]]>

Djøf

Praktikant og stagiaire

Bliv praktikant eller stagiaire i fx Bruxelles og få mulighed for at udvikle dig fagligt, praktisk og personligt. Få inspiration til, hvordan du bliver praktikant eller stagiare, og hvor du finder praktikpladsen.

Bliver du stagiaire i fx Bruxelles, får du en unik mulighed for at lære EU-systemet at kende på tæt hold, hvilket i høj grad øger dine muligheder for senere hen at få arbejde på områder, der relaterer sig til EU og lovgivning. Opholdet giver dig mulighed for at opbygge et netværk, dansk som europæisk, som vil have værdi i din videre karriere i eller uden for Danmark.

Sådan bliver du praktikant eller stagiaire

Du søger enten uopfordret eller svarer på en annonce. I stort omfang er det præcis som at få et studiejob: Det handler om at komme i gang med ansøgningsprocessen.

Der er mange danske og europæiske organisationer, virksomheder, institutioner, myndigheder, der søger praktikanter og stagiaires hvert semester. Varighed og starttidspunkt varierer, men de fleste ophold svarer nogenlunde til de danske semestre. 

  • Copenhagen EU Office
  • Den Danske Ambassade til Belgien, The Royal Danish Embassy
  • Danmarks Faste Repræsentation til EU, The Permanent Danish Representation to the EU
  • Danmarks Faste Repræsentation ved NATO
  • Danske Regioners kontor i Bruxelles
  • Region Syddanmark, South Denmark European Office
  • Region Midtjyllands EU-kontor
  • Region Sjælland, ZealandDenmark EU Office
  • Region NordDanmarks EU-kontor
  • Kommunernes Landsforenings Bruxelles kontor (KL)
  • Grønlands Repræsentation i Bruxelles
  • Færøernes Repræsentation i Bruxelles
  • DANRO – Styrelsen for Forskning og Innovations kontor i Bruxelles
  • Det Danske Kultur Institut i Bruxelles
  • Dansk Arbejdsgiverforening, The Confederation of Danish Employers
  • Dansk Erhverv, The Danish Chamber of Commerce
  • Dansk Industri, The Confederation of Danish Industry
  • Dansk Transport og Logistik – The Danish Transport and Logistics Association
  • Mejeriforeningen, The Danish Dairy Board Brussels
  • Landbrugsraadet, Danish Agricultural Council Brussels
  • Danske Lærerorganisationer International (DLI)
  • Dansk fagbevægelses EU-sekretariat i Bruxelles
  • Europa-Parlamentet – MEP stagiaires (de fleste MEP'er har en stagiaire – se deres hjemmesider)
  • De politiske grupper i Europa-Parlamentet
  • Sekretariaterne for de danske partier i Europa-Parlamentet
  • ETUCE (European Trade Union Committee for Education) (europæisk arbejdstagerorganisation)
  • UNRIC – United Nations Regional Informations Centre
  • Corporate Europe Observatory (europæisk NGO)
  • ActionAid International EU Office
  • FAO Liaison Office Brussels
  • Europa-Kommissionen
  • Rådet
  • Dansk flygtninghjælp
  • Kulturinstitutet
  • Dansk Energi

Hvor finder du praktikpladsen?

Stillingerne bliver oftest slået op på virksomhederne og organisationernes hjemmeside - for eksempel Udenrigsministeriet eller Dansk Erhvervs.

En mulighed er også at blive stagiaire i Kommissionen. Kommissionen har en formaliseret ansøgningsprocedure, der adskiller sig fra ansøgninger til danske organisationer og myndigheder, men til gengæld giver mulighed for at arbejde i en international organisation.

Har du spørgsmål

Det bedste råd er at kontakte den nuværende praktikant i den pågældende stilling, du overvejer at søge. Det skader ikke dine muligheder for at få jobbet at ringe og stille et par enkelte spørgsmål. Som praktikant har man jo været hele processen igennem, og man ved, hvor mange spørgsmål der kan være. Hav dine spørgsmål klar, vær præcis og hav tålmodighed - folk har ofte travlt.

Du kan også henvende dig til Djøf Belgiens bestyrelse. Bestyrelsen har to praktikanter som observatører, som gerne giver gode råd eller anbefalinger.

Bolig i Bruxelles

Generelt er det billigere og nemmere at leje i Bruxelles sammenlignet med eksempelvis København.

Langt de fleste praktikanter bor i det, der i daglig tale kaldes ”danskerhusene”. I husene/lejlighederne bor der mellem 4-9 personer på egne værelser som svinger i pris efter forskellige kriterier. Den danske Kirke i Bruxelles har også et kollegium for praktikanter.

Vil du bo mere internationalt, eller i en mindre lejlighed, er der også masser af muligheder for det.