]]>

Corona kan bane vej for mere bæredygtig ledelse

Interview med ledelsesprofessor Steen Hildebrandt.

Bæredygtighed

05.05.20

At alting er forbundet, og at vi alle har et medansvar, bliver ifølge Danmarks førende ledelsesekspert Steen Hildebrandt to afgørende erfaringer for ledere efter coronakrisen. Erfaringer, han tror og håber, ledere vil omsætte til læring, der kan sætte skub i den bæredygtige ledelse, som de fleste endnu mest kun taler om, og de færreste konkret har taget hul på.

Af Annemette Schultz Jørgensen, journalist

Selvom Steen Hildebrandt ikke på nogen måde glæder sig over den aktuelle coronakrise, så tror den danske professor emeritus og fremtrædende ledelsestænker alligevel, at krisen vil slå nogle centrale budskaber fast, der får positive konsekvenser for ledelse på længere sigt. Især på bæredygtighedsområdet. Det er nemlig budskaberne om, at alting i verden er forbundet, og at vi alle har et medansvar for at gøre kloden til et bedre sted at være.

For selvom begge budskaber lige nu er aktuelle erfaringer, der udspringer af coronakrisen, er samme pointer helt centrale for at forstå bæredygtig ledelse. Den, der ifølge Hildebrandt desværre stadig kun er i sin vorden blandt danske ledere, og som han derfor håber og tror på, at coronaerfaringerne kan bane en tydeligere vej for.

Krisen har slået nogle uhyre centrale budskaber fast på området for bæredygtig ledelse

- Selvom jeg er dybt bedrøvet over den krise, verden befinder sig i lige nu, så tillader jeg mig alligevel at tro og håbe på, at der kommer en læring ud af den, som kan blive positiv. Ikke mindst for dagens ledere og ikke mindst på området for bæredygtig ledelse. Krisen har nemlig, omend på den hårde måde, fået slået nogle uhyre centrale budskaber fast, som også er helt afgørende for at forstå, hvad bæredygtig ledelse handler om. Budskaber, som mange ledere indtil nu nok mest har opfattet som lidt højpandet teoretisk universitets-snak, men som de med denne krise nu har mærket på egen krop og derfor indset er de benhårde realiteter i den verden, vi lever i i dag, siger Steen Hildebrandt, der også er en af de afgørende stemmer inden for bæredygtig ledelse og FN’s verdensmål i Danmark.

Vi er alle forbundne og medansvarlige

 Det første af de centrale budskaber er ifølge Hildebrandt det, vi kalder ’altings forbundethed’, som handler om, at alting i verden hænger sammen. Og som coronakrisen med rystende hurtighed har anskueliggjort, efter formentlig én enkelt syg flagermus på et dyremarked i Kina på mindre end fire måneder har bidraget til at slå titusinder af mennesker ihjel over hele kloden, gjort millioner arbejdsløse, bragt alverdens virksomheder i knæ og ført os ud i det, der nok ender som verdenshistoriens største økonomiske krise.

- Vi har på rekordtid fået en rystende anskuelighedsundervisning i, hvor forbundne vi er i verden. Og derfor hvor lille vores klode er, og hvor skrøbelige vi er. Det har bæredygtighedseksperter sagt i mange år, men ledere har nu pludselig selv lært det på den hårde måde. Det, der sker langt væk, kan lynhurtigt få ødelæggende konsekvenser for selv den mindste erhvervsdrivende, også i lille trygge Danmark. Denne gang har det været i forbindelse med sygdom, men mange har pludselig forstået, hvad budskabet egentlig handler om, og derfor indset, at det samme gælder, når vi taler om klima og den måde, vi behandler kloden på, siger Steen Hildebrandt og fortsætter, at erkendelsen ikke bare handler om, at det, der sker i Kina, kan påvirke os i den vestlige verden lynhurtigt. Men, at det omvendte også gør sig gældende. Hvilket er den anden store centrale erkendelse.

- Hvis alting hænger sammen, betyder det også, at det, jeg gør, kan få betydning og konsekvenser mange andre steder på kloden. Og derfor, at lederes beslutninger, rækker langt videre end bare til deres egne medarbejdere, aktionærer og traditionelle interessenter. Hvilket igen fører til erkendelsen af, at man som leder er nødt til at være langt mere hensyntagende i sin adfærd og i sine beslutninger, fordi ens ansvar rækker meget langt, siger Steen Hildebrandt og minder om, at det ansvar ikke bare gælder andre mennesker, da lederes vigtigste interessenter faktisk er naturen og planeten Jorden.

Nyt forhold mellem egeninteresse og fællesskabets interesse

Han oplever, at det, der for mange ledere især har været den chokerende læring ved coronakrisen, er, at uanset hvilke ydelser eller varer man udbyder, og hvilke kompetencer, kapaciteter og styrkepositioner man har, så har intet kunnet redde en fra at blive ramt. De, der klarer sig godt igennem, synes mest af alt at være skånet af rent held.

- Det har bragt forholdet mellem virksomheders egeninteresse og fællesskabets interesse i spil på en ny måde. Krisen har slået fast, at det, der er i fællesskabets interesse og generelt er godt for samfundet, for eksempel det at have et godt sygehusvæsen og have raske borgere, pludselig er en forudsætning for, at min virksomhed, mine produkter og mine ydelser overhovedet kan blive solgt. Selvom min virksomhed intet har med sygehussektoren at gøre. For hvis borgere dør i hobetal, eller er for syge og bange til at bevæge sig uden for deres hjem, så kan jeg, uanset om jeg er flyselskab, konsulentvirksomhed eller frisør, ikke bruge mine talenter til noget som helst.

- Derfor tror jeg, at mange ledere én gang for alle med krisen her har lært, at de har en klar egeninteresse i, at borgere er sunde og raske, at den luft, vi alle sammen indånder, er ren, og at verden ikke rammes af kæmpe naturkatastrofer. Fællesskabets interesse er med andre ord også deres egeninteresse. Og den erkendelse, er jeg sikker på, vil kunne bane vej for en mere bæredygtig tankegang blandt ledere fremover, siger Steen Hildebrandt.

Distance-samarbejdsformer mere bæredygtige

Men en ting er, om ledere gør sig nye bæredygtige erkendelser under coronakrisen. En anden er, hvordan man sikrer, at de overfører dem til konkret bæredygtig lederadfærd fremover. Og her håber Steen Hildebrandt, at nogle af de mange nye samarbejds- og organiseringsformer, også indført på grund af krisen, og også med klare bæredygtigstræk, kan være med til at skubbe ledere i den rigtige retning.

- Selvom det har været af ren overlevelse, har vores måder at arbejde, samarbejde og organisere os på de sidste måneder på centrale områder taget en langt mere bæredygtig drejning. Fleksibelt hjemmearbejde er blevet ’new normal, hvilket både sparer bilturen til arbejde og også skaber bedre familie- og arbejdslivsbalance. Arbejdsmøder og teamsamarbejde klares nu over Skype, Zoom og Teams, og flyvninger i hele verden er stoppet. Alt sammen noget, jeg ser som en del af en ny bæredygtighedsbevægelse. Nok indført af hård nødvendighed, men noget, der alligevel har tvunget ledere til mere bæredygtig tænkning, som jeg også tror vil holde ved i fremtiden, siger han, der selv de seneste mange uger har befundet sig i selvvalgt eksil i sommerhuset i Nordjylland, hvor han har holdt både digitale foredrag, møder og seminarer, hvilket i den grad har rykket ledelsesekspertens egen forestilling om, hvad der egentlig kan lade sig gøre i hans eget arbejdsliv.

- Stort set alle de ledere, jeg taler med i denne tid om det her, siger, at krisen afgjort har lært dem, at vi kan arbejde på helt andre bæredygtige måder. Vi behøver ikke mødes så meget og flyve verden rundt, og når vi gør, bør det være sjældnere og på andre måder. Og den læring, siger mange, at de vil tage med sig.

Nye rummelige og empatiske ledelsesformer

Og så oplever Steen Hildebrandt også, at coronakrisen har ført en større rummelighed og mere empatisk ledelse med sig. En, som han også håber vil være blivende.

Jeg håber, at vi blandt danske ledere vil se en større solidaritetsfølelse efter coronakrisen og den enorme hjælp, de har fået fra samfundet

- Samtidig hæfter jeg mig ved, at organisationer på personaleledelsesdimensionerne også opfører sig mere menneskeligt, venligt og rummeligt. Dels i den måde man rummer og accepterer medarbejdere på internt på arbejdspladser, fordi grænserne for, hvor store hensyn man kan tage, er blevet udvidet. Dels også i den måde, ledere og virksomheder agerer længere nede i værdikæden, hvor der bliver draget en ny form for omsorg i øjeblikket, siger han og nævner, hvordan nogle af de største danske virksomheder, som for eksempel Grundfos, Novo Nordisk og Salling Group, i denne tid forudbetaler deres leverandører for at hjælpe dem igennem krisen, og hvordan flere topledere har appelleret bredt ud i erhvervslivet til, at de virksomheder, der kan og har råd, bør give en håndsrækning til de mest økonomisk nødlidende virksomheder.

- Det er jo en empati og hensyntagen mellem virksomheder, som vi nærmest aldrig har set før, men som pludselig giver mening. Virksomheder er simpelthen nødt til også at tage sig bedre af hinanden, hvis vi alle skal overleve. Man kan ikke bare sidde og forvente, at staten og regeringens hjælpepakker holder hånden under alle. Hvis man har ressourcerne til det, må man være med til at bære andre igennem.

Man kan godt forpligte ledere til at betale tilbage

Og med centrale erkendelser, nye samarbejds- og organiseringsformer og mere rummelige og hensyntagende ledelsesformer håber og tror Steen Hildebrandt altså, at coronakrisen kan blive trædesten for mere bæredygtig ledelse fremover. Noget han anbefaler både masseres ind ad frivillighedens vej og også gennem øget lovgivning. Men han argumenterer også for, at man med en lidt skrappere retorik godt kan tillade sig at kræve mere af ledere i fremtiden efter denne krise.

- Jeg håber, at vi blandt danske ledere vil se en større solidaritetsfølelse efter coronakrisen og den enorme hjælp, de har fået fra samfundet gennem de hjælpepakker, som jo er finansieret af danske skatteydere. Og jeg mener sagtens, at man kan tillade sig at appellere til en form for forpligtelse til, at de i overført forstand betaler noget af den hjælp tilbage, siger Hildebrandt og fortsætter;

- Coronakrisen har vist, at verden ikke er bæredygtig, og at vi har været alt for voldsomme i vores måde at leve på og bruge kloden på. Derfor skal vi ikke bare vende tilbage til verden, som den så ud før. Vi skal opbygge noget nyt. Det er mange virksomheder også allerede i gang med, men der er endnu flere, der mangler at tage de første skridt. Og der håber jeg virkelig, at krisen bliver en naturlig trædesten hen mod mere bæredygtige takter og en ny ansvarsfølelse blandt ledere. Vi er nødt til at have lederne og virksomhederne til at gå forrest, og det mener jeg også man kan appellere mere direkte til, at de gør, efter den store håndsrækning, de netop har fået fra samfundet. De må gerne give noget tilbage, og hvorfor ikke starte med den bæredygtige ledelse?

Få mere viden om bæredygtig ledelse:

 

Deltag i debatten om ledelse

Følg med i ledere og kommende lederes faglige betragtninger, når vi lægger op til debat om lederrollen, uformel ledelse og nyeste forskning på ledelsesområdet.

Følg med på LinkedIn

Kort om Steen Hildebrandt

Steen Hildbrandt - Djøf

Professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, adjungeret professor i lederskab, CBS og Aalborg Universitet. Har udgivet et stort antal bøger og artikler om ledelse og i de sidste mange år været den mest fremtrædende og en af de mest citerede danske ledelseseksperter. Han har i de sidste 10-15 år desuden især fokuseret på områder som CSR, bæredygtig ledelse og FN's verdensmål, blandt andet i antologierne 'Bæredygtig global udvikling - FN's 17 verdensmål i et dansk perspektiv' samt 'Globale mål - Visionen om bæredygtig udvikling' fra Djøf Forlag. Steen Hildebrandt er 76 år og i dag bosiddende på Frederiksberg i København.

Arrangementer

Arrangementer og netværk for dig, der er leder eller overvejer at gå ledervejen

Se alle arrangementer