OK18: I december udveksler vi krav

24.11.2017

Krav udveksles

Når arbejdsgiverne og de faglige organisationer medio december udveksler krav, er forhandlingerne om OK18, vores nye overenskomster, officielt skudt i gang. På statens område sker det den 15. december og på det kommunale/regionale område den 12. december. Her kender vi så de krav, arbejdsgiverne møder op med til OK18.

Forhandlingerne starter

De mere formelle forhandlinger starter i januar 2018. Parallelt vil der blive nedsat en række arbejdsgrupper, være formelle og uformelle møder, og hvad der nu hører forhandlinger til. Alt med det formål at forhandlingen om OK18 kommer i hus med et forlig.

Baggrundstæppe

Her i efteråret har der været en række indledende markeringer, som bliver en del af baggrundstæppet for OK18. Særligt spørgsmålet om den betalte frokostpause har givet anledning til meningsudvekslinger mellem Moderniseringsstyrelsen og organisationerne.

Vi må forvente at den betalte frokost bliver en af knasterne i forhandlingerne. Men også på andre områder har organisationerne konstateret, at de offentlige arbejdsgivere har kridtet banen op. Fx ved at de betalte fridage, bl.a. jule- og nytårsaftensdag, nogle steder er afskaffet.

Samtidig har medierne i løbet af efteråret bragt en række indslag med påstand om for gode løn- og fratrædelsesvilkår til topcheferne i særligt kommunerne. 

Djøfs tilgang

I Djøf står vi på mål for de vilkår, vi allerede har nu, og vi har en klar intention om at forbedre dem.

Vi går selvfølgelig til forhandlingsbordet med positivt sind, selv om der ikke er tvivl om, at det bliver vanskeligt. 

Men vi vil forhandle med det klare mål at skaffe det bedst mulige resultat til dig som medlem.

Du kan altid følge med i forhandlingerne via

djoef.dk/ok18

Flere nyheder fra Morten Bæk

Lockout varsler

Vi har nu modtaget lockout-varslerne fra alle tre arbejdsgiverområder – stat, kommune og region. Lockouten træder i kraft den 10. april ved døgnets begyndelse.

Forhandlingerne i regionerne stopper

Nu en kendsgerning, at der er forhandlingssammenbrud på alle tre forhandlingsområder.

Forhandlingerne stopper også i kommunerne

På helt centrale temaer er det ikke muligt at få enderne til at mødes.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Carin Holm

Det ville være fantastisk, hvis der var fokus på mellemlederne.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.