Blockchain er der nu, hvor vi var med internettet i slutningen af 1990’erne. Og blockchain vil gennemgå samme udvikling
Et eksempel, fortsætter han, er klima og bæredygtighed.
– Alle virksomheder, der tager den dagsorden alvorligt, kan bruge blockchain til at optrevle og verificere forsyningskæderne: 'Skindet i disse sko stammer fra ko nr. 485 i den sønderjyske marsk'. Eller: 'Det her er et øko-æble'. Eller: 'Vi har ikke brugt ret meget vand på at fremstille det her designmøbel'. De påstande har vi som forbrugere normalt ikke mulighed for at verificere, fordi vi jo ikke tager ud og besøger fabrikken i Sydøstasien, som har syet vores tøj, for at tjekke, om de bruger børn og kemikalier i produktionen. Men blockchain kan verificere varens oprindelse og rejse.
Fra ko til sko
Tag for eksempel et par håndsyede sko fra Italien, som er lavet med dansk kalveskind. I Danmark har alle danske køer har et gult nummer i øret, og via det nummer ved vi ret meget om det enkelte dyrs oprindelse, opvækst og liv. Når dyret bliver slagtet, ryger nogle huder til et garveri, som garver skindet, indscanner koens nummer i en blockchain, så man ved, hvor det kommer fra, for eksempel igen ko nr. 485 fra den sønderjyske marsk. Garveriet indtaster også data om, hvor meget kemi og vand de har brugt i garvningen. Huden sendes til Tyskland, hvor den farves, og også her registrerer man data om farveprocessen, for eksempel vandforbrug og kemikalier. Til sidst sendes huden til Italien, hvor den skæres op og syes – en proces, som også dokumenteres i blockchainen. Den færdige sko forsynes med en QR-kode, og når forbrugeren scanner den, folder hele skoens rejse fra ko til sko sig ud i en app eller på en hjemmeside. Du kan altså som forbruger se alle led i produktionen og for eksempel få verificeret, at forbruget af vand og kemikalier ligger inden for EU’s retningslinjer, eller hvor stort et klimaaftryk skoens produktion afsætter, forklarer Jan Damsgaard.
Han uddyber, at værdien af blockchain her er, at forbrugeren ikke længere behøver være i tvivl om, at de registrerede data er korrekte og sandfærdige, fordi det ville blive opdaget i det distribuerede netværk, hvis garveren løj om for eksempel indholdet af kemikalier. Og blockchain er særlig stærk, der hvor mange forskellige aktører samarbejder og øger troværdigheden, fordi de enkelte skridt i en forsyningskæde bliver sporbare og transparente.
- Ved hjælp af internet of things (IoT, red.) forbinder man den fysiske verden med den digitale ved hjælp af data og sensorer. Man kan lidt metafysisk sige, at fysiske genstande får en digital sjæl. Og særligt i Danmark, hvor vi elsker design, er den mulighed attraktiv. Personligt tror jeg, at vi kommer til et punkt, hvor man slet ikke får lov til at sælge en vare, hvis man ikke kan redegøre, hvor den kommer fra.
Mærsk gør det, Amazon gør det
Mange danske virksomheder har allerede implementeret blockchain i deres drift. Eksemplet med de håndsyede sko fra Italien er fra den danske virksomhed Roccamore, som har lagt hele deres produktionsproces på blockchain. Også Mærsk har på tværs af rederibranchen været first mover i et samarbejde om at lægge håndteringen af containere globalt ind i en blockchain, som gør det sikkert og nemt at spore dem og deres indhold, uanset på hvilken kaj eller skibsrum i verden de befinder sig. Og Amazon har gjort det for at verificere, at alle varerne på deres hylder er ægte.
- Man kan sige, at alle virksomheder og brancher, der bruger internettet i deres drift, vil kunne få gavn af blockchain. Forestil dig, at du som borger havde alle dine egne sundhedsdata i en blockchain, som kun du kunne åbne og dele med dem, du mente havde brug for adgang til dem … Eller forestil dig, at du vil købe Arne Jakobsens stol Ægget, og den er på tilbud til halv pris, så du bliver lidt skeptisk: Er den mon ægte? Det kan du faktisk tjekke via stolens blockchain, siger Jan Damsgaard.