Djøf

Økonomi i udlandet

Det er vigtigt at have finansiering af tur og ophold på plads, inden du tager afsted. Der er sjældent tid til eller mulighed for at have studiejob ved siden af.

Studieophold

SU

Når du vælger et studieophold i udlandet som en del af en dansk uddannelse, kan du få din SU og SU-lån med til udlandet. Du skal dog huske at få forhåndsgodkendt fagene i udlandet af dit studienævn. Igennem denne er du sikret SU.

For mere information om de nyeste regler se SU.dk, eller kontakt dit studies SU-kontor eller det internationale kontor.

Udlandsstipendium

Planlægger du et studieophold på egen hånd, kan du få udlandsstipendiet, også kaldet taxameterpenge (taxametertilskud), med dig. Udlandsstipendiet er de penge, en dansk uddannelsesinstitution skulle have haft for at uddanne dig. Dette beløb kan du nu bruge til at dække studieafgiften på dit udenlandske universitet. Er der en difference, det vil sige du skal betale mere, end hvad du får i udlandsstipendium, har du selv ansvaret for at dække dette beløb.

Dit udlandsstipendium kan aldrig være højere end det beløb, du skal betale i undervisningsgebyr til det udenlandske universitet. Det vil sige, at hvis du er berettiget til 49.500 kr. pr. år, og dit undervisningsgebyr kun ligger på 42.000 kr., så får du kun 42.000 i udlandsstipendium.

Satserne for udlandsstipendium ligger normalt mellem 23.000 kr. og 50.000 kr. pr. semester (i runde tal). Samfundsfaglige uddannelser er som oftest omkring 25.000 kr. pr. semester.

Hvis du selv skal finansiere en del af studieafgiften på din uddannelse i udlandet, har du nu mulighed for at låne op til 100.000 kroner, hvis udlandsstipendiet ikke dækker studieafgiften på den udenlandske uddannelsesinstitution. Dermed har du nu mulighed for at studere på universiteter, som tidligere var uden for rækkevidde. Læs mere på su.dk/udland

Erasmus-stipendium

Ud over en gratis studieplads på et europæisk universitet indbefatter en udvekslingsplads gennem Erasmus også et månedligt stipendium på cirka 250 euro (beløbet kan dog variere fra år til år). Derudover vil du ofte være berettiget til en ekstra måneds stipendium, såfremt du deltager i et sprogkursus inden studiestart (udbydes oftest af universitetet).

Nordplus- eller Nordlys-stipendium

Ud over en gratis studieplads på et nordisk eller baltisk universitet indbefatter en udvekslingsplads gennem Nordplus eller Nordlys et månedligt stipendium på cirka 200 euro (180 euro i 2012) samt ofte også et tilskud til dine rejseomkostninger, afhængigt af hvor du skal på udveksling.

Udvekslingsaftaler på dit studie

Hvis du får en udvekslingsplads uden for EU gennem dit universitet, vil dette som regel indebære, at du ikke skal betale studieafgift (tuition fee). Nogle universiteter tilbyder tilmed diverse rejsestipendier, som du kan søge. Kontakt det internationale kontor på dit studiested for at få mere at vide om muligheden for at søge om rejselegater.

Ud på egen hånd

Hvis du planlægger dit studieophold på egen hånd gennem KILROY eller EDU, skal du selv sørge for at betale studieafgift på dit udenlandske universitet. Netop her er udlandsstipendiet anvendeligt. KILROY og EDU vil kunne hjælpe med at ansøge om udlandsstipendium, som du kan bruge til at dække studieafgiften. Derudover giver den nye mulighed for at låne op til 100.000 kr. dig endnu flere muligheder.

Både KILROY og EDU har budgetter på deres hjemmeside, så du kan få anslået omkostningerne for et studieophold på et konkret udenlandsk universitet.

Legatsøgning

Legatsøgning er en omfattende opgave, så sørg for at begynde på processen tidligt. Du kan stadig nå at søge legater, mens du er afsted, men ofte er deadline inden. Det er også uhensigtsmæssigt at bruge tid på det under dit udlandsophold, men det kan lade sig gøre.

Find legater her:

Søg Djøfs rejselegat

Som medlem af Djøf, kan du også søge Djøfs eget rejselegat. Legatet er på 15.000 kr. og bliver uddelt til 10 studerende 2 gange om året. Legatet kan søges af Djøf medlemmer på enten bachelor- eller kandidatniveau, der skal på enten studieophold eller praktik i udlandet. Læs mere og søg legatet her.

Gå i gang:

  • Dan dig et overblik over de legater, du vil søge.
  • Lav en tidsplan med oversigt over deadlines, så du ikke misser nogle.
  • Undersøg, om der er legater, som du har en særlig tilknytning til. Der kan fx være et sted, en familie, en slægtning, en organisation, en by eller en folkeskole, som udbetaler legater.
  • Lav en prioriteringsliste, så du søger de legater, som du vil have størst sandsynlighed for at få tildelt.
  • Få skabt et kronologisk overblik over frister, krav, ansøgningsskema m.v.
  • Falder du uden for målgruppen? Tjek formålsbeskrivelserne – altså hvilke grupper de forskellige fonde udbetaler legater til. Så bruger du ikke tid på at søge legater, som du ikke kommer i betragtning til alligevel.

Lav en målrettet ansøgning

Søg et legat på samme måde, som du vil søge et job. Forklar, hvorfor du netop er den, som skal modtage legatet, hvad du konkret vil bruge netop dét legat til, og hvilken værdi legatet vil give dig og andre i dine omgivelser. Standardansøgninger, hvor du blot ændrer overskriften, er meget sjældent succesfuldt.

Få styr på formaliteterne

Undersøg grundigt, hvilken dokumentation du skal vedlægge, hvilket ansøgningsskema du skal bruge, antal eksemplarer af ansøgningen og så videre. Der modtages mange ansøgninger, og første grovsortering foretages ofte på ikke-opfyldt formalia. 

Praktikophold

De praktiske udfordringer i forbindelse med er praktikophold i udlandet indeholder nogle lidt anderledes udfordringer end et studieophold.

Du står i højere grad selv med ansvaret for hele planlægningsforløbet, da det internationale kontor sjældent kan hjælpe dig. En god ide er at kontakte tidligere eller nuværende praktikanter og bruge nogle af deres erfaringer. Vær også opmærksom på, at der kan være specifikke betingelser for netop dit praktikophold.

Skal du fx i praktik på en dansk ambassade, skal du sikkerhedsgodkendes af PET, inden du får lov at begynde på dit praktikophold. Ligeledes er der stor forskel på, om der er stillet bolig til rådighed, og om der udbetales løn og diæter.

Dette fremgår af stillingsopslaget eller er noget, du taler med praktikstedet om. Ofte vil det fremgå helt tydeligt, i hvilket omfang de hjælper deres praktikanter med praktiske foranstaltninger.

Underret SU

Et praktikophold vil have betydning for din SU, og du skal derfor informere SU om, at du skal på praktik i udlandet. Hvis dit praktikophold er meritgivende, skal du kontakte dit danske studiested for at få din SU med.

Samtidig skal du oplyse, om dit praktikophold er lønnet eller ulønnet, om du holder orlov for at være i praktik, eller om du modtager et mindre beløb fra dit praktiksted. Kontakt SU for nærmere information.

Erasmus-stipendium

Hvis du har fået en praktikplads hos en europæisk virksomhed er du også berettiget til et Erasmus-stipendium (tilsvarende hvis du var Erasmus-udvekslingsstudent). Det er omfatter et månedligt stipendium på cirka 250 euro (beløbet kan dog variere fra år til år). 

Her er de mest generelle vilkår for praktik med Eramus-støtte:

  • Det må foregå i private og offentlige virksomheder, forskningscentre, andre institutioner og organisationer i de 31 medlemslande
  • Praktikopholdet kan dog ikke foregå i EU-institutioner eller institutioner som administrerer EU-programmidler
  • Du kan heller ikke tage på praktikophold på deres officielle repræsentationer – dvs. som studerende kan du IKKE komme i Erasmus-praktik på danske ambassader.

Kontakt dit internationale kontor for at høre mere. 

Legatsøgning

Legatsøgning er en omfattende opgave, så sørg for at begynde på processen tidligt. Du kan stadig nå at søge legater, mens du er afsted, men ofte er deadline inden. Det er også uhensigtsmæssigt at bruge tid på det under dit udlandsophold, men det kan lade sig gøre.

Find legater her:

Søg Djøfs rejselegat

Som medlem af Djøf, kan du også søge Djøfs eget rejselegat. Legatet er på 15.000 kr. og bliver uddelt til 10 studerende 2 gange om året. Legatet kan søges af Djøf medlemmer på enten bachelor- eller kandidatniveau, der skal på enten studieophold eller praktik i udlandet. Læs mere og søg legatet her.

Gå i gang:

  • Dan dig et overblik over de legater, du vil søge
  • Lav en tidsplan med oversigt over deadlines, så du ikke misser nogle
  • Undersøg, om der er legater, som du har en særlig tilknytning til. Der kan fx være et sted, en familie, en slægtning, en organisation, en by eller en folkeskole, som udbetaler legater
  • Lav en prioriteringsliste, så du søger de legater, som du vil have størst sandsynlighed for at få tildelt
  • Få skabt et kronologisk overblik over frister, krav, ansøgningsskema med videre
  • Falder du uden for målgruppen? Tjek formålsbeskrivelserne – altså hvilke grupper de forskellige fonde udbetaler legater til. Så bruger du ikke tid på at søge legater, som du ikke bliver taget i betragtning til alligevel.

Lav en målrettet ansøgning

Søg et legat på samme måde, som du vil søge et job. Forklar, hvorfor du netop er den, som skal modtage legatet, hvad du konkret vil bruge netop dét legat til, og hvilken værdi legatet vil give dig og andre i dine omgivelser. Standardansøgninger, hvor du blot ændrer overskriften er meget sjældent succesfuldt.

Få styr på formaliteterne

Undersøg grundigt, hvilken dokumentation du skal vedlægge, hvilket ansøgningsskema du skal bruge, antal eksemplarer af ansøgningen osv. Der modtages mange ansøgninger, og første grovsortering foretages ofte på ikke-opfyldt formalia. 

Søg bolig

Undersøg, om praktikpladsen tilbyder bolig, eller om de kan hjælpe dig med at finde en bolig. Hvis de ikke kan hjælpe, så undersøg internettet for sider med folk, der søger roommates eller lejer lejligheder og værelser ud. 

Undersøg, om Facebook eventuelt har grupper for danskere i denne by/land – de har muligvis erfaringer, du kan bruge. Brug Djøfs linkedIngrupper for at komme i kontakt med danskere i udlandet. Det kan være, der her er nogle, der kan hjælpe dig. se fx gruppen i New York.

Husk, at du også skal finde en løsning for din bolig hjemme i Danmark, mens du er i udlandet. Her kan det være en fordel at fremleje denne. Vær dog opmærksom på reglerne i din lejekontrakt og dine forsikringsvilkår.

Sprogkurser

Hvis en del af formålet med dit ophold er at skærpe dine sproglige kompetencer, er det værd at undersøge, hvad arbejdssproget er på din praktikplads. På fx danske ambassader vil sproget oftest være dansk. I givet fald kan det være en idé at undersøge, om du har mulighed for at gå til sprogundervisning ved siden af praktikken for at blive bedre til det aktuelle sprog.

Undersøg forsikringsforhold/Djøfs forsikring til studerende

Når du vælger at tage i praktik i udlandet, har du mulighed for at tage Djøfs forsikring til studerende med dig. Vi har forhandlet en fordelagtig aftale med Codan til vores medlemmer, der gør det nemt at rejse ud i verden og stadig være dækket af din forsikring.

Inden du tager afsted, skal du: 

  • Få styr på, om din nuværende bolig skal fremlejes, eller om dine ting skal opmagasineres
  • Kontakte Djøf og oplyse om samt få godkendt dit opmagasineringssted
  • Huske at den person, der fremlejer din lejlighed, skal have sin egen forsikring
  • Bestille en separat rejseforsikring hos f.eks. Europæiske (rejseforsikringen i Djøfs forsikring til studerende dækker kun private ferierejser)
  • Læse dine forsikringsbetingelser grundigt igennem.

Mens du er afsted, skal du huske: 

  • Fra den dag, du har afrejse fra Danmark, og 6 måneder frem er du dækket af din indboforsikring. Derefter frafalder den, medmindre du er hjemme i Danmark i mellemtiden – så starter perioden forfra
  • Vær opmærksom på, hvad du foretager dig på rejsen. Det er ikke alle oplevelser, som forsikringen dækker (fx ekstremsport og bjergbestigning med udstyr)
  • Hav vigtige telefonnumre og policenumre med dig.
Djøfbladet

Hver anden døjer med støj

Flere og flere i djøf-brancher føler sig generet af støj på arbejdet – de fleste, fordi de sidder i storrumskontorer, vurderer ekspert. Kontorstøj giver hovedpine og reducerer effektiviteten. Alligevel sværger arbejdsgivere stadig til storrum.

Foto: Nima Stock/Ritzau
Djøf blog

Skal man have et andet job, før man siger op?

Måske har du brugt din sommerferie på at overveje din jobsituation. Men du tør ikke sige dit job op, før end at du har et andet på hånden. Hvornår skal man sige et job op? Hvornår er det smart at blive?


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent