]]>

Djøf

Spørgsmål og svar om coronavirus

Hvilken betydning har myndighedernes retningslinjer og anbefalinger for dit arbejdsliv?

Vi opdaterer løbende med svar på nye aktuelle spørgsmål. Du kan også ringe og få rådgivning på 33 95 97 00 mandag til fredag kl. 9.00 til 16.00.

Ferie og udlandsrejser

Din arbejdsgiver kan ikke forbyde dig at rejse til udlandet, men du skal være opmærksom på, at det kan få betydning for dit ansættelsesforhold – fx løntræk eller bortvisning, hvis du ikke kan møde på arbejde efter ferien. Det kan fx være, hvis din hjemrejse forsinkes på grund af corona, eller din arbejdsgiver efterfølgende hjemsender dig uden mulighed for at arbejde hjemmefra.  

Din arbejdsgiver har ret til at hjemsende dig efter myndighedernes anvisning, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse. Din arbejdsgiver skal nemlig sikre i videst muligt omfang, at du og dine kolleger ikke udsættes unødigt for coronasmitte.

Du kan risikere, at du bliver sendt hjem uden løn, hvis du tager på en ferierejse til lande, hvor ikke-nødvendige rejser frarådes af Udenrigsministeriet.

Skal du på ferierejse til et land, hvor Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser, er der ikke en anbefaling fra Sundsstyrelsen om, at du bør holde dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Fastholder din arbejdsgiver fortsat, at du skal hjemsendes, er du berettiget til løn i perioden – uanset om du har mulighed for at arbejde hjemmefra eller ej.

Bliver du hjemsendt efter at have været på forretningsrejse, skal din arbejdsgiver betale dig løn i  hjemsendelsesperioden. Det gælder, uanset om du kan arbejde hjemmefra eller ej.

Inden du rejser, anbefaler Djøf, at du tager en dialog med din arbejdsgiver om, hvorvidt du skal hjemsendes efter en rejse, og om du kan arbejde hjemmefra i hjemsendelsesperioden, så du dermed undgår løntræk.

Nej, som udgangspunkt har din arbejdsgiver ret til at bestemme, hvor du skal arbejde fra. Dog må der være en vis formodning om, at hvis du har kunnet arbejde hjemmefra tidligere, vil det også være en mulighed i denne situation. Det vil bero på en konkret aftale mellem dig og din arbejdsgiver, om du kan arbejde hjemmefra.

Djøf anbefaler, at du drøfter muligheden for at arbejde hjemmefra i en hjemsendelsesperiode, inden du foretager rejsen.

Skal du rejse til et land, hvor Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser, vil der ikke være belæg for, at du hjemsendes i 14 dage af din arbejdsgiver, og du vil i den forbindelse være berettiget løn i hjemsendelsesperioden – også hvis du ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Hvis du er rejst til et land i overensstemmelse med Udenrigsministeriets vejledning, og rejsevejledningen efterfølgende ændres til, at ikke-nødvendige rejser frarådes, kan din arbejdsgiver hjemsende dig i 14 dage efter hjemkomst. Da rejsevejledningen er ændret, efter du er rejst, er det Djøfs opfattelse, at du skal have løn i hjemsendelsesperioden, uanset om du kan arbejde hjemmefra eller ej.

Nej, det er dit eget økonomiske ansvar, hvis du undlader at rejse. Du kan dog have en forsikring, der dækker dine udgifter – ligesom du kan være i en situation, hvor du vil kunne få dine penge for rejsen retur fra det selskab, du har købt rejsen hos.

Djøf anbefaler, at du undersøger muligheden hos henholdsvis dit rejsebureau og dit forsikringsselskab.

Du har ikke med sikkerhed ret til løn under sygdom, hvis du rejser til et land mod Udenrigsministeriets vejledning og bliver syg af corona efterfølgende. Det gælder også, selvom du normalt har ret til løn under sygdom. Årsagen er, at der er risiko for, at det ud fra en konkret vurdering vil kunne betragtes som selvforskyldt sygdom.

Anderledes vil det formentligt stille sig, hvis du er rejst til et land i overensstemmelse med Udenrigsministeriets vejledning, og vejledningen ændres undervejs. I denne situation er det Djøfs vurdering, at du vil være berettiget til løn under sygdom, hvis du på rejsen bliver smittet med corona.

Hvis du har planlagt ferien sammen med din arbejdsgiver, kan du ikke forlange at udskyde din ferie og gå på arbejde i stedet for. Du kan dog godt forsøge at lave en aftale med din chef om, at din ferie rykkes til et senere tidspunkt.

Varsling af ferie

Din arbejdsgiver kan kun ændre aftalt ferie, såfremt væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Hvis din arbejdsgiver ændrer i allerede aftalt ferie, skal din arbejdsgiver betale eventuelle økonomiske tab, ligesom du har ret til at holde ferien på et andet tidspunkt.
Er du allerede påbegyndt din ferie, kan din arbejdsgiver ikke ensidigt ændre din ferie. Der er dog en særlig undtagelser for medarbejdere ansat i staten. Tag fat i din tillidsrepræsentant eller kontakt Djøf, hvis du er ansat i staten, og din arbejdsgiver vil afbryde din ferie.

(Opdateret 20.4.)

Kan du ikke holde din ferie på grund af væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn som følge af Covid-19, kan den udskydes. Det gælder både ferie, som er fastlagt, og ferie, der ikke er fastlagt.

Det betyder, at ferie, du skulle have holdt

  • inden 1. maj, skal afholdes inden 31. august 2020
  • inden 1. september, skal afholdes inden 31. december 2021.

Bliver din ferie udskudt, skal din arbejdsgiver betale eventuelle økonomiske tab.

 

(Opdateret 20.4.)

Det er Djøfs opfatteles, at din hovedferie (sommerferien) skal varsles med 3 måneder.

Din øvrige ferie skal normalt varsles med 1 måned, men den særlige situation, vi er i, kan i nogle tilfælde betyde, at din arbejdsgiver kan give et kortere varsel, hvis det er på grund af væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold for virksomheden. Det afhænger imidlertid af, hvordan virksomheden er påvirket af krisen, og det er derfor en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, om arbejdsgiver kan give kortere varsel.

Din arbejdsgiver kan ikke varsle ferie, hvis du ikke har mere ferie tilbage, eller I allerede har aftalt, at ferien overføres til afholdelse efter 1. september. 

(Opdateret 3.8.)

Din arbejdsgiver kan ikke varsle dig, at du skal holde ferie, som du endnu ikke har optjent.

Ferie, som du har optjent hos en anden arbejdsgiver, kan godt varsles til afholdelse. Men har du ikke optjent ferie hos din nuværende eller tidligere arbejdsgiver, eller har du brugt al din optjente ferie, kan din arbejdsgiver ikke varsle ferie til afholdelse. Andre regler gælder, hvis din arbejdsgiver holder lukket under ferie

Genåbning

Din arbejdsgiver kan godt beslutte, at du skal møde op på arbejde, men arbejdsforholdene skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Din arbejdsgiver skal derfor sørge for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger og tilrettelægge arbejdet på en måde, der mindsker risikoen for smitte med coronavirus mest muligt. 
Er du utryg ved at møde på arbejde, så tag en snak med din chef.  

(Opdateret 20.4.)

Der gælder de samme arbejdsmiljøregler for arbejde på kontor som for alle andre jobfunktioner. Det betyder, at retningslinjerne om at holde 1 meters afstand og have en høj hygiejne også gælder på din arbejdsplads. Det kan fx betyde, at I ikke må spise sammen, eller at der kun skal sidde 1 person i et kontor, hvor I normalt sidder flere.

Generelt er Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

  • at minimere personkontakt
  • at planlægge arbejdet, så der kan holdes afstand
  • at stille håndsprit eller håndvask til rådighed
  • at opprioritere regelmæssig rengøring.

   

(Opdateret 20.4.)

Det er som udgangspunkt dit eget ansvar at finde alternativ pasning til dine børn. I Djøf oplever vi, at de fleste arbejdsgivere vil udvise fleksibilitet i denne situation og være indstillet på at tage individuelle hensyn.

Vores anbefaling er, at du finder ud af, hvornår du bedst kan arbejde, og taler med din chef og får afstemt forventningerne. Måske er det helt fint, at du leverer dit arbejde på nogle skæve tidspunkter. Er det helt umuligt for dig, kan du komme til at bruge ferie, afspadsering eller lignende. 

(Opdateret 3.9.)

Er du i en særlig risikogruppe og utryg ved at gå på arbejde, skal du kontakte din læge. Vurderer lægen, at der er en konkret risiko forbundet med, at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver for at finde en løsning, der fjerner risikoen. Det kan fx være, at du arbejder hjemmefra eller blive fjernet fra et arbejdssted, hvor du har meget personkontakt.

Din arbejdsgiver skal garantere et sikkert arbejdsmiljø, så kan du ikke udføre dit arbejde uden risiko for din sundhed, har du i princippet ret til at blive hjemme. Men tal med din arbejdsgiver, inden du ikke møder op på arbejdet. Udeblivelse kan føre til manglende betaling af din løn og i værste fald medvirke til, at du bliver opsagt eller bortvist.

Har din arbejdsgiver ikke mulighed for at tilbyde et arbejdssted, hvor du ikke er udsat for risiko, og kan du ikke arbejde hjemmefra, har du mulighed for at blive hjemsendt uden en arbejdsforpligtelse. Har du ret til løn under sygdom, vil du modtage normal løn i perioden.  

(Opdateret 3.8.)

Lønkompensation for privatansatte

Virksomheder, som ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent, har mulighed for at søge lønkompensation frem til forbuddet ophæves. Dog senest indtil 31. januar 2021. Det er et krav, at virksomheden ikke har nogen omsætning i perioden.

Anses virksomheden for ”de facto tvangslukket” på grund af restriktioner (dele af nattelivet og messeaktivitet) anses virksomheden for, at have forbud mod at holde åbent, er der mulighed for at sende medarbejdere hjem på lønkompensation, under forudsætning af, at virksomheden ikke har nogen omsætning.

Din arbejdsgiver har mulighed for at søge lønkompensation for dig og dine kolleger, hvis:

  • virksomheden ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent
  • virksomheden skulle afskedige mindst 30% af medarbejderne eller mere end 50 personer.

Det er et krav, at virksomheden:

  • afstår fra at afskedige nogen begrundet i økonomiske forhold
  • sende r dig hjem, uden at du skal arbejde.

Staten yder støtte fra den 9. marts til den dato, hvor forbuddet ophæves med

  • 75% af din løn (dog maksimalt 30.000 kr.), hvis du er månedslønnet
  • 90% af din løn som timelønnet (dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned for fuldtidsansatte).

Du skal selv betale 5 dage i tilknytning til hjemsendelsesperioden 9. marts - 8. juli - enten med optjent ferie, optjent afspadsering eller feriedage, du afholder på forskud. Kan det ikke lade sig gøre, skal du holde tjenestefri uden løn i 5 dage.

Har virksomheden benyttet lønkompensation i perioden 9. juli - 29. august, er der et krav om, at medarbejdere, der er hjemsendt, har brugt 3 ugers sommerferie.

Der er ingen krav om afvikling af ferie for perioden efter den 30. august.

Kan du ikke udføre dit arbejde på grund af den kraftige opfordring til ikke at krydse kommunegrænser i Nordjylland, kan din arbejdsgiver modtage lønkompensation for dig.  
Den ekstraordinære pendlingslønkompensationsordning baserer sig på forudsætningerne for den kendte lønkompensationsordning. Hertil gælder: 

  • Pendlingslønkompensationen vil udgøre maksimalt 45.000 kr. pr. omfattet ansat.
  • Der kræves dokumentation for, at medarbejderen bor i en tvangslukket kommune, eller at virksomheden er i en nedlukket kommune, og at medarbejderen skal krydse en kommunegrænse for at komme på arbejde.  
  • Pendlingslønkompensationen kan ansøges for enkelte lokale arbejdssteder (underopdeling af CVR-numre). Virksomheden vil kunne få lønkompensation til medarbejdere, som er ansat før den 6. november. Afskedigelser inden denne dato vil ikke indgå i vurderingen af, om virksomheden lever op til ordningens kriterier. 

Ordningen træder i kraft 6. november og gælder til og med den 3. december 2020.

 

(Opdateret 11.11.)

Nej, du må ikke arbejde, hvis din arbejdsgiver får kompensation for din løn fra staten - heller ikke hjemmefra. Men opstår der en driftsmæssig situation, der medfører et behov for, at du bliver genindkaldt på arbejde, kan din arbejdsgiver med én dags varsel kalde dig på arbejde. Din arbejdsgiver vil dog kun modtage kompensation i de perioder, hvor du ikke arbejder. 

Genindkaldelser regnes i hele dage. Det betyder, at virksomheder ikke kan genindkalde dig nogle timer hver dag og stadig få lønkompensation.

 

(Opdateret 17.4.)

Arbejdsfordeling for privatansatte

Regeringen har besluttet at gøre ordningen med arbejdsfordeling mere attraktiv, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig og undgå afskedigelser. Det betyder, at din private arbejdsgiver kan lave en aftale med dig og dine kollegaer om, at arbejdet fordeles mellem jer, så du i praksis går ned i arbejdstid midlertidigt. På de dage, hvor du ikke arbejder er du ledig.

Er du medlem af en a-kasse, vil du de dage kunne modtage supplerende dagpenge. 

Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter overenskomst eller en anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret og skal omfatte en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Djøf anbefaler normalt ikke aftaler om arbejdsdeling, men i denne særlige situation ved vi, at det i nogle tilfælde kan blive nødvendigt. Hvis du laver en aftale om arbejdsdeling, anbefaler vi, at aftalen indeholder en ret til at gå på fuld tid med fuld løn i opsigelsesperioden, hvis du alligevel skulle blive opsagt.

Din arbejdsgiver kan vælge, at benytte sig af en af enten den eksisterende ordning om arbejdsfordeling eller en ny midlertidig ordning.

Bliver du en del af den eksisterende ordning om arbejdsfordeling, skal din arbejdstid tilrettelægges efter 1 af disse 4 modeller: 

  • Du er ledig et antal hele arbejdsdage ugentligt (mindst 2 dage om ugen)
  • Du arbejder 1 uge og er derefter ledig 1 uge
  • Du arbejder 2 uger og er derefter ledig 1 uge
  • Du arbejder 2 uger og er derefter ledig 2 uger

Der er kun de 4 muligheder. Det er muligt at skifte model undervejs, dog således at en cyklus skal afsluttes, inden en ny model tages i brug.

Din arbejdsgive skal som udgangspunkt betale for de to første dage, du er ledig. Dagene kaldes G-dage (godtgørelse), og godtgørelsen svarer til højeste dagpengesat. Arbejdsgivers pligt til at betale G-dage blev dog i midlertidig suspenderet fra og med 27. marts til og med 31. august 2020. Har du været på arbejdsfordeling i denne periode, har du dermed ikke modtaget G-dage fra arbejdsgiver

Har du været på arbejdsfordeling i perioden, vil ledighedsdagene ikke indgå i dit dagpengeforbrug.

Der er indgået en aftale om en ny midlertidig ordning om arbejdsfordeling på hele det private arbejdsmarked. Ordningen kan benyttes som alternativ til den allerede eksisterende ordning.

I den nye midlertidige ordning, er eneste krav, at tid med ledighed under arbejdsfordelingen skal udgøre mindst 20 % og maksimalt 50 % i gennemsnit, over en 4-ugers referenceperiode. Der er således en langt større fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen i den midlertidige ordning.

Bliver du omfattet af en arbejdsfordeling under den midlertidige ordning, er dagpengesatsen forhøjet til ca. kr. 143,50 (svarende til kr. 23.000 for en fuldtidsstilling).

Ved opstart af en arbejdsfordeling, vil din arbejdsgiver normalt skulle betale de to første ledighedsdage. Denne forpligtelse er suspenderet i den nye midlertidige ordning.

Det er muligt at aftale iværksættelse af en arbejdsfordeling efter den nye ordning senest den 31. december 2020.

Bliver du syg, skal du på første sygedag registrere det på www.jobnet.dk eller ringe til dit jobcenter. Derudover bør du orientere din arbejdsgiver. 
Du vil modtage sygedagpenge på de dage, hvor du ellers ville modtage dagpenge, og almindelig løn på de dage, hvor du skulle arbejde, hvis du ikke var blevet syg. 
Når du bliver rask, og ikke længere skal have udbetalt sygedagpenge, skal du igen tilmelde dig på www.jobnet.dk.

Er du på barsel bliver du først en del af arbejdsfordelingen, når din barsel er slut.

Du har stadig mulighed for at holde ferie i den periode, hvor du er omfattet af en aftale om arbejdsfordeling. Ferien skal dog som altid aftales med din arbejdsgiver, og 14 dage inden ferien starter skal jobcentret have besked. 

Løn og konkurs

Normalt anbefaler Djøf ikke, at man indgår aftaler om at gå ned i løn. Der kan dog være situationer, hvor man ønsker at gøre det for fx ikke at stå i en situation, hvor man i stedet mister sit job. 

Bliver du præsenteret for et forslag om at gå ned i løn på grund af coronakrisen, anbefaler vi, at aftalen bliver gjort midlertidig og indeholder en dato for, hvornår din løn bliver normal igen. En aftale om lønnedgang kan også indeholde en aftale om, at du vil modtage fuld løn i det tilfælde, at din arbejdsgiver på et senere tidspunkt er nødt til at opsige dig

Vi anbefaler, at en aftale om nedsat løn kun gælder i en afgrænset og helst kort periode. Det skyldes, at du i tilfælde af, at din arbejdsgiver går konkurs, kun får dækket den løn, du har på konkurstidspunktet.

Vær i øvrigt opmærksom på, at en aftale om nedsat løn kombineret med nedsat tid kan få indflydelse på din ret til dagpenge, hvis du bliver ledig.

Du er ikke forpligtet til at indgå en aftale om at gå ned i løn, men siger du nej tak, kan du formentlig se dig selv som opsagt med et normalt opsigelsesvarsel. 

Ring til os på 33 95 97 00, hvis du har brug for sparring. 

 

(Opdateret 24.4.)

Du kan søge supplerende dagpenge, hvis din arbejdstid nedsættes til under 145,6 timer om måneden, og din arbejdsgiver er villig til at underskrive en frigørelsesattest, så du kan sige op med dags varsel. Men du skal være opmærksom på, at du i denne situation bliver betragtet som selvforskyldt ledig, hvis du frivilligt har indgået en aftale om at gå ned i tid, uden at det er blevet varslet med dit individuelle varsel. Ring til din A-kasse, hvis du har spørgsmål til dagpenge.

Hvis din arbejdsgiver går konkurs, mens en aftale om nedsat løn (og nedsat tid) fortsat gælder, vil du kun få dækket din nedsatte løn af Lønmodtagernes Garantifond.
 

(Opdateret 24.4.)

Hvis du ikke har modtaget din løn, skal du reagere med det samme. Tag fat på din arbejdsgiver for at høre, om lønnen er på vej, og skriv derefter til os. Bliver din arbejdsgiver erklæret konkurs, kan du i de fleste tilfælde få dækket dit tilgodehavende af Lønmodtagernes Garantifond.
 

(Opdateret 24.4.)

Tiltag for selvstændige

Som selvstændig i mindre virksomheder, er man i øjeblikket særligt udsat, og regeringen har et stort fokus på at hjælpe. Indtil videre er regeringens initiativer følgende:

Kompensation for omsætningstab

Ordningen indebærer, at du i perioden 9. marts til 8. juli vil kunne få dækket 90% af dit forventede omsætningstab (dog max 23.000 pr. måned). Det er en forudsætning, at din virksomhed højst har 25 fuldtidsansatte, har haft et omsætningstab på mindst 30% og i en forudgående periode har haft en omsætning på mindst 10.000 kr. pr. måned i gennemsnit.

For selvstændige, freelancere, kombinatører mv. der er hårdt ramt af forsamlingsforbuddet, vil det være muligt at søge kompensation på ovenstående vilkår frem til den 31. oktober.

For selvstændige, freelancere, kombinatører mv. der væsentligt er berørt af restriktioner vedrørende grænselukninger og Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil det være muligt at søge kompensation på ovenstående vilkår frem til den 31. oktober.

Har du som For selvstændige, freelancere, kombinatører mv. ved bekendtgørelse forbud mod at holdet åbent, vil det være muligt at søge kompensation på 100 % af omsætningstabet fra den 1. september til den 31. oktober (med mulighed for forlængelse til den 31. december). Det er en forudsætning, at virksomheden ikke har omsætning eller indkomst.

Kompensation for faste udgifter

Du kan ansøge om kompensation for dine faste udgifter, som fx husleje, hvis de ikke udgør mindre end 12.500 kr. i en tre måneders periode. Ordningen gælder for perioden 9. marts til 8. juli, hvorefter ordningen udløber. Det er en forudsætning, at din virksomhed oplever et stort fald i omsætningen (mere end 40%). Der dækkes 25-80% af de faste udgifter, medmindre din virksomhed er lukket som følge af påbud. Så dækkes 100%.

Fra den 9. juli til og med den 31. august etableres en ny ordning for de virksomheder, som er omfattet af følgende corona-relateret restriktioner:

  • Forbud mod at holde åbent
  • Forsamlingsforbud på over 500 personer
  • Grænselukninger
  • Udenrigsministeriets rejsevejledning

Efter den 9. juli, vil virksomheder kunne få dækning af de faste udgifter med 25-80%, medmindre din virksomhed er lukket som følge af påbud, så dækkes 100%.

Ordningen for perioden 9. juli til den 31. august forlænges frem til den 31. oktober (dog med mulighed for forlængelse til den 31. december, hvis virksomheden er omfattet af én eller flere af de fire restriktioner).

Fra den 26. oktober 2020 vil der også være ret til kompensation, hvis man har oplevet omsætningsnedgang relateret til:

  • ændringen af forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 personer. Det gælder også, hvis man er leverandør til et arrangement, der aflyses med henvisning til forsamlingsforbuddet
  • forbud mod at sælge alkohol efter kl. 22:00.

Anses virksomheden for ”de facto tvangslukket” på grund af restriktioner (dele af nattelivet og messeaktivitet) anses virksomheden for at have forbud mod at holde åbent, og der er ret til kompensation.
 
Fra den 1. november 2020 vil der være nye muligheder for kompensation, hvis godkendelse til statsstøtte opnås. Der vil være følgende krav:

  • Omsætningsnedgangen skal være på mindst 30%
  • Kompensationssatsen vil for mindre virksomheder blive på max 90% og for større virksomheder max 70%.

Virksomheder, der er ramt af forbud men fortsat kan opretholde en omsætning er også omfattet af ordningen.

Sygedagpenge

Hvis du er syg med covid-19 eller sat i karantæne af sundhedsmyndighederne, kan du som selvstændig få sygedagpenge fra 1. fraværsdag, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. Kontakt din kommune, og udfyld den blanket, du får fra dem. Ordningen gælder frem til den 31. januar 2021.

Er man syg af andre grunde, vil en ikke-forsikret selvstændig først have ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom.

Kompensation for omsætningstab af B-indkomst

Som selvstændig uden eget cvr-nummer kan du få dækket op til 90% af dit forventede B-indkomsttab, dog højst 23.000 kr. pr. måned. Det er en betingelse, at dit indtægtstab skyldes konsekvenser af Covid-19, at der er et forventet indtægtstab på mindst 30% sammenlignet med samme periode i 2019, og at du ikke har en personlig indkomst på over 0,8 mio. kr. Ordningen gælder til og med den 8. august 2020.

Kompensation til freelancere mv. med både A- og B-indkomst (kombinatører)

Som kombinatør med både A- og B-indkomst er du omfattet af en ordning, der giver kompensation for et forventet omsætningstab i din indkomst på mindst 30%. Det er et krav, at du har haft en samlet A- og B-indkomst samt skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mindst i alt 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i det seneste år. Heraf skal mindst 5.000 kr. pr. måned være B-indkomst, og højst 20.000 kr. må være A-indkomst. Derudover er det et krav, at din årlige indkomst i 2020 ikke overstiger 800.000 kr. Ordningen gælder til og med den 8. august 2020.

Ordningen forlænges i perioden 1. september – 31. januar 2021, dog således at loftet for A-indkomst hæves til 25.000 kr. per måned og kravet til B-indkomst sænkes til mindst 2.500 kr. per måned.

 

Du kan læse mere om de enkelte initiativer på virksomhedsguiden

(Opdateret 29.10.)

Studiejob

Udgangspunktet er at du har ret til løn, hvis din arbejdsgiver sender dig hjem. Tal med din chef om, hvordan du bedst muligt tilrettelægger arbejdet hjemmefra. 

(Opdateret 13.3.)

Det kommer an på, hvor du arbejder. Der er forskel på, om du er ansat i det offentlige eller det private.

I det offentlige kan du kun blive tvunget på arbejde, hvis du tilhører en af de grupper, som varetager kritiske funktioner. Som offentlig ansat er du sendt hjem med løn. 

I det private kan du godt blive bedt om at gå på arbejde. På nuværende tidspunkt har regeringen ikke lov til at tvinge private arbejdsgivere til at sende medarbejdere hjem. Tal med din chef om, hvordan I bedst tilrettelægger dit arbejde, så I følger regeringens anbefalinger.

(Opdateret 23.3.)

Hvis du er timelønnet, har du som udgangspunkt ret til at få løn for allerede planlagte vagter, selvom de bliver aflyst. Men dine rettigheder afhænger af, hvilke vilkår du er ansat under, hvor mange timer du er ansat på, og hvad der står i din kontrakt. Ring til os på 33 95 97 00, hvis du er i tvivl.

(Opdateret 23.3.)

Er du ansat i en privat virksomhed, er det din arbejdsgiver, der bestemmer, hvem der skal sendes hjem, og hvem der skal blive på arbejdspladsen.

(Opdateret 23.3.)

Vil din arbejdsgiver sætte dig ned i løn, får du mulighed for at sige ja eller nej til forslaget. Siger du nej, kan du se dig selv som opsagt, og du har ret til et helt normalt opsigelsesvarsel.  

Hvis din arbejdsgiver lægger op til at sætte dig ned i løn, så opfordrer vi til, at aftalen gøres midlertidig og indeholder en dato for, hvornår du kan regne med at få din normale løn igen. 

(Opdateret 23.3.)

Er din arbejdsgiveren nødt til at opsige dig på grund af krisen, skal de almindelige regler omkring afskedigelse følges. Udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige. 

(Opdateret 23.3.)

Som studerende på videregående uddannelser får du ret til at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. pr. måned ud over de gældende stipendie- og SU-lånemuligheder. Det svarer til, at der kan optages 2 måneders ekstra SU-lån pr. måned. Som udgangspunkt gælder det for marts, april, maj, juni, juli og august 2020. Du har dertil mulighed for at optage ekstra SU-lån for november og december 2020.

Læs mere og hold dig op dateret på su.dk.

(Opdateret 29.10.)

Hvis den virksomhed, du er ansat i, egentlig skulle afskedige mindst 30% af medarbejderne eller mere end 50 personer, kan aftalen om lønkompensation være relevant for dig. Din arbejdsgiver kan nemlig fra den 9. marts og til den dato, hvor forbuddet ophæves (dog senest 31. januar 2021) få en kompensation fra staten på:

  • 75% af din løn (dog maksimalt 30.000 kr.), mens din arbejdsgiver betaler de sidste 25%, hvis du er månedslønnet
  • 90% af din løn som timelønnet (dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned for fuldtidsansatte).

Mange af Djøfs studerende medlemmer er timelønnede. Så tager man udgangspunkt i lønnen for december, januar og februar, når man skal beregne lønkompensationen - ikke din vagtplan eller hvad der står i din kontrakt. I andre tilfælde tager man afsæt i det, der står om løn og arbejdstid i den kontrakt, der var gældende den 9. marts, når man beregner lønkompensationen, og den beregnes ud fra den fulde løn, dvs. aftalt løn inkl. feriegodtgørelse, bidrag til pension/fritvalgskonto og evt. tillæg. Om du er timelønnet eller får månedsløn, fremgår af din kontrakt. 

Det er en forudsætning for lønkompensationen, at du bliver sendt hjem, uden du skal arbejde, og at virksomheden ikke afskediger dig og dine kolleger som følge af økonomiske årsager. 

Du betaler selv 5 dage

Du skal selv betale 5 dage i tilknytning til perioden - enten med optjent ferie, optjent afspadsering eller feriedage, du afholder på forskud. Kan det ikke lade sig gøre, skal du holde tjenestefri uden løn i 5 dage.

Det er Djøfs opfattelse, at de 5 dage svarer til en uge med 5 arbejdsdage, og at du som deltidsansat eller timelønnet skal holde et forholdsmæssigt antal dage/timer. Arbejder du normalt 2 dage om ugen, skal du således betale 2 dage selv. Samme princip gør sig gældende, hvis du normalt arbejder 1, 2, 3 eller 4 dage om ugen. Der er ingen krav om afvikling af ferie for perioden efter den 30. august 2020.

Benytter virksomheden lønkompensation i perioden 9. juli - 29. august, er der et krav om, at medarbejdere der er hjemsendt, bruger op til 3 ugers sommerferie.

(Opdateret 29.10.)