]]>

Ledere er låst inde i en forsimplet stresstænkning

Interview med ledelsesforsker og forfatter Helle Hein.

Stress

02.08.21

Det eksisterende stressparadigme er baseret på gamle dogmer om, at stress altid skyldes uligevægt eller overbelastning. Men især vidensmedarbejdere rammes af helt andre stressformer, hvor stress ikke skyldes overbelastning, men mangel på mening. Skal vi dæmme op for stressepidemien, er vi nødt til at inddrage både medarbejdernes mentale programmering og arbejdets karakter, inden vi tyer til gammel medicin, der gør ondt værre, mener motivations- og ledelsesforsker Helle Hein.

Af Kirsten Weiss, journalist

For nogle år siden blev Helle Hein hidkaldt af en afdeling i et forsikringsselskab, hvor medarbejderne ofte følte sig demotiverede og frustrerede. De var veluddannede og dygtige, havde interessante opgaver og en engageret ledelse med både gåpåmod og stor trang til stadig fremdrift i en kompleks hverdag.

For ledelsen lå det lige for ikke at sætte alt for faste mål – ’for målet flytter sig jo hele tiden’. For deres medarbejdere var de manglende målsætninger en kilde til meningsløshed og belastning – ’for hvordan kan vi vide, om vi nogensinde er færdige, hvis vi aldrig ved, hvornår vi har nået målet?’.

- Forestil dig, at medarbejderne her halser derudaf som tændte og energiske væddeløbsheste, mens ledelsen står på sidelinjen og begejstret råber: ’Vi er aldrig i mål!’. Da vi gik ind og analyserede afdelingen, var det tydeligt, at medarbejderne her havde brug for mere faste mål og en fest indimellem, når de var nået. De var ligevægtssøgende, mens ledergruppen var udpræget spændingssøgende og trivedes med ved at være ude af deres komfortzone og på ukendt land. For dem var idéen om faste mål uambitiøs og misforstået, mens mål for medarbejderne var en forudsætning for følelsen af at have løst opgaven – og opleve ligevægt, når de kom i mål, fortæller motivationsforsker Helle Hein, der i sin nyeste forskning netop opfordrer til, at ledere og organisationer i højere grad bliver opmærksomme på menneskers forskellige mentale programmering.

For skal man forstå stress og ikke mindst kilderne til stress, er det vigtigt at forstå, at stress ikke opstår ud af det blå hos individet. Stress opstår i mødet mellem den, der udfører arbejdet; den opgave, der skal udføres; og rammerne for at udføre opgaven. Derfor er det, mener Helle Hein, vigtigt at indtænke medarbejderens mentale programmering, opgavens karakter, og rammerne for opgaveløsningen, og derfor opererer hun i sin forskning med både mental programmering hos den enkelte, begrebet spændingsbelastning (som ikke må, men ofte forveksles med stress) og i alt fire forskellige stressformer: burnout, boreout, moralsk stress, og eksistentiel stress. Kun burnout er i dag almindeligt (aner)kendt, mens de tre øvrige stressformer er oversete kilder til stress, som kalder på vidt forskellige løsninger og modgifte.

Ligevægt eller spænding

- Det djævelske ved stressformerne er, at de har præcis samme fremtrædelsesform og samme symptomer på overfladen som de klassiske stresssymptomer, nemlig søvnløshed, hovedpine, svimmelhed, appetitløshed, ulyst, træthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, nedtrykthed, indesluttethed, manglende engagement og så videre, siger Helle Hein, der har forsket i stressformer med flere vidensarbejdspladser som ’laboratorium’.

Det er problematisk, at den gængse stressforståelse – og mange ledere – betragter stress som en konsekvens af manglende ligevægt

Helt grundlæggende definerer hun vidensarbejdet som kreativt og udforskende i sin natur, med ofte kringlede veje til løsningerne. Som billede på arbejdets art bruger hun labyrinten, for vidensarbejde kræver, at man træder ind i en kreativ labyrint, hvor der er flere blindgyder end udgange, og hvor man skal gå på opdagelse for at finde den originale løsning på et komplekst problem. I labyrinten oplever man uundgåeligt belastning i form af indre spændinger, for man er jo på jagt i ukendt land og efter en løsning, man ikke ved, hvordan ser ud – eller om man overhovedet finder.

Den belastning, vidensmedarbejdere oplever her, kalder Helle Hein, spændingsbelastning. Og den må ikke forveksles med ’klassisk’ stress. For spændingsbelastning er en bæredygtig belastning, der går hånd i hånd med mening, og spændingssøgende mennesker vil netop finde det yderst meningsfuldt at bevæge sig rundt i den kreative labyrint og opleve de største og lykkeligste øjeblikke, når de finder løsningen.

- Mening skaber robusthed, som kan være et værn mod stress, men vi har en tendens til at tænke, at det er de ikke-robuste, der bliver ramt af stress. Sådan er det ikke. Man kan sagtens være svært belastet og samtidig føle sig robust og med intakt selvværd. Robustheden kommer af mening, og hvis arbejdspladser tænkte mere i mening, ville de skabe mere robuste medarbejdere og dermed løse en del af stressproblematikken, men store dele af den psykologi og de teorier, vi i dag baserer vores håndtering af stress på, tager udgangspunkt i det ligevægtssøgende menneske, og ikke det spændingssøgende. Det er to forskellige mentale programmeringer, siger Helle Hein, der kort karakteriserer typerne sådan her:

  • Ligevægtssøgende mennesker finder mest mening i opgaver, hvor de bevæger sig inden for komfortzonen. Og bliver stressede af ubalance mellem krav og ressourcer.
  • Spændingssøgende mennesker finder mest mening i opgaver, der finder sted i et spændingsfelt. Og bliver stressede af for meget ligevægt eller af belastning uden mening.

Den gængse stressforståelse rækker ikke

- Det er vigtigt at understrege, at den ene form for mental programmering ikke er bedre eller rigtigere end den anden. Både ligevægtssøgende og spændingssøgende mennesker kan udføre kreativt arbejde på højt niveau, men deres tilgang til arbejdet er forskellig. Derfor er det problematisk, at den gængse stressforståelse – og mange ledere – betragter stress som en konsekvens af manglende ligevægt, siger Helle Hein.

Stressbehandling i det klassiske perspektiv går ud på at etablere en ny ligevægt og tager typisk udgangspunkt i at justere på krav og ressourcer: den stressramte opfordres til at nedsætte ambitionsniveauet, lære at sige ’pyt’, få lederens hjælp til at prioritere arbejdsopgaver, sygemelde sig en periode, slukke mobilen, meditere og være mindful, og i hvert fald ’lade være med at tage arbejdet med hjem’.

Men ligevægtsparadigmet har, påpeger Helle Hein, begrænset rækkevidde i vidensarbejdet, der både rummer mange spændingssøgende medarbejdere og arbejdsopgaver, der byder på en høj grad af spændingsbelastning. Derfor er det også en del af ledelsesopgaven at indtænke medarbejdernes mentale programmering og karakteren af den arbejdsopgave, der skal udføres – og så matche rette person med rette opgave.

’Det må være noget i dig’

Og så skal det, forskeren kalder giftige ingredienser i arbejdsmiljøet, identificeres.

Ledere skal lytte efter de subtile nuancer i samtalerne med medarbejderne og passe på egne automatfortolkninger, som ofte er funderet i det eksisterende stressparadigme

Giftige ingredienser er det, der fjerner meningen i arbejdet og dermed veksler spændingsbelastning til stress. Giftige ingredienser kan for eksempel være: mange afbrydelser i arbejdet og storrumskontorer med ringe mulighed for at fordybe sig i afsøgningen af den kreative labyrint, stive procedurer og regler, der fjerner autonomien og motivationen, og en præstationskultur, hvor organisationen måler på kvantitet og jagter økonomiske bonusser (som ingen mening giver for mange kvalitetsorienterede vidensmedarbejdere). Både mentalitet og normer og arbejdets organisering, struktur og kultur skal under lup, hvis stress skal anskues mere nuanceret end i dag.

- Desværre er mange ledere låst inde i den klassiske stresstænkning og rammer derfor skævt, når de tænker ligevægt i behandlingen af en spændingssøgende. Så ender lederen med, i bedste mening, at give lette opgave til en stressramt spændingssøgende medarbejder, der måske lider at boreout. Det vil kun forværre problemet. Men lederne synes, at nu har de ’prøvet alt’, og ender så med at konkludere, at ’det må være noget i dig eller det derhjemme, den en gal med’, siger Helle Hein, der understreger, at det ikke nytter at smide personen på briksen, hvis det er mangel på udfordrende opgaver eller giftige ingredienser i arbejdsmiljøet, som udløser stress.

Sæt dit eget verdensbillede på hold

 - For eksempel kan det være virkelig misforstået, hvis man som ligevægtssøgende leder prædiker over for alle, og altså også de spændingssøgende, at her går vi hjem klokken 16, og ingen skal arbejde over. Tænk, hvis man er i det fedeste flow klokken 16 eller klokken 20, og så står der én og prædiker work-life-balance … I sådanne tilfælde projicerer man som leder sin egen mentale programmering over på andre, og så ender man måske med at sætte barrierer op for medarbejderne. Og for det, der giver mening for dem.

- Frem for alt handler det om at forholde sig nysgerrig og åben og sætte sit eget verdensbillede på hold og interessere sig for mennesker og årsagerne til stress. Ledere skal lytte efter de subtile nuancer i samtalerne med medarbejderne og passe på egne automatfortolkninger, som ofte er funderet i det eksisterende stressparadigme og baseret på teser og psykologiske teorier, som ikke tager udgangspunkt i det kreative arbejdes eller kreative menneskers natur. Hvis vi vil stressepidemien til livs, er det helt utilstrækkeligt, siger Helle Hein.

Fire forskellige stressformer

  • Burnout, som er en tilstand af udbrændthed, udløst af ubalance mellem krav og ressourcer. Udspringer af ligevægtsparadigmet og forklares ofte med 'det moderne arbejdsliv', travlhed, deadlines, forandringer, mobiler, mails, perfekthedskultur, etc. Burnout rammer primært ligevægtssøgende mennesker.

  • Boreout, som skal forstås som en konsekvens af kedsomhed og deraf følgende mangel på mening.  Begrænsninger i vidensarbejde er en ofte overset kilde til boreout. Udspringer af ubalance mellem belastning og mening, og her skelnes mellem to former:  Kedsomheds-boreout og begrænsnings-boreout. Begge former for boreout rammer især spændingssøgende mennesker.
  • Moralsk stress, som skyldes følelsen af at svigte opgaven eller andre. Det er et alvorligt meningstab, hvor man føler sig fanget i et moralsk dilemma, hvor det er umuligt at gøre det, man finder moralsk og professionelt mest rigtigt, og samtidig overholde de krav, regler og kriterier, man er underlagt i arbejdet. Den rammer primært, men ikke udelukkende spændingssøgende.
  • Eksistentiel stress, som udspringer af, at man ikke har eller forhindres i at have forbindelse til sig selv og det, man er drevet af, og at man ubevidst eller på grund af ydre pres adopterer succeskriterier, der ikke er ens egne. Når det sker, jagter man noget, som man dybest set ikke finder motiverende og meningsfuldt, og det fører til et massivt meningstab og til en fremmedgørelse over for én selv.

Kilde: Helle Hein

Få nyt om ledelse i din indbakke

Er du ikke medlem af Djøf, og vil du gerne holde dig opdateret på de nyeste ledelsesfaglige trends og debatter, så tilmeld dig her.

Ja tak

Om Helle Hein

Helle Hein, cand.merc., ph.d., arbejder som selvstændig forsker, foredragsholder, forfatter og konsulent. I sit arbejde fokuserer hun på forskellige aspekter af motivation og ledelse, herunder talentudvikling, vidensarbejde, stress og kreativitet. Forfatter til blandt andet bøgerne 'Primadonnaledelse - Når arbejdet er et kald' og og 'Ledetråde - Meningsskabende værdiledelse'.