Derfor er konfrontationer god ledelse

I en verden, som aldrig står stille, og hvor uforudsigelighed, usikkerhed og tvetydighed er vilkår i en hektisk arbejdsdag, har vi brug for hinandens udsyn og input.

Det er afgørende for, at vi kan følge med, forstå og oversætte, hvad der sker omkring os og udvikle nye løsninger og modeller, der matcher tidens krav og behov. Og det kræver villighed, mod og evner til at tage konfrontationer med os selv, med medarbejderne, organisationen og verden omkring os, mener Birgitte Nortvig, forfatter til bogen ’Tag konfrontationen – skab modig dialog og ægte forandring’ (Djøf Forlag, 2022).

At turde stå pande mod pande

Men: Hvis nogen opfordrer dig som leder til at ’tage en konfrontation’, vil du måske umiddelbart opfatte det som, at du skal være stridslysten, konfliktopsøgende og i værste fald grænseoverskridende direkte i din kommunikation og adfærd, fordi ordet ’konfrontation’ opleves som negativt ladet for mange af os.

Intet kunne imidlertid være mere forkert, hvis man spørger Birgitte Nortvig, som netop har udgivet bogen.

- Jeg ved godt, at mange bliver lidt forskrækkede, når de hører ordet ’konfrontation’. Men faktisk betyder det ’pande mod pande’ på oldgræsk – og er modet og lysten til at læne os mod hinanden, vise interesse for hinandens arbejde, for fællesskabet og bruge hinandens kompetencer, forklarer hun.

Mange ledere tør ikke konfrontere

Men det har mange ledere instinktivt ikke lyst til, er Birgitte Nortvigs erfaring. I sin bog går hun så vidt som til at sige, at nogle ledere og organisationer aldrig opnår de forandringer, de ønsker, fordi de ikke har hverken erfaringen eller modet til at udholde tvivlen og det følelsesmæssige ubehag, det medfører i en periode. Ikke fordi de er dovne eller inkompetente, understreger hun, men fordi følelser som tvivl og usikkerhed ikke har et sprog i ledelse.

- Dels har vi et ofte misforstået behov for harmoni, som betyder, at konfrontationer ikke nødvendigvis bliver godt modtaget. Og dels er det vigtigt at vide, at det ikke en individuel opgave for en leder at tage konfrontationer. Det er et fælles anliggende i organisationen at udvikle de kompetencer, det kræver at konfrontere. Og at man i fællesskab piller begrebet fra hinanden og taler om, hvad det betyder, fordi der er mange følelser forbundet med at ’blive konfronteret’.

Denne fælles forståelse og sprog for betydningen af konfrontationer skal lederne bringe videre ud i organisationen, siger Birgitte Nortvig.

- Ellers forstår alle andre ikke, hvad det går ud på, og så kan det netop komme til at fremstå som konfliktopsøgende eller ligefrem -optrappende. Og ja, det vil som alt andet nyt opleves som kunstigt i begyndelsen, men hvis du er opmærksom på at fortælle om din intention og tør vise sårbarhed ved for eksempel at sige ’Nu bevæger jeg mig et nyt sted hen’, vil folk omkring dig være imødekommende.

Konfrontationer tvinger os ud af ekkokammeret

Løft konfrontationen et niveau op

Men, fortsætter hun:

- Forstår lederen at løfte debatten op i et højere perspektiv, som handler om, hvordan vi samarbejder og bidrager til hinanden og et fælles mål, hvilke forventninger organisationen har til den enkelte medarbejder og så videre, er det en konfrontation. Fordi lederen her har fat i nældens rod til det egentlige problem. Det handler ikke om antallet af hjemmearbejdsdage, men hvordan vi bidrager til opgaveløsningen.

Og, tilføjer Birgitte Nortvig, bliver konfrontationen håndteret godt, er den med til at genskabe trivsel, følelsen af sammenhæng, begribelighed og håndterbarhed – at kunne varetage det, som sker.