]]>

Djøf

Boost din virksomhed

Er du selvstændig? Har du ambitioner om at realisere mere af din virksomheds potentiale? Og har du brug for et godt, professionelt spark? Så kom med på dette udviklingsforløb.

Hvem henvender forløbet sig til?

Forløbet er for dig, som: 

  • har drevet virksomhed i længere tid end et år og i 2020/21 har haft en omsætning over 50.000 kr.
  • har en klar ambition om at løfte din forretning til næste niveau
  • ønsker kompetenceudvikling og redskaber, der kan støtte dig og din forretning
  • ønsker mere sikkerhed i rollen og identiteten som selvstændig
  • ønsker at være del af et stærkt business-netværk med kvalificeret sparring og vidensdeling.

Udbytte af forløbet

På dette 10-ugers udviklingsforløb for selvstændige flytter du din virksomhed til det næste niveau. Du:

  • udarbejder en forretningsplan herunder en indkomstplan, markedsføringsplan og aktivitetsplan
  • får boostet værktøjskassen med konkrete redskaber og skabeloner, du kan bruge i din forretning
  • får en større indsigt i, hvad dine personlige styrker og udfordringer er som selvstændig
  • udarbejder en personlig udviklingsplan
  • udvikler en større selvtillid og en stærkere identitet, som selvstændig
  • bliver del af et stærkt netværk af andre selvstændige, hvor du kan søge sparring, udvikling og rådgivning – og måske nye samarbejdspartnere.

Forløbets indhold

Du kommer til at arbejde med følgende emner på netværket:

  • Livet og identiteten som selvstændig – hvordan leder du dig selv og din virksomhed?
  • Forretningsudvikling – hvad er målet og hvordan vækster du din forretning?
  • Markedsføring – hvordan og hvor fortæller du kunderne om dine ydelser og dine kompetencer?
  • Salg
  • Indtægtsplan og prisfastsættelse
  • Hvordan kan du vækste ved at indgå i partnerskaber, samarbejde med kon-kollegaer og outsourcing af opgaver?

Forløbets opbygning

Boost din forretninger designet således, at omdrejningspunktet er DIN forretning og dine mål. Du får undervejs masser af inspiration og hands-on redskaber - og ikke mindst får du målrettet og kvalificeret sparring af forretningskonsulenterne og de øvrige deltager.

Boost din forretning er et blended forløb med fysiske workshops, ekspertindlæg, sparringssessions med videre. Elementerne er:

Kick-off d. 15. august, København

Vi starter med et fysisk Kick-off, hvor vi arbejder med forskellige øvelser og redskaber, der skaber indsigt i dig selv og din virksomhed. Et væsentligt element er desuden, at I som deltagere lærer hinanden at kende og får etableret et godt netværk.

Emnerne på Kick-off:

  • Livet og identiteten som selvstændig
  • Typiske faldgruber og vigtige kompetencer
  • Forretningsudvikling – hvordan griber jeg det an?
  • Introduktion til forskellige redskaber
  • Udarbejdelse af individuelle udviklingsplaner for de næste ti uger.

Dagen er et mix af korte oplæg, præsentation af redskaber, dialog, erfaringsudveksling, individuelle øvelser og sparringssessions.

Ugens Boost-up, online

For at sikre fremdrift og mulighed for sparring og læring holdes hver mandag i perioden et online Boost-up møde fra kl. 8.30 – kl. 10.00. Her bliver du holdt fast på dine mål og får sparring på dine konkrete udfordringer af konsulenten og de øvrige deltagere.

Det første Boost-up møde er den 22/8 og det sidste er 10/10.

4 online workshops

Der gennemføres 4 online workshops – torsdage fra 9.30-12.00. Der tages udgangspunkt i følgende emner på de fire workshops:

  • 25/8 - Få (endnu mere) styr på den værdi du skaber for dine kunder?
  • 8/9 - Få (endnu mere) styr på din indkomstplan og prissætning.
  • 22/9 - Få (endnu mere) gang i din markedsføring.
  • 6/10 - Få (endnu mere) gang i dit salg.

Vi etablerer en lukket facebookgruppe, hvor vi deler viden og får inspiration, anerkendelse og feedback fra hinanden.

Løvens hule light, 24.oktober i København

Som afslutning holdes et fysisk Løvens hule light seminar. Her præsenterer du din forretningsplan og får feedback og sparring af eksterne, så du kan videreudvikle din forretning. Vi aftaler også hvordan netværket efterfølgende kan leve videre. 

Det er mandag den 24. oktober kl. 9 - 15 i København.

Facilitatorer

Forløbet faciliteres af kompetente og erfarne organisations- og udviklings­konsulenter, der selv har startet egen virksomhed og har været alle de vigtige processer igennem, får du værdifuld sparring på lige netop din situation og ambition.

Else Iversen

Else Iversen - Djøf

Else Iversen har siden 1996 drevet selvstændig virksomhed – enten på fuld tid eller som en bibeskæftigelse. Else har haft alle roller fra ene kvinde i en start-up til arbejdende bestyrelsesformand. De 25+ års erfaring sættes i spil, når vi taler om din virksomhed og de udfordringer, du aktuelt bokser med.

Else er en organisationshaj med et stærkt analytisk blik for de udfordringer, der let udvikler sig til benspænd i udvikling af en virksomhed.

Jeanette Hallundbæk

Jeanette Hallundbæk

Jeanette Hallundbæk har de sidste 8 år drevet Hallundbæk Consult ApS. Hun støtter såvel små som store virksomheder med at udvikle deres forretning, organisation og ledelse.

Jeanette er en passioneret konsulent – altid nysgerrig efter nye ideer og mennesker. Hun udvikler redskaber, spil, faciliteringsgreb, der passer til opgaven. Kundeporteføljen omfatter bl.a. Netto, ATP og mange flere

Pris og praktisk info

Pris: 2.500 kr. (momsfrit)

Deltagere: Medlemmer af Djøf og ikke-medlemmer af Djøf

Optagelse: Senest 8. august

Sted: Fysiske møder finder sted i Djøf, København K (tæt ved Nørreport). Online mødes vi på Zoom.

Varighed: 10 uger med start den 15. august 2022.

Spørgsmål?: Skriv til Else Iversen på dk¤djoef¤eiv