...da coronakrisen ramte, måtte vi tilsidesætte de almindelige udbudsprocedurer. Der var simpelthen ikke tid til at følge dem.
Vi køber ind for mere end 10 mia. kr. om året i Region Hovedstaden, så vi er jo vant til at være attraktive for leverandørerne. Når vi har et behov, står folk nærmest i kø for at sælge til os i vores udbud. Men pludselig var konteksten helt anderledes. Hele kloden havde brug for masker, kitler, handsker, håndsprit og der var alt for lidt af det på verdensmarkedet.
Alle lande kæmpede mod hinanden, og normale procedurer var sat helt ud af spillet. Vores aftaler om leverancer holdt, indtil de blev overbudt af andre. Vi plejer jo at se os selv som allierede med nordmænd, svenskere og tyskere, men selv det broderskab var også sat til side.
Normalt er vores udbudsrunder meget regelbaserede. Udbudsreglerne sikrer gennemsigtighed, og at vi lever op til alle kriterier, klimamål og sociale klausuler. Det er helt fornuftigt og sikrer, at leverandører behandles lige og fair. Vi indgår ikke aftaler på golfbanen eller med vores fætter over julefrokosten. Sådan skal det være.
Men da coronakrisen ramte, måtte vi tilsidesætte de almindelige udbudsprocedurer. Der var simpelthen ikke tid til at følge dem. Så vi brugte en undtagelsesbestemmelse i udbudsloven, som gjorde det muligt at handle på stedet og bagefter forklare, hvorfor vi havde slået hurtigt til og for eksempel brugt 250 mio.kr. på kitler uden at have haft det i udbud. Det var helt nødvendigt i den situation, vi stod i, og undtagelsesbestemmelserne gjorde, at vi stadig overholdt alle regler.