Kravene på det kommunale område

Nu er første skridt til OK18 taget: Kravene er udvekslet på det kommunale område.

12.12.2017

Forhandlingerne på det kommunale område foregår med KL som arbejdsgiverpart og med Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne på lønmodtagersiden.

Det første forhandlingsmøde mellem KL og Akademikerne afholdes lige før jul, og det første forhandlingsmøde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet afholdes den 5. januar 2018.

Dagsorden for det første forhandlingsmøde er en præsentation af kravene fra begge sider.

Læs nedenfor om kravene, som er udgangspunktet for forhandlingerne.

KLs krav

KL fremsætter krav til Forhandlingsfællesskabet med udgangspunkt i en fortsat stram økonomi kombineret med stigende krav og forventninger til den kommunale service.

KL fremsætter bl.a. krav om ændringer i rammeaftalen om seniorer, tilpasning af ferieaftalen til den nye ferielov og målretning af lønmidlerne til områder med rekrutteringsudfordringer.

Se alle kravene fra KL til Forhandlingsfællesskabet

Til Akademikerne fremsættes blandt andet krav om at fastholde og styrke frihedsgraderne i den lokale løndannelse, bl.a. ønsker de, at centralt fastsatte procedureregler forenkles, og at regler om årlige forhandlinger bortfalder.

Se alle kravene fra KL til Akademikerne

Organisationernes krav

Fra Forhandlingsfællesskabets side er der krav om generelle, procentuelle lønstigninger med forbedring af reallønnen, og der skal etableres en mekanisme, som fortsat sikrer, at lønudviklingen i kommunerne følger den private lønudvikling (en reguleringsordning). Der kan også nævnes krav om etablering af en fritvalgskonto, der skaber øget mulighed for at kunne træffe individuelle valg mellem løn, pension og frihed, og krav om eksplicitering af den betalte frokostpause.

Se alle kravene fra Forhandlingsfællesskabet til KL

Akademikerne har herudover krav med om forhøjelse af slutlønningerne, sikring af betalte fridage på jule- og nytårsaftensdag og grundlovsdag, initiativer til beskæftigelsesfremme og mobilitet, m.v.

Se alle kravene fra Akademikerne til KL

Flere nyheder om OK18

OK18: Lad os komme i gang!

Efter forhandlingerne har været sat på stand-by siden kravsudvekslingen, er vi nu klar til at komme i gang

Krav om ordentlige vilkår, når staten flytter ud

Vi har flyttekrav med til overenskomstbordet

Lønstigningen pr. 1. december 2017 i staten står ved magt

Der kommer ingen nedjustering af lønstigningen for december for de statslige ansatte

Abonnér på nyheder

Få besked når der er en nyhed om OK18

 

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.