Guide: Projektlederen vurderer risici og bevarer overblikket

Særligt vigtige kompetencer for dig som projektleder.

Lederskab

Læs her om de tre kompetencer, du som projektleder skal være særligt opmærksom på at udvikle ifølge ny undersøgelse om djøferes kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.   

Som projektleder er du ansvarlig for at lede projekter, og du koordinerer og styrer projektgrupper.

Systemkompetencer

Tidligere var du som projektleder den typiske bureaukrat, som holdt øje med delmål, tidsfrister og økonomi. Du var ansvarlig for projektets kvalitet og stod for at dokumentere og afrapportere. Det gør du stadig, men mange af de klassiske projektlederopgaver ligger i dag i højere grad hos dine selvledende medarbejdere. Du får mere og mere personaleansvar, og dermed bliver dine ledelseskompetencer vigtigere. Og du skal have større forståelse for strategi, organisation og kultur. Du er med andre ord den agile projektleder med frihed til at handle frem for den bureaukratiske projektstyrer.

Problemløsningskompetencer

Problemløsningskompetencer blandt de mest efterspurgte kompetencer hos projektledere, ligesom hos djøfere generelt. Du skal kunne analysere problemer og tænke strategiske løsninger ind i en større strategisk sammenhæng. Her er især din evne til at analysere og vurdere risici helt essentiel – og levere en risikoanalyse og -vurdering med forskellige løsningscenarier, så ledelsen selv er med til at træffe beslutningerne.

Sociale kompetencer

Som projektleder skal du kunne engagere frem for at give ordre. Du skal kunne forstå folks motiver, og hvordan du får det bedste ud af dit team. Fagligheder og personligheder skal spille godt sammen, og det er din opgave at sikre. Du skal være god til at danne alliancer og bruge netværk til at nå i mål med projektet. Og fordi du får større personaleansvar, bliver dine kompetencer udi at lede og motivere teamet ledelse og motivation af teamet efterspurgte. Ligesom du skal kunne håndtere kunder og andre interessenter udenfor organisationen.

Styrk dine ledelseskompetencer

Som djøfer har du adgang til en bred palet af lederudviklingstilbud – både når du vil forberede dig på dit første lederjob, og når du allerede har erfaring med ledelse: 

Brug desuden Djøf, når du ønsker råd og sparring om jobsøgning, kontrakt og lønforhandling

Kurser

Kurser for ledere

Se alle kurser
Situationsbestemt Ledelse® II - Experience (grundforløb)
  • Hovedstaden
  • Fra 11.900 kr.ekskl. moms (medlemspris)
1:1 - individuel lederudvikling
  • Hovedstaden
  • Fra 28.000 kr.ekskl. moms (medlemspris)
Økonomistyring for offentlige ledere
  • Hovedstaden
  • Fra 12.900 kr.ekskl. moms (medlemspris)