05.07.2016

Hvad er Doing Business In?

Doing Business In (DBI) er Djøf Studerendes årlige studietur og case competition, som afholdes i samarbejde med Novozymes og The Boston Consulting Group.

Som deltager tilbringer du 2 uger i et land, Novozymes har forretning i. Her lærer du om Novozymes og deres aktuelle udfordringer og muligheder. Gennem løsningen af en konkret case opbygger du en stærk forståelse af de makroøkonomiske og kulturelle forudsætninger, som er gældende i destinationslandet. Tidligere år er turen gået til blandt andet Indien, Kina og Malaysia.

Turen ligger hvert år henover påsken. Der bliver afholdt et seminar cirka 2 uger inden afrejse og en finale efter hjemkomst. Dommerpanel bestående af repræsentanter fra Novozymes og The Boston Consulting Group.

Bliv projektkoordinator

Vil du have erfaring med ledelse af projekter, så har du her muligheden for det.

Djøf søger nu projektkoordinatorer der engagerer sig i studielivet og har lyst til at være med til at skabe en fed case competition og studietur for vores medlemmer. Som en del af projektgruppen får du mulighed for at arbejde tæt med Novozymes og The Boston Consulting Group, skrive casen og rejse med på turen.

Du skal være god til at kunne fortælle historien om DBI 2017 og sprede budskabet om, hvad det er I laver til vores andre medlemmer, som ikke nødvendigvis kommer med på turen.

Volunteer Organizing Team - English version

Ansøgning 2017

I din motiverede ansøgning må du blandt andet gerne fortælle om, hvordan du vil være med til at brede budskabet om DBI 2017.

Send den motiverede ansøgning på max. ½ side og cv til lmh@djoef.dk inden mandag den 1. august 2016 kl. 13.00.

Har du spørgsmål kan du kontakte Line Merete Høj fra Djøfs netværk og arrangementer på lmh@djoef.dk eller 33 95 99 71.

For at være én af vores frivillige projektkoordinatorer skal du være medlem af Djøf.

Hvordan deltager jeg?

For at deltage i DBI skal du være medlem af Djøf eller IDA. Er du ikke medlem, og læser en samfundsvidenskabelig uddannelse, kan du melde dig ind i Djøf her.

DBI turen ligger henover påsken 2017. Hold dig løbende opdateret her eller på Facebook Doing Business In (DBI) 


Vinderne 2016

Casen omhandlede Novozymes og deres strategiske mål omkring bæredygtighed. Årets vinderhold fandt en mulig bæredygtig samarbejdspartner og en måde at udnytte de alger der er i vandet på rismarker.

Doing business in

Vi siger mange gange tillykke til Frederik Oscar Høybye (Economics), Thor Høgenhaug (Quantitative Economics), Pernille Myers (M.Sc in Bioinformatics and Systems Biology), Maria Bitsch (M.Sc. Logistics and Supply Chain Management) og Christian Dausgaard (Cand.merc.it.)

Se billeder fra DBI 2016 på vores Instagram-profil @doingbusinessin.


Sponsorer

DBI Sponsorer