]]>

Den grønne omstilling ligger på toplederens bord

Interview med Bente Overgaard, forfatter til 'Virksomhedens grønne omstilling'.

Bæredygtighed

01.08.22

EU har sat den grønne omstilling på fast formel med Green Deal og sustainable finance-reguleringen, og det får betydning helt ind på direktionens bord i den enkelte virksomhed. Grønne pengestrømme skal katalysere omstillingen og kan derfor ramme virksomheder på pengepungen, hvis de ikke lever op til kriterierne. I sin nye bog giver tidligere Nykredit-koncerndirektør og programdirektør på CBS Bestyrelsesuddannelserne Bente Overgaard topledere en hjælpende hånd med at finde vej i de nye, regulative krav til ESG-ledelse.

Af journalist Tina Juul Rasmussen

Hvor stort et CO2-aftryk afsætter virksomhedens vand- og strømforbrug? Og hvad med leverandørernes? Hvad forventer banker og investorer af en virksomheds grønne profil?

Det er eksempler på spørgsmål, topledere og bestyrelser i danske virksomheder fremover skal kunne redegøre for som et led i den globale bæredygtige omstilling. De skal lære at navigere på den grønne spilleplade, og det er topledelsens og bestyrelsens ansvar at leve op til de regler og anbefalinger, lovgiverne sætter. Det er moderne ESG-ledelse. Og det er ikke bare kommet for at blive – reguleringen af den grønne dagsorden bliver kun større, og det skal ledelsen i virksomheder være klædt på til at håndtere.

Det er budskabet fra Bente Overgaard, forfatter til bogen ’Virksomhedens grønne omstilling – Toplederens guide til ESG-ledelse i lyset af den finansielle regulering, som netop er udkommet på Djøf Forlag.

EU’s man on the moon-moment

Men vi starter lige et andet sted: Den 11. december 2019 fulgte EU-kommissionens præsident Ursula von der Leyen i John F. Kennedys historiske fodspor, da hun præsenterede EU’s Green Deal – en aftale om at gøre Europa til det første CO2-neutrale kontinent i 2050.

- Green Deal er Europas ’man on the moon-moment’, sagde Ursula Von der Leyen med direkte reference til JFK’s berømte tale i 1962, hvor han annoncerede, at USA ville sende den første mand til månen inden for 10 år. Ikke fordi det var let, men netop fordi det var svært.

Med Green Deal har EU meget præcist kortlagt den grønne vej, Europa skal følge for at bidrage til et lige så svært mål om CO2-neutralitet i Europa. Aftalen rummer også krav til erhvervslivets bidrag til den grønne omstilling i form af en regulering, vi kun har set begyndelsen af. Det vurderer Bente Overgaard.

- Den grønne dagsorden er selvfølgelig ikke ny for virksomhederne, men dels er den blevet yderligere aktualiseret af krigen i Ukraine, fordi der politisk set er enighed om, at vi hurtigst muligt skal frigøre os fra russisk gas. Dels drøner reguleringen af den grønne omstilling afsted med meget høj fart. Det giver på den ene side virksomhederne nogle nye forretningsmuligheder, og på den anden side betyder reguleringen, at virksomhederne inden for en horisont på to år skal være klar til at rapportere på en række ESG-nøgletal, forklarer Bente Overgaard.

Bæredygtighed gennemsyrer alle områder i virksomheden

EU-reguleringen er, understreger hun, et klokkeklart anliggende for topledere og bestyrelser i virksomhederne, og det er kernen af, hvad hendes bog handler om. Den er skrevet med afsæt i hendes viden og erfaring fra mere end 25 år i toppen af dansk erhvervsliv. I dag sidder hun i en lang række bestyrelser i både store og mindre danske virksomheder og finansinstitutter. Og hun er programdirektør og underviser på CBS Bestyrelsesuddannelserne.

- Når jeg siger, at reguleringen af den grønne omstilling er et issue for ledelser og bestyrelser, er det, fordi den kan få betydning for virksomhedens formål eller ’purpose’, strategi, risikostyring og for, hvordan man tiltrækker og fastholder arbejdskraft. Grøn omstilling er ikke et selvstændigt projekt for specialisterne, men noget, som vil gennemsyre alle dele af en virksomheds aktiviteter. Ledelserne får med EU’s Green Deal et ansvar for at bidrage positivt til den grønne dagsorden, siger Bente Overgaard.

Kompliceret stof for ledelsen

Omverdenen har også, påpeger hun, store forventninger til, hvordan virksomhederne griber opgaven an.

- Der er mange ’stakeholders’ – mange, som har en interesse i bæredygtig og grøn omstilling, og der er nu også i højere grad regulative krav til, hvordan den enkelte virksomhed agerer i den grønne dagsorden og bidrager positivt til den bæredygtige transformation. Det gælder i høj grad kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere med forventninger og ønsker til, at de produkter eller serviceydelser, en virksomhed leverer, bidrager positivt til den bæredygtige transformation. Men nyt er så, at de regulative krav fra EU med især sustainable finance-intiativerne vil forandre ønsker og krav fra investorer, banker og andre långivere til virksomhedernes ESG-aftryk.

Og netop her er Bente Overgaards bog højaktuel. For den går direkte i kødet på detaljerne i EU’s regulering med Green Deal og med de underliggende sustainable finance-initiativer, der handler om at regulere pengestrømmene til virksomhederne. Og her skal toplederne spænde mavemusklerne, for det er ikke let stof, understreger Bente Overgaard.

- Det er ret kompliceret og derfor helt relevant at sammenligne med Kennedys ’man on the moon’-projekt. Det er en nødvendig, men svær dagsorden, som ikke går væk igen. Og driveren i den er ’det regulative dyr’ – EU’s Green Deal og sustainable finance.

Sustainable finance ændrer spillepladen

Reguleringen omfatter i første omgang større virksomheder i brancher, der står for 80 procent af CO2-udledningen. Den går grundlæggende ud på at definere, HVAD der er grønt og bæredygtigt, HVAD virksomhederne skal rapportere om og med HVILKE nøgletal.

- Afhængig af virksomhedens størrelse og aktivitet er der forskellige geværgreb. Man kan sige, at EU har lavet en lineal for, hvad der er grønt og klimamæssigt korrekt, helt ned på brancheniveau. Det er der mange tekniske finurligheder i, og ledelsen i den enkelte virksomhed har til opgave at finde ud af, om de er omfattet eller ej, og hvis de er – hvilke ESG-nøgletal, de skal rapportere om.

Fire vigtige områder i den finansielle regulering

De regulative krav fra EU med især sustainable finance-intiativerne vil forandre ønsker og krav fra investorer, banker og andre långivere

Det vigtigste her at forholde sig til, mener Bente Overgaard, er sustainable finance-reguleringen., som i meget brede termer handler om at integrere bæredygtighedshensyn i finansielle produkter og ydelser.

- Her skal ledelserne i øvrigt forstå, at det ikke kun handler om E’et – altså det ’grønne’ i virksomhedens aktiviteter. Det er også S’et og G’et, der begge handler om, hvordan virksomheden opfører sig, socialt og ledelsesmæssigt.

De fire vigtigste områder i sustainable finance-reguleringen er for det første EU’s taksonomi, som fastlægger, hvornår noget er bæredygtigt. For det andet ikke-finansielle nøgletal, som virksomhederne skal offentliggøre. Foreløbigt gælder det de største virksomheder, primært børsnoterede virksomheder med +500 ansatte samt virksomheder i regnskabsklasse C og D. For det tredje er det kravene til den finansielle sektors rapportering om hele værdikædens – det vil sige alle kundernes – ESG-aftryk. Og endelig for det fjerde er det den bæredygtige selskabsledelse, som betyder, at alle virksomheder over tid skal tage ansvar for bæredygtigheden i deres produkter i hele værdikæden – helt fra for eksempel leverandøren i Kina – og i hele produktets levetid.

- Det trækker et ansvar helt ind i bestyrelseslokalerne, det stiller krav om korrekte data og nøgletal, og det vil få bevågenhed fra både institutionelle investorer, leverandører og kunder.

Og kan en virksomhed ikke redegøre for eksempelvis sin CO2-udledning helt ud i tredje led, kan det i sidste ende betyde, at den institutionelle investor vil gå ind i en aktiv dialog med virksomheden om at få styr på det. Eller i yderste konsekvens – og på sigt – at trække sig ud af samarbejdet, siger Bente Overgaard.

Så ud over at reducere det direkte aftryk på emissionerne er målet med EU's Green Deal og sustainable finance også, uddyber Bente Overgaard, at give finanssektoren en særlig rolle som katalysator for at speede processen op.

- Vi har travlt, hvis vi skal nå Parisaftalens mål, og det skal de private kapitalstrømme være med til at sikre i form af store investeringer i virksomhederne for at få tingene til at flyde i en grøn og mere bæredygtig retning. Derfor får finanssektoren en særlig opgave. Finanssektoren vil efterspørge virksomhedernes EGS-nøgletal og vil også selv skulle rapportere nøgletal for på blandt andet det samlede CO2-aftryk for alle de virksomheder, de har som kunder.

Nøgleordene i den proces er transparens og disclosure, det vil sige rapporteringen, uddyber Bente Overgaard.

- Mange store banker tager allerede det ansvar på sig. For eksempel har banken SEB et mål om at være CO2-neutral i 2050. Og nogle af de helt store virksomheder, blandt andre COWI i deres nye strategi, har også fravalgt alle projekter, der indebærer fossile brændstoffer, selvom det på kort sigt koster på bundlinjen.

Green Deal kalder på ordentlighed

Grøn omstilling er ikke et selvstændigt projekt for specialisterne, men noget, som vil gennemsyre alle dele af en virksomheds aktiviteter

Men det er også indlysende, at ikke alle virksomheder kan agere som COWI. Bente Overgaard anbefaler to konkrete greb, virksomhedens ledelse kan overveje i processen.

- Ligesom med digitaliseringen skal den grønne omstilling bo i alle dele af organisationen. Det er ikke et projekt, man kan placere i en stabsfunktion hos specialisterne. Større virksomheder kan med fordel etablere et Center of Excellence, som samler og koordinerer de grønne tiltag for hele virksomheden. Og så vil jeg anbefale at besøge Komitéen for god Selskabsledelses hjemmeside, som har mange gode anbefalinger for arbejdet med det her. 

Grundlæggende er budskabet ifølge Bente Overgaard, at direktionen i den enkelte virksomhed må gøre sig sine overvejelser om, hvordan de griber ESG-dagsordenen an.

- Man kan sige, at den i sig selv ikke kalder på så meget nyt i ledelsesmæssig forstand. Jo, den lægger et pres på virksomhederne, og grøn omstilling er en stor opgave at løse, men S og G er i bund og grund et spørgsmål om ordentlighed og god governance. At man skal kende og følge reglerne, engagere sig i den aktuelle dagsorden og se på de kompetencer, det kræver i både bestyrelsen, ledelsen og hos medarbejderne – ligesom man skal på andre områder. Det positive er, at med EU’s Green Deal har virksomhederne fået et format at sætte det ind i, konstaterer Bente Overgaard.

Få nyt om ledelse i din indbakke

Er du ikke medlem af Djøf, og vil du gerne holde dig opdateret på de nyeste ledelsesfaglige trends og debatter, så tilmeld dig her.

Ja tak

Om Bente Overgaard

Bente Overgaard

Bente Overgaard, oprindeligt uddannet cand.scient.pol. Forhenværende koncerndirektør i Nykredit. I dag programdirektør for og underviser på CBS Bestyrelsesuddannelserne samt professionelt bestyrelsesmedlem i mange danske virksomheder og organisationer, blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (formand), Den danske Naturfond (næstformand), Jyske bank, ProData, Finansiel Stabilitet og SP Group A/S. Læs mere om Bente Overgaards bog, ’Virksomhedens grønne omstilling’, hos Djøf Forlag.