Djøfs ligestillingsløfte

Ligestillingsløftet

Danmark er blot nummer 13 i Global Gender Gap Index. Et indeks, hvor verdens lande rangordnes på forskellen mellem mænd og kvinder, når det gælder uddannelsesniveau, økonomi og folkevalgte. Vores nordiske naboer ligger alle i top-fem-ligaen.

Danmark klarer sig især dårligt, når det kommer til kvinders repræsentation i ledelseslagene i det offentlige og private. Vi er således faldet 42 pladser siden 2006 og ligger nu på en 95. plads. Det er nedslående for alle, der ønsker lige muligheder i Danmark. Og som ikke mindst stadig ønsker, at ligestilling skal være en dansk værdi – også på arbejdsmarkedet.

Djøf har derfor indført et Ligestillingsløfte. Det er et løfte, der kigger på udfordringerne med ligestilling på tværs af generationer, da løsningerne langtfra klares med et quick fix. I stedet skal indsatsen starte så tidligt som muligt, idet kvindernes forhindringer grundlægges i de helt unge år.

Djøf opfordrer politikere på tværs af partiskel til at underskrive Ligestillingsløftet. På den måde tilkendegiver beslutningstagerne, at de arbejder målrettet for ligestilling, så Danmark kravler op ad ranglisterne for ligestilling til en placering, hvor vi hører hjemme, sammen med de andre nordiske lande.

Djøf har nedsat en komité, der løbende måler og monitorerer udviklingen på seks vitale alderstrin i piger og kvinders liv. Her vil omverdenen så kunne vurdere om Danmark flytter sig fremad ved at følge konkrete målepunkter gennem en kvindes liv. Såfremt udviklingen sander til, vil komiteen komme med halvårlige redegørelser, der giver anbefalinger til, hvordan politikerne kan leve op til Ligestillingsløftet.

Er du folketingskandidat eller medlem af Folketinget, og vil du gerne underskrive Ligestillingsløftet, så kan du sende en mail til ligestillingsloeftet@djoef.dk

Løfterne

Undersøgelser viser, at der desværre stadig ikke er ligestilling mellem kønnene i Danmark, og det halter især med ligeløn og lige muligheder på arbejdsmarkedet. Se herunder, hvilke udfordringer der, blandt andet, er med til at øge uligheden mellem kønnene på tværs af generationer.

10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år

Drenge drømmer større end piger

Børn mødes fra de er ganske små af kønsstereotype forventninger, som påvirker deres selvforståelse og livsvalg. Forskning viser, at piger allerede i førskolealderen har mindre selvtillid og tiltro til egne evner. Tidlig reproduktion af stereotyper om køn fastholder børn i traditionelle kønsroller.

Fakta: Forskning viser, at piger allerede fra seksårsalderen i lavere grad forbinder deres køn med succes og dygtighed.

Løfte: Jeg vil arbejde for at drenge og piger ikke begrænses af stereotype forventninger.

Stress rammer skævt

Unge kvinder oplever i højere grad end mænd omverdenens krav. Særligt unge kvinder presses af en perfekthedskultur, der bidrager til, at aldersgruppen 16-24 årige er mere stressramte end andre
aldersgrupper. Stress kan ramme alle, men det er et presserende problem, at unge kvinder i højere grad udfordres af kravene fra uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked.

Samfundets forskellige forventninger til mænd og kvinder sætter i sidste ende rammerne for hvilke former for adfærd, der giver anerkendelse. Og det har afgørende betydning for kvinders uddannelsesvalg og forventninger til karrieremuligheder.

Fakta: 40,5% af danske kvinder mellem 16 og 24 år føler sig stressede. Tallet er 23,4% for mænd.

Løfte: Jeg vil arbejde for en indsats, der tackler stressniveauet blandt især unge kvinder.

Det koster kassen at få børn – for kvinder

Den ulige fordeling af orlov med børn stiller kvinder ringere på arbejdsmarkedet, både i forhold til lønudvikling, karrieremuligheder og pension. Da kvinders lange orlovsperioder anses for at være den største enkeltstående forklaring på kvinders fravær på direktionsgangene, så er det nødvendigt at vende denne udvikling.

Fakta: Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel, mens kvinder holder op mod et år.

Løfte: Jeg vil arbejde for, at mænd tager en større del af orlovsperioden med børn.

Kvinderne er fraværende i toppen

Kvinder er et særsyn på de danske direktionsgange. Det skyldes tendensen til at rekruttere i lukkede netværk samt forældede forestillinger om, hvem der kan være leder. Arketypen på en topleder er stadig en mand i 40’erne – som ofte minder om sin forgænger.

Fakta: Mænd har 2,1 gange højere sandsynlighed for at blive ledere, end kvinder har.

Løfte: Jeg vil arbejde for flere kvinder i ledelse.

Karrieremønstre bremser kvinders vej til ledelse

Kvinders vej til ledelse er udfordret af forventningen om, at de spæde skridt til toplederjobbet tages allerede i 20’erne eller 30’erne. Men dette mønster kan med fordel udfordres. Vi har brug for en mere fleksibel karrierekultur, hvor såvel kvinder som mænd også har mulighed for at realisere en lederkarriere, når de har flere livserfaringer. For mange kvinder er der mere tid senere i arbejdslivet, når børnene er blevet store.

Fakta: Kvinder mellem 50 og 59 år er dårligst repræsenteret på ledelsesgangene i den private sektor.

Løfte: Jeg vil arbejde for øget fleksibilitet i mænd og kvinders karrieremønstre.

Ulighed i opsparing

Der er systematiske forskelle mellem mænd og kvinders pensionsformuer. Dette skyldes blandt andet længere barselsorlov og et generelt lavere lønniveau blandt kvinder. Disse forskelle manifesterer sig hele vejen ind i kvinders alderdom, hvor de er dårligere stillet end mænd. Forskellene skaber dermed ulige muligheder mellem kønnene – også i alderdommen.

Fakta: I 2017 var mænds opsparede pensionsformue 29,8% større end kvinders.

Løfte: Jeg vil arbejde for mindre ulighed i optjeningen af pensionsformuer.

Ligestillingsløfterne er vigtige fordi de aktivt og på et personligt plan arbejder med at italesætte og sætte spørgsmålstegn ved de kønsstereotyper som dagligt og ofte ubevidst former både mænds og kvinders arbejds- og privatliv.

Sara Louise Muhr

Komitéens politiske idékataloger

Med afsæt i Ligestillingsløftet har Ligestillingskomiteen udarbejdet to idékataloger, for at inspirere politikere der ønsker at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark.

Komitéen kommer i sin første rapport med en række anbefalinger til hvordan vi opnår reel ligestilling for piger og kvinder i 10'erne og 20'erne.

Læs mere

Ligestillingskomitéen kommer i sin anden rapport med en række anbefalinger til hvordan vi opnår reel ligestilling for kvinder i 30'erne og 40'erne.

Læs mere

I den tredje og sidste rapport kan du læse om komiteens anbefalinger til, hvordan vi opnår reel ligestilling for kvinder i 50erne og 60'erne.

Læs mere

Hvem har skrevet under på Ligestillingsløftet?

Der er på nuværende tidspunkt 238 politikere, der har skrevet under på Ligestillingsløftet, 75 af dem er medlemmer af Folketinget.

Se i listerne herunder hvilke medlemmer af Folketinget der har underskrevet Ligestillingsløftet. Du kan også se hvem fra din storkreds der har underskrevet og dermed har tilkendegivet, at de vil arbejde målrettet for ligestilling i Danmark.

Komiteéns medlemmer

Anne Waagstein,
medlem

Anne Bach Waagstein

Anne Bach Waagstein, født 1978, er uddannet cand.scient.pol. og er chef for samfundsansvar og strategiimplementering ved Poul Schmith/Kammeradvokaten, hvor hun bl.a. er med til at drive diversitetsindsatsen. Dertil er hun formand for Djøf Privat og næstformand for Djøf. Hun har stor erfaring inden for kommunikation og har bl.a. været kommunikations- og PA-rådgiver i Radius Kommunikation og kommunikationsansvarlig i Kræftens Bekæmpelse.

Yildiz Akdogan,
medlem

Ligestillingsløftet - komitemedlem Yildiz Akdogan - Djøf

Yildiz Akdogan, født 1973. Uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Blev i 2007 valgt til Folketinget som en af de første kvinder med nydansk baggrund og har siden været en aktiv stemme i forhold til ligestillingsdagsordenen - især i forhold til repræsentation og mangfoldighed på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af negativ social kontrol blandt brune kvinder.

Stefan Hermann,
medlem

Ligestillingsløftet komitemedlem Stefan Hermann - djøf

Stefan Hermann, født 1971, er uddannet cand.scient.pol. rektor for Københavns Professionshøjskole, medlem af formandskabet i Rådet for Børns Læring og fra 2017 formand for Danske Professionshøjskoler. Stefan Hermann er en aktiv debattør og forfatter og står bag en række bøger om uddannelsessektoren.

Hanne-Vibeke Holst,
medlem

ligestillingsløftet - komitemedlem Hanne Vibeke Holst - Djøf

Hanne-Vibeke Holst er forfatter og født 1959 i Hjørring. I 2014 modtog hun Statens Kunstfonds Legatudvalgs særlige anerkendelse for litteratur for bogen 'Knud, den store'. Hun er uddannet journalist og også kendt for sit engagement i samfundsdebatten. Hanne-Vibeke Holst har igennem hele sin karriere været særligt optaget af at udforske temaer som køn og magt.

Emma Holten,
medlem

Ligestilloingsløftet - Komitemedlem Emma Holten - Djøf

Emma Holten, født 1991, cand.mag. i Moderne Kultur. Hun arbejder som politisk konsulent i Kvinderådet. I 2011 var hun offer for digital krænkelse, og tre år efter besluttede hun at komme med et modsvar. Dette manifesterede sig i en billedserie og en artikel under titlen 'Samtykke’. Siden har Emma Holten været en aktiv del af den offentlige debat både i Danmark og internationalt.

Jens M. Howitz,
medlem

Ligestillingsløftet - komitemedlem Jens Howitz - Djøf

Jens M. Howitz, født 1952, er uddannet cand.merc. og partner i konsulentfirmaet Howitz & Sand Advisory, der rådgiver virksomheder om ledelse og ledelsesstruktur. Jens M. Howitz har mere end 20 års erfaring som Managing Partner i førende globale lederrekrutteringsfirmaer. Han har tidligere været administrerende direktør for TV2 Reklame.

Morten Hübbe,
medlem

Ligestillingsløftet - komitemedlem Morten Hubbe - Djøf

Morten Hübbe, født 1972, har siden 2011 været koncernchef i Tryg og besidder en række bestyrelsesposter. Morten Hübbe deltager aktivt i samfundsdebatten om flere kvinder i ledelsen. Derfor indgik Tryg i 2014 sammen med en række andre virksomheder et strategisk partnerskab med konsulentvirksomheden, Diversity Council, der har til formål at få flere kvinder til at gå ledervejen og få flere kvindelige ledere i toppen af erhvervslivet.

Mette Maix,
medlem

Ligestillingsløftet - Komitemedlem Mette Maix - Djøf

Mette Maix, født 1969, uddannet cand.negot og CEO i Rosendahl Design Group. Mette Maix har tidligere været topchef i både danske og internationale detailvirksomheder som Flying Tiger, Salling Group og Coop, og har også erfaring fra medieverdenen som koncernchef for Berlingske Media. Mette Maix er også bestyrelsesmedlem i Matas, Aarstiderne og Good Food Group.

Sara Louise Muhr,
medlem

Ligestillingsløftet - komitemedlem Sara Louise Muhr - Djøf

Sara Louise Muhr, født 1976 er professor MSO ved Copenhagen Business School. Hendes forskning fokuserer på kritiske perspektiver på ledelsesidentitet og HRM, herunder emner som køn, etnicitet og diversitet. Sara Louise Muhr benyttes ofte som ekspert i danske dagblade og medier.

Robert Olsen,
medlem

Robert Olsen

Robert Olsen, født 1960 og oprindeligt uddannet sygeplejerske. I dag er han forstander på Kofoed Skole med afdelinger i Danmark, Grønland og Østeuropa. Robert Olsen er formand for Københavns Kommunes Frivilligråd, medlem af Københavns Kommunes Udsatteråd og Rådet for Socialt Udsatte. Robert Olsen er engageret i den socialpolitiske debat og har siddet i en række regeringsudvalg med socialpolitik som omdrejningspunkt.

Lene Tanggaard,
medlem

Ligestillingsløftet - Komitemedlem Lene Tanggaard - Djøf

Lene Tanggaard, født 1973, er cand.psych., ph.d., rektor ved Designskolen Kolding og professor ved Aalborg Universitet. Lene forsker i ledelsespsykologi og har samlet sin forskningsmæssige interesse i betingelser for kreative lærings- og arbejdskulturer.

Sara Vergo,
medlem

Sara Vergo Djøf

Sara G. Vergo, født 1971, uddannet cand.techn.soc. på RUC. Hun er formand for Djøf. Sara Vergo er meget optaget af, at den offentlige sektor vedbliver at være en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads, der har fokus på udvikling og gode rammer om arbejdslivet til gavn for trivsel og opgaveløsning.

Birthe Larsen,
medlem

Birthe Larsen

Birthe Larsen, født 1966, er lektor ved Copenhagen Business School og leder ulighedsplatformen på Copenhagen Business School. Hendes forskning fokuserer på arbejdsmarkeds- og makroøkonomi, herunder arbejdsløshed, uddannelse, ulighed og diskrimination. Hun er en af initiativtagerne til WinE-DK, som er et netværk for kvindelige økonomer i Danmark. Birthe Larsen deltager aktivt i offentlige debat, hvor hun også jævnligt skriver økonomiske analyser til de store dagblade.

Ligestillingsløftet i pressen

Sjællandske Nyheder: Kære politikere, hæv ambitionerne for ligestilling i Danmark 7. november 2022

Berlingske: Medlemmer af Djøfs ligestillingskomité: Vi fratager unge piger rettigheder i et forsøg på at give dem det 5. september 2022 (For abonnenter)

JydskeVestkysten: Danmarks barselslovgivning skal reformeres – ikke lappes 10. juli 2021

Børsen: Djøfs Ligestillingskomité: Det er tid til et opgør med sexisme på det danske arbejdsmarked – ledelsen har et indlysende ansvar 20. februar 2021 (For abonnenter)

Politiken: Ligestillingseksperter til ny regering: 'Giv kvinder taletid om forsvar og økonomi, og lad mænd tale om børn og familie' 17. juni 2019 (For abonnenter)

Avisen.dk: Hvad gør fagforeningerne for at fremme ligestilling? 4. april 2019

Altinget: Djøf til politikere: Vi skal nok holde jer op på jeres løfter om ligestilling 26. marts 2019

Politiken: Djøf får politikere til at skrive under på at arbejde for ligestilling: Vi vil have handling, ikke bare skåltaler 16. marts 2019 (For abonnenter)

Politiken: Politiker om ligestillingsløfte: Det er vattet at skyde ansvaret over på os. 16. marts 2019 (For abonnenter)

Hvad gør Djøf?

Skæv fordeling af orlov

For at imødegå den skæve fordeling af barsel mellem mænd og kvinder har vi blandt andet udviklet en barselsberegner, det er et nyttigt redskab for forældre til at planlægge orlovsperioden bedst muligt. Barselsberegneren udmærker sig ved, på en enkel måde, at tydeliggøre, hvor meget orlov både mænd og kvinder har mulighed for at tage. Der hersker fortsat en del ukendskab til fx refusionsmuligheder, som beregneren medvirker til at råde bod på.

Som led i vores politiske interessevaretagelse udarbejder vi også analyser og medlemsundersøgelser for at sikre et kvalificeret vidensgrundlag. Derfra ved vi fx at mange fædre oplever barrierer i forhold til at holde længere orlov end de øremærkede 14 dage, som alle fædre har. Fx pegede en undersøgelse (Djøf i samarbejde med hhv. LO, FTF, DM og IDA fra 2017) på, at 30% oplevede arbejdspladskultur som en væsentlig barriere for at fædre kunne holde mere orlov.

Vi står, sammen med den øvrige fagbevægelse, bag ligestillingsministerens kampagne, Aktion far på barsel, som blev søsat i efteråret 2017.

Ligeløn

Djøf gennemfører hvert år mange lønsparringer med medlemmer og har i den forbindelse fokus på, at modvirke uligeløn. Tilsvarende er vores årlige lønstatistikker og lønberegner nyttige i arbejdet med at fremme ligeløn.

Via kurser for tillidsrepræsentanter (TR) fokuserer vi på at ruste TR til at udfordre stereotyper og ubevidste bias om køn og løn. Djøf sætter løbende fokus på ligeløn i diverse medier og fagblade og har afholdt to konferencer om emnet i samarbejde med en lang række andre faglige organisationer.

Kvinder i ledelse

Hvert år afholder vi talrige arrangementer for medlemmer om værdien af diversitet og kvinder i ledelse og sætter fokus på eksistensen af ubevidste fordomme etc. Samtidig afholder vi en række barselsnetværk med fokus på karrieveje, -skift og faglig udvikling.

Djøf har i en årrække faciliteret talentmentor, et netværk for unge kvinder med lederambitioner og vi fokuserer på, at talentprogrammer også skal adressere udfordringer, der kan opstå for både kvinder og mænd med lederambitioner senere i arbejdslivet.

Er du medlem?

Ring til os på

Skriv til os

Skriv til os på

Ligestillingsløftet

Ligestillingsløftet