Kære djøfer
I den verserende debat om djøfisering skældes der rigtig meget ud på sådan nogle som dig. Så meget, at vi taler om ’djøf-bashing’. Det er ikke mit ærinde her!
I stedet vil jeg dele nogle pointer om, hvordan du som leder eller medarbejder med en djøf-baggrund kan bidrage til at styrke samarbejde og resultatskabelse på tværs af faggrupper i vores komplekse organisationer. Det har vi i høj grad brug for.
Nogle af mine pointer har du hørt før, og andre kan måske give dig ny inspiration.
1. Du er privilegeret
Dette er min første pointe. Du er privilegeret, fordi du har gjort det godt igennem din karriere fra universitet til din nuværende arbejdsplads, men også fordi du som djøfer er medlem af en gruppe, der indtager en fremtrædende position på landets arbejdspladser. Både offentlige og private.
Djøfere har spillet hovedrollen i ledelsen og opbygningen af organisationer – og vores ledelses- og samarbejdskulturer er derfor i vid udstrækning præget af djøferes rationaler og verdensbillede.
Derfor er du også i mange tilfælde flere ’organisations-point’ foran dine kolleger fra andre faggrupper, når der skal samarbejdes. Du har ofte definitionsmagten, eller som jeg plejer at sige: Du har medvind på cykelstien og skal tit ikke bruge så mange benkræfter på at nå frem som andre.
2. Dine privilegier kan være usynlige
Det er ikke dig selv, der har bedt om medvinden, og blandt andet derfor kan du sjældent selv mærke den eller er opmærksom på den. Noget af det mest givende i samarbejdssituationer er derfor, at du sørger for at være bevidst om den.
Du skal være bevidst om, at der ofte lyttes ekstra godt efter, når du og andre djøfere præsenterer nye ideer og overvejelser. Bevidst om, at dine ord ofte vejer tungere, når der skal træffes beslutninger. Og bevidst om, at dine kolleger fra andre faggrupper tit må kæmpe mere for at komme igennem med de samme ideer og forslag.
’Det er jeg da bevidst om’, tænker du måske. Men så tilhører du et mindretal ifølge erfaringerne fra mit felt, for typisk er medlemmer af både samfundets og organisationers dominerende grupper ikke særligt bevidste om egen medvind. Der er tendens til privilegieblindhed, og derfor er privilegerede personer også i professionelle sammenhænge i risiko for at understøtte en række uhensigtsmæssige sociale dynamikker. For det meste uden at ville det.
Dynamikkerne kan vise sig ved, at andre faggrupper holder sig tilbage med at dele ud af deres ideer af frygt for ikke at slå til i det djøfede organisationssystem. At ideerne, hvis de fremlægges, affejes hurtigere som dårlige eller ikke-relevante af både privilegerede og ikke-privilegerede. At de privilegerede tilegner sig en dominerende attitude i omgangen med de andre. Og i værste fald, at der opstår en dem og os-kultur, hvor tænkning, der ikke passer ind i det herskende rationale, marginaliseres.
3. Du kan bruge dine privilegier positivt
Det er selvsagt dynamikker, der ikke er hensigtsmæssige, når vi skal skabe resultater sammen. Slet ikke når opgaverne er komplekse, og vi har brug for, at alle deler ud af deres viden og indsigter.
Det glade budskab er, at djøfere qua deres position står med gode kort i forhold til at ændre på dynamikkerne.
Netop på grund af din indflydelse har du som djøfer særligt gode muligheder og derfor også et særligt ansvar for at styrke samarbejdet og bidrage til, at alle holder kommer med ombord.
Her er et par råd til, hvordan du kan gribe det an:
Hvis du er leder …
- Skab situationer, hvor forskellige typer medarbejderne kan opdage nye sider og kompetencer hos hinanden – og kan bruge dem aktivt. For eksempel ved at afprøve samarbejder på tværs af de vante opdelinger.
- Opbyg desuden nye gode samarbejdsvaner, så I får glæde af en bredere vifte af ressourcer. For eksempel ved direkte at efterspørge flere synsvinkler og forslag, når I drøfter en sag på et møde.
Hvis du er medarbejder …
- Vis praktisk samarbejdsevne og professionel nysgerrighed over for faggrupper, der tænker anderledes end dig selv. Du kan for eksempel invitere til samarbejde og gøre dit til at spille dine kolleger gode.
- Husk også, at du ikke er tankelæser, så hvis du vil have indsigt i kollegernes tanker og ideer, skal du spørge og lytte og ikke kun høre, hvad du forventer, de vil sige.