med en forskel der er så markant, er der en tendens til, at vi mister folk efter de er blevet oplært til det private marked. På den måde bliver vi en rugekasse og det er i sig selv fint, da det oplærer branchen, men det er også med til at udhule videns niveauet i styrelsen. Hvis lønningerne måske bare som minimum til svarede det kommunale niveau, kunne det være flere valgte at blive i deres job i staten noget længere.
Læg hertil, at styrelserne og formentlig også ministerierne ikke vil være lønførende - så lønninger bliver holdt kunstigt nede.

- Højere løn
- Behold betalt frokostpause
- Betalte fridage: 24/12/ 31/12 og 5/6 (Det havde vi tidligere)
- Omsorgsdage til alle (Det har man fx i banker. Fx 5 omsorgsdage pr. kalenderår)
- Højere bidrag til ATP (Jeg - og min arbejdsgiver - betaler F-bidrag. Jeg ville hellere betale almindeligt ATP-bidrag=A-bidrag)
- Flekstid som ikke udløber en bestemt dato (Fx. genindfør +/- 74 timer)

Jeg ønsker mig bedre vilkår/muligheder for deltid som konsulent (specialkonsulent/chefkonsulent) i kommunen. Jeg oplever at det er rigtig svært at få en periode med deltid. Jeg har starter min karriere med vind i sejlene og nu hvor jeg har tre børn vil jeg gerne ned i tid for en periode, men det er næsten umuligt at få lov til, uden at opgive titel og lønniveau. Jeg er selvfølgelig indforstået med en relativ lønnedgang i forhold til antal timer jeg arbejder.

Jeg kunne godt tænke mig, at der i forbindelse med OK21 blev inddraget muligheden for at forhandle om frihed dvs. muligheden for at forhandle om fx at gå ned i tid (uden at gå ned i løn), ekstra fridage etc. Også uden man er senior.

Det ville være godt med krav tvungen om tidsregistrering, så arbejdstid nemt kan dokumenteres
Aftaler om faste beløb til lokal løndannelse
Klare regler omkring rådighedstillæggets anvendelse
Minimumbeløb på kr.-tillæg

Lønforholdene er for ringe i Ankestyrelsen.

Brugen af midlertidige ansættelser bør begrænses. Alternativt bør medarbejdere (på gulvet) kompenseres for at påtage sig de omkostninger der er forbundet med midlertidige ansættelser. De to tiltag kan passende hænge sammen. Medarbejdere i ledelseslaget kompenseres ofte for midlertidige ansættelser. Det samme bør gælde i de andre niveauer af hierarkiet.

Mulighed for at indføre flextids-ordning på specialkonsulent-niveau. Går man fra AC-fuldmægtig til Specialkonsulent, får man rigtig nok en lidt højere løn, men man mister muligheden for flex. Flex giver den enkelte medarbejder ekstrem stor værdi for at skabe en ordentlig familie/arbejdsfordeling. Mange vælger specialistrollen fra pga. den manglende flex-mulighed, men vi har brug for specialekonsulenterne og deres specialeviden indenfor deres felter, ikke mindst for kvalitetssikring.

AC-klubben i Socialstyrelsen holdt møde om OK21 den 6. februar 2020. Her kommer vores forslag i uprioriteret rækkefølge:
Løn:
• Attraktiv løn i staten. Statslige lønninger på linje med kommuner og regioner – det samme med pension.
• Kutyme-fridage tilbage (i Social- og Indenrigsministeriets institutioner).
• Ligeløn (herunder pension) mellem køn/etnicitet m.v.
Arbejdsvilkår:
• Mulighed for omsorgsdage til alle ved behov fx til sygehusbesøg med nærmeste pårørende (fx ægtefælle, forældre, søskende).
• Seniorordning i staten som i kommunerne.
• Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning med fysioterapi, kiropraktor, psykolog og gerne massage (det er dokumenteret, at mange kontoransatte har ondt og at man også bliver slidt af at arbejde ved en pc hele tiden).
• Øremærket barsel til mænd/partner.
• Bedre mulighed for kompetenceudvikling.
• Hvem må tage barnets sygedage? Lige vilkår, så ”ikke”-familie kan tage det.
• Dagpengeperioden og værdien er faldet, men opsigelsesvarslet er ikke forlænget. Der ønskes sammenhæng (flexicurity).
• Bedre mulighed for deltid.
• Central flekstidsaftale med lokal tilpasning (som tager hensyn til, at man ikke skal arbejde altid og arbejdstiden bliver flydende).
• Flere rettigheder som midlertidig ansat.
• Tiltag til at sikre balance mellem arbejde og fritid.
• Tiltag til sikring af godt arbejdsmiljø og trivsel.
TR-systemet:
• Styrket TR-system. Mere reel indflydelse lokalt.