Lønvilkår
Chefaftalerne indeholder ikke bestemmelser om opdeling af lønnen i forskellige løndele, fx en sondring mellem lønramme og cheflønstillæg. Det er intentionen med chefaftalerne, at man på baggrund af den enkelte stilling mellem dig og arbejdsgiver aftaler sig frem til en samlet fast pensionsgivende løn (uden opdeling i lønramme og tillæg).
Det bliver således en stor opgave for både arbejdsgiverne og de enkelte chefer at droppe vanetænkningen med klassificeringer, lønrammer og en kompliceret tillægsstruktur. Det er naturligt, at institutionens størrelse og opgaveløsning fortsat spiller en rolle i løndannelsen – men det kan ikke stå alene.
En hel vifte af forhold skal medtages for at nå intentionerne om en mere individuel tilpasset løn for dig som chef. Det betyder, at forhold som stillingens tyngde og kompleksitet, dine kvalifikationer og kompetencer, ledelseserfaring samt den beskæftigelsesmæssige situation vedrørende rekruttering og fastholdelse mv. er størrelser, som man fremover aktivt bør forholde sig til i lønforhandlingerne på institutionerne.
Et godt udgangspunkt for enhver lønforhandling er Djøfs lønstatistik for ledere i uddannelses- og undervisningssektoren.
En del af det nye lønsystem er også tilvejebringelsen af løndata af høj kvalitet, som kan underbygge en retvisende lønstatistik – og for ressortministerierne et system til lønovervågning. Derfor indplaceres alle chefstillinger fremover i en teknisk lønramme med det formål at skabe sammenlignelighed i lønforholdene på tværs af de enkelte institutioner og til statens øvrige chefer.
Djøf arbejder fortsat for en yderligere modernisering, således at de tekniske lønrammer på sigt kan erstattes af noget mere tidssvarende.
Ud over den faste samlede løn, så kan der aftales to former for variable løndele: bonus og resultatløn. Det er op til den enkelte institution, om dette skal anvendes og på hvilken måde.
Det er Djøfs anbefaling, at såfremt variable løndele anvendes, så fastlægges de på et objektivt grundlag, samt at de samlet set maksimalt udgør 20% af den samlede løn.
Der er en verserende uenighed mellem de faglige organisationer og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Sagen vedrører de statslige arbejdsgiveres adgang til generelt at kunne fastlægge centrale bindinger på løndannelsen, i det omfang det er sket, med de respektive ressortministeriers implementeringen af chefaftalerne.
|
Øverste chef
Rammen for den samlede lønpakke for institutionens øverste chef skal fremover godkendes i det respektive ressortministerium. Det er bestyrelsesformanden, der formelt ansøger om rammen og på baggrund heraf indgår den samlede lønpakke med institutionens øverste chef.
For allerede ansatte institutionschefer ændres – uden ansøgning – de nuværende udmeldte vilkår til en samlet ramme. Rammen for den samlede lønpakke indeholder således:
- Nuværende klassificerede lønramme
- Cheflønstillæg
- De centralt udmeldte basis- og ekstrarammer for resultatløn
- Maksimal udmeldt engangsvederlag (kr. 35.000)
Ændres der på elementer, som øger de samlede udgifter, så skal der ske en tilpasning, således den samlede udgift fortsat kan indeholdes i den samlede ramme, fx hvis resultatløn konverteres til fast løn, som er pensionsgivende. Ønsker institutionen at overskride rammen, skal dette godkendes af ressortministeriet.
Djøf skal anbefale, at bemyndigelsesskrivelser fra de respektive ressortministerier opbevares i arkiv på institutionen, således at de revisionsmæssige forhold er tilvejebragt.
Øvrige chefer
For øvrige chefer på institutionen gælder samme model som for øverste chef, dog skal deres lønpakke ikke godkendes af ressortministerierne. Det er således et lokalt arbejdsgiveransvar at forhandle og indgå de konkrete aftaler med den enkelte chef om deres løn- og ansættelsesvilkår.
Det forudsættes, at de enkelte institutioner fastlægger en overordnet politik om løn- og ansættelsesvilkår for chefer.
Det er Djøfs opfattelse, at en lokal fastlagt politik skal understøtte intentionerne i det nye lønsystem, således at der skabes et forhandlingsrum mellem den enkelte chef og arbejdsgiver. Elementer i en lokal politik, som fastlægger generelle normerende forhold, herunder et nærmere system for beløbsgrænser mv. er således ikke foreneligt med intentionerne i lønsystemet.
Pensionsvilkår
De nye chefaftaler skaber ens pensionsvilkår på alle uddannelses- og undervisningsinstitutioner. Fremover ydes 18% fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag (dog anses 1/3 for at være egetbidrag). Det er muligt at aftale en højere pensionsprocent i de enkelte ansættelsesforhold.
For medlemmer af Djøf indbetales pensionsbidraget på baggrund af uddannelse til den pensionskasse, som følger af bilag A i Overenskomst for akademikere i staten
For chefer, hvis uddannelse ikke omfattes af ovenstående sker indbetalingen til pensionskassen P+.
Overgangsordning
For chefer der overgå i eksisterende stilling til ansættelse efter den nye chefaftaler bevares den hidtidige pensionsordning og pensionsprocent med mindre andet aftales. Der er muligt at aftale pensionskasseskift samt højere pensionsprocent ved overgangen.
Særligt om FGU-området
Den kommende chefaftale for direktører / rektorer ved institutioner for Forberedende Grunduddannelse følger overstående.
Chefaftalerne indeholder ikke bestemmelser om arbejdstid. Det er forudsat, at normalarbejdstid udgør 37 timer om ugen, som på den øvrige arbejdsmarked.
Honorering af eventuelt merarbejde sker efter forhandling mellem den enkelte chef og arbejdsgiver, fx i form af bonus. Skal der ydes bonus til øverste chef, så skal dette kunne holdes indenfor den af ministeriet godkendte samlede ramme.
De fleste chefer har typisk en faktisk arbejdstid, som ligger højere end normalarbejdstiden. En række chefer i staten har som lokale ordninger et antal cheffridage som et led i den ofte højere faktiske arbejdstid.
En ofte udbredt ordning er 39/11-ordningen, hvor man aftaler en normal arbejdstid på 39 timer om ugen, mod at man tildeles 11 cheffridage om året. I Djøfs forslag til chefkontrakt er indskrevet et forslag til en sådan ordning.