]]>

Djøf

Spørgsmål og svar til Djøfs rejselegat

Få svar på en række konkrete spørgsmål om Djøfs rejselegat.

Jeg kan ikke deltage i kick off mødet. Er jeg så ikke kvalificeret til Djøfs rejselegat?

Ja, du er stadig kvalificeret til at søge Djøfs rejselegat, såfremt du opfylder de nævnte kriterier. 
I vurdering af ansøgninger ser vi dog på, om du deltager i mødet, da det er et vigtigt springbræt for kommunikation af dine erfaringer under dit udlandsophold.

Jeg har ikke modtaget forhåndsgodkendelsen af mit udlandsophold. Hvad gør jeg?

Du uploader den dokumentation, du har på nuværende tidspunkt - fx optagelsesbrev eller mailbekræftelse fra dit kommende praktik- eller udvekslingssted. 
Så snart du modtager din praktikkontrakt eller forhåndsgodkendelse sender du den til rejselegat@djoef.dk. Hvis du stadig ikke har modtaget din dokumentation ved ansøgningsfristen, har du én uge til at eftersende dine dokumenter. En forhåndsgodkendelse er dokumentation fra praktik/universitet, der bekræfter at du er godkendt til et udlandsophold. Det omhandler derfor ikke ens meritgivende fag, men blot en mail/dokument fra dit universitet.

 

Jeg skal på udveksling i forårssemestret. Hvordan søger jeg Djøf rejselegat?

Vi uddeler kun Djøfs rejselegat en gang årligt, nemlig hver sommer til udlandsophold i efterårssemestret.
Det er derfor desværre ikke muligt at søge Djøfs rejselegat, hvis man skal afsted i forårssemestret.