]]>

Djøf

Djøf advokat arrangementer

Se udvalgte Djøf Advokat arrangementer om politik, retssikkerhed og etik.

Ærlig talt - advokatbranchens udfordringer

Se optagelserne fra Djøf Advokats arrangement 'Ærlig talt -  advokatbranchens udfordringer'.

Du kan se ledelsesforsker Poornima Luthra tale om diversitet og lederskab og James Høpner tale om lederskab og arbejdskultur.

Vi præsenterer også 23 centrale rapportkonklusioner fra rapporten fremtidens jurist 23'. Afslutningsvis er der paneldebat med Rasmus Thingholm, Christian Gregersen og Thomas Pape.

God fornøjelse!

Fremtidens jurist - Vilkår og rammer for advokatbranchen

Webinar tager afsæt i brancherapporten "Fremtidens Jurist 2023" og stiller skarpt på legaltech, mål for lige vilkår og jobskifte i advokatsektoren. Gæsten er Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat.

Retssikkerhed under pres

Arrangement med fokus på de aktuelle PET og FE-sager om læk af fortrolige og statslige hemmeligheder.

I del 2 er der paneldebat med Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, Rosa Lund, folketingsmedlem for Enhedslisten, og Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet og Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær for Advokatsamfundet.

I del 1 er der interview med Jacob Scharf, advokaterne Erbil Kaya og René Offersen.

 

Rigsret og skandalesager

Der har de seneste år været meget fokus på politikernes og embedsværkets forvaltning af ikke mindst overskridelsen af deres beføjelser. Hvad betyder det for vores samfund og for de implicerede parter, når disse beføjelser overskrides og samarbejdet mellem embedsværk og politikere halter? Hvordan vurderes ansvar og pligter for ministre og embedsmænd, når netop pligter og ansvar er upræcist defineret for de to grupper?

Det var nogle af temaerne for to Djøf Advokat arrangementer, som du kan se her.

Lars Løkke Rasmussen, Jonas Christoffersen, Frederik Waage, Pia Gjellerup, Johan Tufte Kristensen og Charlotte Beder sætter fokus på de juridiske og samfundsmæssige aspekter af rigsretssagen mod Inger Støjberg

Jens Peter Christensen, Jørgen Grønnegård Christensen og Lykke Friis diskuterer rigsretten og skandalesager i lyset af ministres og embedsmænds pligter og ansvar.

Advokatundersøgelser – giver de mening

Advokatundersøgelser – giver de mening? Eller er der blot tale om bestillingsarbejde med en på forhånd given konklusion. Og hvordan forholder det sig med retssikkerheden og de etiske overvejelser? Et debatprogram fra Djøf Advokat, hvor journalist Anja Bo sætter debattørerne – Retspræsident Christian Lundblad fra Retten på Frederiksberg, professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet, advokat Ole Spiermann fra Bruun Hjejle Advokatpartnerselskab og advokat Mette Klingsten fra MKlaw i stævne og kræver forklaringer på bordet.