]]> ]]>

Djøf

Djøfs Corona Task Force

Det er vigtigt, at den nuværende coronademokratiske undtagelsestilstand ophører, når vi har fået bugt med virussens sundhedsmæssige konsekvenser. Kriselovgivning må ikke blive hverdag, derfor har Djøf samlet en corona task force.

I Coronakrisen første måneder har fokus naturligt nok været på den sundhedsmæssige og økonomiske krise. Men nu må tiden været kommet til, at vi også tager diskussionen om, hvordan krisen har påvirket vores demokrati. Hvordan sikrer vi, at kriselovgivning ikke bliver hverdagslovgivning eller den nye normal? Og hvad kan vi i fællesskab lære af den politiske krisehåndtering, så vi er bedre rustet til fremtidige kriser? Det er en kollektiv øvelse, som ikke stopper ved den danske grænse, og det er oplagt, at vi også ser på de lande, vi normalt samarbejder og sammenligner os med. Derfor kaster Djøfs Corona Task Force sit blik på demokrati, frihed og retsstat i Danmark, men i et europæisk perspektiv.
Lykke Friis citat Djøfs Corona Task Force
Lykke Friis

Hvorfor nedsætter Djøf en corona task force?

COVID-19 har på rekordtid forandret verden, som vi kendte den.

Coronavirussens hastige spredning har skabt frygt i befolkninger, lukket landegrænser og sendt samfund hjem. Og den har vendt op og ned på både nationale og internationale politiske magtbalancer. 

Regeringer og parlamenter verden over har gennemført vidtgående hastelovgivning for at begrænse smitten. I Danmark stemte Folketinget i marts og april 2020 en række hastelove igennem, der tildeler regeringen og dens ministre vidtrækkende magtbeføjelser og indskrænker helt basale frihedsrettigheder.

Særlige nødbeføjelser, der beskytter befolkningen i krisesituationer, er ofte berettiget. Ikke mindst under en pandemi, som ingen på forhånd kender omfanget af. Nødbeføjelser skal dog være nødvendige og proportionale. Og så skal de kun bruges, så længe behovet er der. Men når frygten hersker, er der risiko for, at det, der umiddelbart regnes for vidtgående, over tid accepteres som en ny normal. Eller bliver brugt på en anden måde, end det var tiltænkt.

For eksempel har terrorpakker i kølvandet på terrorangrebene 11. september 2001 og den forhøjede terrortrussel udvidet myndigheders og efterretningsvæsens beføjelser til at indhente personoplysninger og bruge teledata og overvågning. Det, der var tiltænkt som et våben i bekæmpelsen af terrorisme, rammer også almindelige, lovlydige borgere. Det er blevet normalen.

I Danmark og flere andre europæiske lande handlede det første, akutte coronafokus helt naturligt om det sundhedsmæssige: inddæmning af smitten, social afstand, teststrategi, værnemidler, planer for behandling og jagten på en vaccine. Formål: så få smittede og så få døde som muligt. 

Dernæst har der været et stort fokus på de økonomiske konsekvenser. Økonomiske hjælpepakker til at holde hånden under lønmodtagere, erhvervsliv, selvstændige – og samfundsøkonomien – og forslag fremsat i EU om en fælles EU-redningsfond. Formål: at undgå massefyringer, konkurser og økonomisk ragnarok. 

Nu er tiden inde til en demokratisk hjælpepakke. Formål: at sætte fokus på vores demokrati, vores frihed og vores retsstater og sikre, at vi kommer styrket frem for svækket ud af krisen. 

Der er langt fra terrortrusler til coronavirus. Men fælles for dem er risikoen for, at særlige nødbeføjelser bliver normalbeføjelser. Det er vigtigt, at den nuværende coronademokratiske undtagelsestilstand ophører, når vi har fået bugt med virussens sundhedsmæssige konsekvenser. Kriselovgivning må ikke blive hverdag. Indskrænkningen af helt basale frihedsrettigheder må ikke blive permanent. 

Derfor er der behov for at overvåge, at landene i Europa snarest muligt kommer sig af den øjeblikkelige coronafebrile tilstand og vender tilbage til normaltilstanden som demokratiske retsstater.

Herhjemme frygter juridiske eksperter allerede for retssikkerheden som følge af politikernes tiltag under coronakrisen. I Ungarn fik Viktor Orban bemyndigelse til at regere per dekret, mens der var undtagelsestilstand. I Polen ændrerede den siddende regering valgloven ved at trumfe et hastevalg igennem parlamentet. 

På den hjemlige scene har Folketinget givet sundhedsministerens vidtgående beføjelser. Ministeren kan nu på egen hånd – hvis ministeren finder det nødvendigt – påbyde borgere at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret. Og ministeren kan beslutte vidtgående indskrænkninger i forsamlings- og bevægelsesfriheden og begrænse adgangen til transportmidler og erhvervslokaler. Mange andre europæiske lande har indskrænket rettigheder på samme måde eller i videre omfang end i Danmark. Alt sammen i coronakrisens navn. 

Derfor har Djøf taget initiativ til Djøfs Corona Task Force. Vi har samlet en lille gruppe eksperter, der sætter spot på demokrati, frihed og rettigheder under og efter coronakrisen. Ikke blot skal vi sikre en tilbagevenden til en demokratisk normaltilstand, vi skal bruge coronakrisen til at styrke demokratiet. Både i Danmark og i resten af Europa. Og vi skal bruge erfaringerne, så vi er bedre rustet til de kriser, der måtte ramme os i fremtiden.

 

Hvem er Djøfs corona task force?

     
 Lykke Friis  

Lykke Friis, formand

Lykke Friis er direktør for Tænketanken Europa. Hun er ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet, 1997 og har i en årrække forsket i europæiske forhold. Fra 2006 til 2019 var hun prorektor på Københavns Universitet afbrudt af en periode som folketingsmedlem fra 2009-2013 og klima-, energi-, og ligestillingsminister fra 2009 til 2011. Udover at være direktør i Tænketanken Europa besidder Lykke Friis en række tillidserhverv heriblandt posten som præsident for Kræftens Bekæmpelse og en del af formandskabet i European Council on Foreign Relations.
     
 Kristian Lauta  

Kristian Cedervall Lauta, næstformand

Kristian Cedervall Lauta er professor og prodekan for uddannelse på det juridiske fakultet på Københavns Universitet. Han forsker i katastroferet, international ret og menneskerettigheder og udgav i 2014 bogen Disaster Law. Derudover er Kristian Cedervall Lauta formand for forskningscenteret COPE (Copenhagen Center for Disaster Research) og en del af ledelsen af Center for Bæredygtighedsforskning, begge på Københavns Universitet.

     
 Louise Halleskov  

Louise Halleskov

Louise Halleskov er lektor i EU-ret og menneskeret ved juridisk fakultet på Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i forholdet mellem EU-rettens beskyttelse af grundlæggende rettigheder, den Europæiske Menneskerettighedskonvention og national ret. Hun er blandt andet bestyrelsesmedlem i EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Institut for Menneskerettigheder. Louise Halleskov er også i Djøfs jurapanel.

     
 Jørgen Møller  

Jørgen Møller

Jørgen Møller er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i demokrati, statsdannelse og international politik. Fra 2015 til 2020 har han stået i spidsen for forskningsprojektet CODE, der undersøger, hvordan man fremmer demokratisering uden at øge risikoen for voldelige konflikter. Han er medlem af Videnskabernes Selskab.

     
 Jens Elo Rytter  

Jens Elo Rytter

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret med speciale i menneskerettigheder ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet. Han forsker særligt i europæiske menneskerettigheder, frihed og sikkerhed, sammenspillet mellem national og overnational beskyttelse samt domstolenes forfatningsretlige rolle. Derudover er han formand for Djøfs jurapanel – et juridisk ekspertpanel, der leverer juridiske indsigter til den offentlige debat.
     
 Mikael Sjöberg - Djøfs Corona Task Force  

 

Mikael Sjöberg

Mikael Sjöberg er landsdommer ved Østre Landsret og siden 2010 formand for Dommerforeningen. Fra 1994 til 2001 var han dommer i Københavns byret. Han er næstformand i Offentlige Chefer i Djøfs bestyrelse og deltager også i Djøfs jurapanel.

 

   

 


Hvad er formålet med Djøfs Corona Task Force?

Gennem formidling af viden og offentlig debat vil vi være med til at sikre, at coronakrisens hastelove ikke bare bliver hverdagslove, og at vi som samfund lærer af krisen. Vi vil være med til at forme fremtiden ved at bidrage til, at det danske demokrati kommer stærkere snarere end svækket ud af krisen og er parat til at håndtere fremtidige kriser på forsvarlig, demokratisk og rettighedsmæssig vis. 

Task forcen vil monitorere og formidle den gradvise tilbagevenden til en demokratisk og rettighedsmæssig normaltilstand i en række europæiske lande, herunder Danmark – belyst gennem 4 udvalgte nedslag. Den vil udgive kvartalsvise rapporter med forskellige temaer, der sætter fokus på demokratiske og retsstatslige aspekter af coronakrisen – fx grundlaget for indførte frihedsbegrænsninger og strafferetlige ændringer.

 
Vi er ikke blot vidne til en økonomisk recession. Vi er vidne til en demokratisk recession. I Danmark og en række lande verden over har udbruddet af COVID-19 foranlediget en slags ’coronademokrati’ med indskrænkede rettigheder, særstraffe og magtforskydninger. Vi har derfor brug for en hjælpepakke til demokratiet og vores retsstat. Vi skal komme ud på den anden side, klogere på hvordan vores demokrati virker, og hvordan vi kan håndtere kriser i fremtiden, men forhåbentligt også med et stærkere fællesskab. Djøfs Corona Task Force skal bidrage til, at sygdom og krise ikke blot reduceres til den ulykke det utvivlsomt er, men også bruges som en mulighed for at udbygge vores demokrati og styrke vores retsstat.
Kristian Lauta citat - Djøfs Corona Task Force
Kristian Lauta

Kontakt

Spørgsmål vedrørende Djøfs Corona Task Force rettes til politisk chefrådgiver i Djøf Astrid Gufler [agu@djoef.dk]