Vi er vidner til, hvad der uden tvivl er de seneste 100 års største globale omstilling af arbejde. Den kommer på et tidspunkt, hvor meget allerede er under forandring: Automatisering har omdannet brancher og ændret vores job; vi er ved at indstille os på at skulle leve længere end vores forældre og potentielt skulle arbejde, til vi er i 70’erne, og mange mennesker oplever selv, hvordan familie- og samfundsstrukturer er blevet mere forskelligartede. Vores behov og krav til arbejdslivet og virksomhederne har allerede ændret sig dramatisk.
Men mange virksomheder har ikke været hurtige nok til at reagere på de ændrede behov. Længe før pandemien indtraf, vidste vi, at vi havde fået nogle dårlige arbejdsvaner. Vi holdt for mange møder, affandt os med at have langt til arbejde, tilbragte ikke nok tid sammen med vores familie og følte hele tiden, at vi skulle være ’på’. Det er problemer, som vi længe har talt om, at vi gerne ville løse. Både sliddet på vores meltale helbred og vores voksende CO2-aftryk har længe advaret os om, at den måde vi arbejder på, er forkert. Men arbejdsvanerne er dybt rodfæstede i os, og svære at ændre. Så kom den globale pandemi i marts 2020 og forandrede alt.
Vores fælles oplevelse af pandemien har skabt en enestående mulighed for at gentænke, hvad vi gerne vil have ud af vores arbejde og vores arbejdsliv. Vi har fået lejlighed til at sætte spørgsmålstegn ved mange grundlæggende antagelser, tilegne os nye vaner og skabe nye narrativer om, hvordan vi arbejder. Pandemien konfronterede også virksomhedernes ledere med spørgsmålet om, hvordan de skulle reagere. Skulle de holde fast i den måde, de plejede at arbejde på, eller skulle de bruge denne anledning til at være modige og ændre form på arbejdet, så det bliver mere meningsfuldt, produktivt, fleksibelt og agilt?