]]>

Djøfere efterspørger bløde lederkompetencer

Tillid, sparring og involvering scorer højt hos djøferne.

Lederskab

19.10.20

Evnen til at vise tillid, involvere og give sparring til medarbejderne er nogle af de vigtigste kompetencer hos ledere anno 2020. Det mener både medarbejdere og ledere, viser en undersøgelse blandt Djøfs medlemmer i den private og offentlige sektor. Vi har bedt ledelsesforsker Rikke Kristine Nielsen kigge nærmere på djøfernes bud på de vigtige – og mindre vigtige –  lederkompetencer.

Af Kirsten Weiss, journalist

Klassisk dansk ledelsesdesign. Så kort kan man karakterisere topscorerne i Djøfs undersøgelse af lederkompetencer, der gør medarbejderne i stand til at skabe resultater. Her hitter tillid, sparring, involvering og retning, og Djøfs medlemmer er ovenikøbet, uanset status som ledere eller medarbejdere, bemærkelsesværdigt enige om den gode chefs karakteristika.

– Det er klassiske bløde danske og skandinaviske ledelsesværdier, som vi kender dem. Her er ledelse en holdsport. Det handler om at samarbejde, involvere og sparre med hinanden, og medarbejdere og ledelse er åbenbart rørende enige om, at det er helt, som det skal være. Det er 'business as usual', med små udsving mellem offentligt og privat, mellem leder og medarbejder. Overordnet set er det et ret sammenfaldende billede, siger Rikke Kristine Nielsen, lektor på Aalborg Universitet og medforfatter af flere bøger om ledelse.

I undersøgelsen, som blev gennemført, kort inden corona-pandemien ramte Danmark, peger medarbejdere og ledere i høj grad på de samme lederkvaliteter. Medarbejdernes top-3 for ønskechefen er tillidsfuld, sparringsgivende og retningsgivende, mens lederne selv lægger mest vægt på at være retningsgivende, involverende og tillidsfulde.

Tillid frem for dynamik

Når der er fokus på resultater, er de vigtigste lederkompetencer for medarbejdere, at ’lederen løser problemer effektivt’, at ’lederen evner at tiltrække ressourcer til strategisk vigtige aktiviteter’, og at ’lederen etablerer mål og opfølgningssystemer, som hjælper med at skabe fremdrift i virksomheden’. Lederne prioriterer de samme kompetencer højt, men lægger desuden vægt på, at de selv arbejder med et stærkt fokus på resultater.

Hos både medarbejdere og ledere er det allervigtigste, at lederen ’evner at etablere tillidsfulde relationer til medarbejdere’, når det kommer til det personlige lederskab.

Alt sammen, som Rikke Kristine Nielsen pointerer, ikke opsigtsvækkende.

Mere tankevækkende, og måske endda en smule bekymrende, er det ifølge Rikke Kristine Nielsen, at undersøgelsen også viser, at blandt i alt 23 oplistede lederkompetencer rammer egenskaber som dynamisk, analytisk, iderig, resultatorienteret og ikke mindst forandringsparat bunden som nogle af de kompetencer, som færrest djøfere giver topprioritet. Dog med en bemærkelsesværdig, og sjælden, divergens mellem ledernes og medarbejdernes prioritering af det resultatorienterede: her angiver 18 procent af lederne, at det er en af de tre vigtigste kompetencer, mens kun 5 procent af medarbejderne mener det samme.  

Råderum og selvledelse

– Når analytisk og resultatorienteret havner langt nede på listen, mens de blødere værdier topper, hænger det naturligvis også sammen med, at de medarbejdere, der er blevet spurgt her, i lighed med de fleste af Djøfs medlemmer må antages at have et ret stort råderum og et vist omfang af selvledelse. Vi kan antage, at mange har et ret stort egetansvar og dermed en aktie i ledelse, på grund af den høje grad af uddelegering. Vi ved, at tillid betyder meget i Danmark, at vi har et højt niveau af social kapital og et stærkt fundament i det tillidsfulde, siger Rikke Kristine Nielsen, der alligevel hæver en undrende pegefinger over prioriteringerne.

 – Man kan godt undre sig over, hvor det dynamiske, analytiske og forandringsparate er blevet af? Og det samme gælder den ret lille opbakning til et af undersøgelsens udsagn om, at ’jeg er risikovillig (tør eksperimentere)’. Heller ikke en egenskab som nysgerrighed vægtes højt. Det virker, som om vi tager udgangspunkt i status quo og får det til at fungere, og ja, undersøgelsen er lavet før corona, men det er altså ret lang tid siden, vi har fået at vide, at verden er i bevægelse, og at forandringerne kommer til at rulle ind over også os. Det er i hvert fald ikke business as usual – hverken med eller uden corona – men der er ikke meget innovation at spore i det her mindset, siger Rikke Kristine Nielsen.

Offentlig og privat enighed

Svært at se den kolde, verdensfjerne, logiske djøfer for sig. Det rationelle, analytiske og resultatorienterede ligger så langt nede på listen

Helt overordnet er ledelse og medarbejdere enige i de fleste prioriteringer, og det samme gælder offentlige og private ledere. Der er dog signifikant flere offentlige (92 procent) end private medarbejdere (69 procent), der angiver, at deres virksomhed eller organisation har et purpose eller et samfundsmæssigt formål.

– Mange offentlige virksomheder har naturligvis et nøglefærdigt purpose. Det ligger i deres formål, i deres dna. På den måde har de offentlige en lidt lettere gang på jorden, mens de private måske skal oppe sig lidt mere for at bidrage til demokrati og verdensfred. Men de private har store muligheder, bare se på corona-krisen og det samfundssind, der blev udvist, da man for eksempel producerede værnemidler. Og også på klima og bæredygtighed har de private organisationer masser at byde ind med, og det kunne da være, man skulle overveje flere blandede netværk, når ledere mødes? Vi tror alle, vi er så specielle og særlige, men mon ikke her er et betydningsfuldt læringspotentiale på tværs af sektorer, siger Rikke Kristine Nielsen, der som en kuriøs krølle på undersøgelsen også peger på, at det er svært at få øje på skræmmebilledet af den iskolde djøfer.  

De kolde Djøf-hænder

– Når vi kigger på prioriteringen af lederkompetencer i undersøgelsen, er det svært at se den kolde, verdensfjerne, logiske djøfer for sig. Det rationelle, analytiske og resultatorienterede ligger så langt nede på listen, at billedet, som er fremmanet de senere år, ikke holder. Det kan godt være, at djøfere forbindes med de kolde hænder, men hovedet er i hvert fald fyldt med sparringsgivende, involverende, tillids- og retningsgivende ting. Det er da interessant. Når nu har vi hørt så meget om den her gruppe.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med Djøfs lederpris i perioden 25. februar til 10. marts 2020 som en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Djøf Privat, Djøf Offentlig, Djøf Advokat og Offentlige Chefer i Djøf.

I undersøgelsen bliver både ledere og medarbejdere bedt om at vurdere, hvad der er vigtige lederkompetencer.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som webbaseret undersøgelse og er samlet sendt ud til 18.453 medlemmer. Heraf har 2.506 svaret på hele eller dele af spørgeskemaet, hvilket svarer til 14 procent. Data er vejet, så det svarer til fordelingen i medlemspopulationen, svarende til 9,6 procent private chefer, 33,6 procent private medarbejdere, 11,6 procent offentlige chefer og 45,2 procent offentlige medarbejdere.

Kilde: Djøf

Deltag i debatten om ledelse

Følg med i ledere og kommende lederes faglige betragtninger, når vi lægger op til debat om lederrollen, uformel ledelse og nyeste forskning på ledelsesområdet.

Følg med på LinkedIn

Om Rikke Kristine Nielsen

Rikke Kristine Nielsen - Djøf

Rikke Kristine Nielsen (1972), ph.d., er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, i København. Hun forsker i blandt andet ledelse, (virtuel) kommunikation og samarbejde i globale/internationale virksomheder. Medforfatter til bøgerne ”Ledelsesdilemmaer” (Djøf Forlag 2018) og ”Både& – værktøjer til effektiv paradoksledelse” (Djøf Forlag 2019). Rikke Kristine Nielsen indgår i Djøfs ledelsesfaglige advisory board som en af flere eksterne forskere, ledere og rådgivere.  

Arrangementer

Arrangementer og netværk for dig, der er leder eller overvejer at gå ledervejen

Se alle arrangementer