4. Hold fast i forandringerne
Vaner er praktiske, fordi de hjælper os igennem dagen, uden at vi skal overveje hvert eneste skridt. Men de er problematiske, hvis de automatisk får os til at gøre ting, der ikke er gode for os.
Kig derfor også på dine vaner, når du vil skabe en forandring – er der noget, du skal ændre? Spørg dig selv:
- Hvilke 3 nye, gode vaner skal du dyrke?
- Hvilke 3 gamle vaner skal du begrave?
Det tager 66 dage at skabe en ny vane og holde den – måske kortere hvis aktiviteten er kendt, og måske længere hvis det er noget helt nyt.
Vær forberedt på, at du muligvis får lyst til at kaste håndklædet i ringen undervejs. Så kan det være en god ide at genbesøge dit mål og det, du håber at få ud af din nye vane.
Skab fokus med mindfulness
Mindfulness og meditation kan hjælpe dig med at holde fokus. Du træner din opmærksomhed og koncentrationsevne. Og du styrker din evne til at være til stede i nuet, så du kan fokusere på de ting, som er vigtige for dig – måske dine nye vaner.
Få inspiration og gode råd til, hvordan du bruger mindfulness meditation til at finde fokus og ro og til at skabe balance i din hverdag.