02.01.2017

Karriereudvikling for enhver smag

Som medlem af Djøf er der rig mulighed for at hente inspiration til din personlige karriereudvikling. Deltag i vores mange karriereworkshops inden for karriere- og arbejdsliv. Du kan også booke os til et arrangement i din virksomhed, hvis du kan samle en større gruppe djøfere. Eller du kan bestille en gratis personlig karrieresamtale, hvor du sammen med en af vores erfarne karrierecoaches har mulighed for at stille skarpt på din karriereudvikling. 

Tag styringen på din karriere – deltag i gratis karrierearrangementer

Som medlem har du gratis adgang til en bred vifte af arrangementer, hvor vi stiller skarpt på din personlige karriereudvikling og din jobtrivsel.

Høje ambitioner, både arbejdsmæssigt og i privatlivet, kræver din opmærksomhed, når du skal udvikle din karriere. Den opmærksomhed kan du skærpe på vores arrangementer. Uanset, hvor du er i dit arbejdsliv, og uanset, om du er nyuddannet, leder, ikke-leder eller erfaren, så er vores mål at give dig inspiration og tips til din karriereudvikling via vores arrangementer:

  • Kompetenceafklaring og personlig branding – er for dig, der gerne vil blive endnu bedre til at sætte ord på det, du kan tilbyde dit arbejdsmarked
  • Din karriere - din fremtid er for dig, der har brug for inspiration til at udvikle din karrieres næste skridt
  • Effektiv Jobsøgning er for dig, der gerne vil øge dine muligheder for at lande din næste jobsamtale
  • Selvledelse er for dig, der vil udfordres på dine måder at agere på i din organisation - tag ejerskab for din virksomheds succeser og din egen jobtrivsel
  • Gode møder for ledere er for dig, der ønsker at få endnu mere ud af dine møder med dine medarbejdere og kolleger
  • Styr dit valg – bliv klædt på til at træffe arbejdsmæssige beslutninger i en travl hverdag
  • Brænd igennem til jobsamtalen – er for dig, der gerne vil være skarp i forhold til at få dine budskaber igennem ved din næste jobsamtale, så du lander jobbet
  • Succes med LinkedIn – find ud af, hvordan du bruger LinkedIn effektivt i din karriere

Har du spørgsmål eller har brug for hjælp til at vælge det rette arrangement for dig, så ring til Ann-Christina Møller på 33 95 99 28 i Djøfs karriereudvikling.   

Djøf kommer til din virksomhed – book et individuelt designet arrangement

Kan du samle 20 djøfere (og/eller AC’ere), så kommer vi meget gerne med oplæg og workshops om det, der er vigtigt for medarbejdere i jeres virksomhed eller organisation.

Måske oplever I organisationsforandringer, nye opgaver, ændrede arbejdsgange, øget arbejdspres eller noget helt femte, som får jer til at tænke spørgsmål som: Hvordan passer jeg ind i min organisation med alt det nye, der sker? Hvordan udvikler jeg mine kompetencer bedst muligt, så de matcher det, som min organisation og arbejdsmarkedet efterspørger? Hvordan får jeg de opgaver og rammer, jeg ønsker? Disse spørgsmål kan være interessante for jer at tage op i Djøf-/AC-kredsen i jeres virksomhed. Vi kan tilbyde arrangementer inden for:

  • Karriereudvikling – styrk din employability gennem målrettet karriereplanlægning
  • Selvledelse – sådan tager du ansvar for din succes i din organisation i en travl hverdag
  • Stresshåndtering – hvad er stress, og hvordan tackler I/du det bedst?
  • Samarbejde og relationer – dyrk dine samarbejdsrelationer og optimér dine arbejdsprocesser
  • LinkedIn – sådan bruger du LinkedIn i din karriere
  • Forandringer – sådan tackler du forandringer og højt arbejdstempo

Vi tilpasser naturligvis arrangementet ud fra jeres ønsker og behov – 1 time eller 3 timer, med eller uden øvelser/diskussioner – det er op til jer. Hvad I har brug for at stille skarpt på, afhænger helt af jeres situation. Tag udgangspunkt i temaerne, så designer vi en proces sammen med jer. Tjek eventuelt også vores faste arrangementer til inspiration.      

Sådan booker du et arrangement

Ring til Ann-Christina Møller på 33 95 99 28 eller skriv et par ord til karriere@djoef.dk om jeres ønsker til indhold, tidsramme og hvor i landet jeres virksomhed ligger.

Få en gratis karrieresamtale

Du kan få en gratis karrieresamtale, hvor du har mulighed for at blive skarpere på din karriere.

Du får handlekraft til dine udfordringer i arbejdslivet ved, at vi tager afsæt i dine konkrete udfordringer. Gennem dialog skaber vi refleksion.

Vi har en bred viden om djøfernes arbejdsmarked, samt en stor organisationsforståelse. Dette giver os en unik position i forhold til at sparre med dig om din karriereudvikling.

Du får en individuel målrettet dialog, hvor resultatet ofte er nye vinkler, inspiration, konkret viden og handlekraft til at udvikle din karriere.

Her nogle af de mest populære emner:

  • Hvilken retning skal mit arbejdsliv tage?
  • Skal jeg blive i mit job eller søge videre?
  • Hvordan bliver jeg leder?
  • Hvordan kommer jeg til at trives i mit arbejdsliv?
  • Hjælp til at blive afklaret på faglighed og kompetencer, som matcher dit arbejdsmarked?
  • Hvordan skal jeg tackle min relation til min leder eller kollega?
  • Hvordan skifter jeg branche eller stillingsindhold?
  • Hvordan får jeg mit arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen?

Sådan booker du en karrieresamtale

Vi har personlige samtaler i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Vi tilbyder telefoniske samtaler eller dialog via Skype. Det gælder også, hvis du er bosat i udlandet. Vi kommer naturligvis også rundt i landet, hvor der måtte være et samlet behov.

Vi holder dagligt samtaler i København fra kl. 9.00 - 16.00. En samtale varer en time. Samtalen bookes på karriere@djoef.dk, og vi svarer inden for 24 timer. Du kan også ringe på 33 95 97 00 mandag - fredag kl. 9.00 - 16.00.

Her er datoer for vores samtaledage i Jylland og på Fyn.

Aarhus

Onsdag den 18. januar 2017 - ikke flere ledige tider

Torsdag den 19. januar 2017 - ikke flere ledige tider

Torsdag den 9. februar 2017 - ikke flere ledige tider

Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 13.30,15.00, 16.30

Onsdag den 22. marts 2017 kl 13.00, 14.30, 16.00, 17.30

Aalborg

Onsdag den 1. februar 2017 kl. 09.00, 10.30, 12.30

Tirsdag den 14. marts 2017 kl. 13.00, 16.00, 17.30

Odense

Onsdag den 1. februar 2017 - ikke flere ledige tider

Individuelt coachingforløb

Et individuelt coachingforløb hos Djøf er et intensivt og afklarende forløb, som bliver tilpasset dine udfordringer og fokuserer på din personlige udvikling i dit arbejdsliv. Coachingforløbet kan du få i to forskellige former:

  • Et coachingforløb af 3 x 1½ times varighed. Medlemspris 6.750 kr. plus moms
  • Et coachingforløb af 4 x 1½ times varighed inkluderende en test tilbagemelding. Medlemspris 9.950 kr. plus moms.

Læs mere om coachingforløb i Djøf

Personlighedstest

Vi tilbyder persontest som supplement til et coachingforløb, eller som en separat testsamtale. Prisen for at blive testet og få en testtilbagemelding er 3200 kr. plus moms og samtalen varer 1½ time.

Vi giver testtilbagemelding på enten Saville Consulting Wave ® - Focus Styles persontest, eller på Decision Dynamics test – karrieremodellen. En test-tilbagemelding foregår ved et personligt møde med erfaren og testcertificeret coach. 

Læs mere om personlighedstest i Djøf