Fremtidens topleder skal være menneskekender

Stigende efterspørgsel efter topledere med sociale kompetencer.

Lederskab

24.08.18 

Empati og sociale kompetencer bliver langt vigtigere for topledere i fremtiden, ligesom evnen til at forstå og koble grupper, netværk og samarbejdspartnere. Det konkluderer en ny undersøgelse om fremtidens kompetencer blandt djøfere, der bakkes op af ledelsesprofessor Anders Drejer fra Aalborg Universitet. I takt med den voksende automatisering vil toplederes evne til at relatere sig til andre mennesker og fremme samarbejder blive stadigt vigtigere for at kunne skabe værdi i organisationer, vurderer professoren.  

Af Annemette Schultz Jørgensen, journalist

Hvor evnen til at være visionær, strategisk og kommunikativt skarp længe har været toplederens særkende, ser der ud til at være et paradigmeskifte på vej, når det kommer til efterspørgslen efter de blødere kompetencer på toppen i organisationer. 

For ligesom den voksende automatisering og digitale transformation er godt i gang med at transformere alt andet på arbejdsmarkedet, kommer det også til at ændre kravene til de færdigheder, morgendagens topleder skal have. Og stik imod hvad man skulle forvente som de afgørende CEO-kompetencer midt i en teknologisk tidsalder, kommer topledere hverken til at skulle være digitale rollemodeller eller specialister i disruption.

Som modpolen til det teknologiske skal de tværtimod være dem, der værner om det menneskelige aspekt, når alt andet automatiseres. Topledere skal have stærke sociale færdigheder og relationelle kompetencer, fordi de fremover skal kunne forstå, drive og koordinere de mellemmenneskelige aspekter, der kommer til at fylde mere – både inden for organisationens rammer og mellem organisationen og alle de komplekse systemer, som den kommer til at færdes i. Og derfor skal fremtidens topleder med andre ord være menneskekender.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Djøf, der har opgjort udviklingen i kompetenceefterspørgslen de senere år inden for 12 forskellige djøf-jobprofiler og undersøgt, hvilke færdigheder der forventes at blive mest efterspurgte fremover. Undersøgelsen består af to dele. En kvantitativ delundersøgelse, der har opgjort samtlige kompetenceord fra 270.000 djøf-jobopslag siden 2007, og hvis resultat derefter er blevet vurderet i en række workshops med repræsentative grupper af djøfere, som udgør undersøgelsens anden og kvalitative del.

Sociale kompetencer langt vigtigere for topledere

Af de 12 djøf-jobprofiler, som undersøgelsen har sat under lup, har én altså været toplederen. Og her har undersøgelsen især peget på to opsigtsvækkende resultater.

Det første er, at sociale kompetencer, og det at have empati, kunne samarbejde, koordinere, forhandle og generelt håndtere relationer, i dag efterspørges 22 procent mere end for bare fem år siden, og også vurderes at blive en af de absolut vigtigste toplederfærdigheder fremover. Et resultat, som vi har bedt ledelsesprofessor og forsker på Aalborg Universitet Anders Drejer om hjælp til at fortolke. Han siger:

- At sociale kompetencer er blevet så meget vigtigere for topledere og forventes at blive en af de vigtigste fremover, er for mig både et overraskende og et ikke-overraskende resultat. Det er overraskende, fordi det er første gang, at jeg ser en så overbevisende empirisk undersøgelse dokumentere det, som forskningen allerede længe har sagt. Nemlig at det menneskelige og sociale kommer til at blive langt vigtigere i organisationer også blandt lederne og ikke mindst topledere fremover. Og det er så det, der er det ikke-overraskende ved resultatet. Nemlig at det her altså er en udviklingstendens, som forskning og studier har peget på længe, men som først nu begynder at vise sig i praksis, fordi behovet for de her toplederkompetencer konkret begynder at stige på direktionsgangene på dagens arbejdspladser.

Toplederen som social modvægt til digitaliseringen

Undersøgelsen peger på, at det voksende behov for sociale toplederkompetencer især bliver udløst af den voksende automatisering og digitalisering, som rammer flere og flere arbejdspladser. En forklaring, Anders Drejer er enig i. 

- Når mere og mere på arbejdspladsen bliver automatiseret, bliver det at kunne relatere sig til andre mennesker vigtigere for at skabe værdi i organisationerne. For en topleder skal de kompetencer især bruges til at fremme tværfaglige samarbejder både inden for og uden for organisationen og til at skabe samarbejde mellem forskellige interessenter og partnerskaber. Derfor bliver det afgørende at have den empati og imødekommenhed, der skal til for at skabe gode relationer, siger ledelsesprofessoren, som også peger på en ændring i medarbejderholdningen som en anden årsag til den øgede efterspørgsel efter sociale kompetencer i toppen af fremtidens organisationer.

- Medarbejdere opholder sig kortere og kortere tid i samme organisation. Derfor er man som arbejdsplads, som leder og som topleder nødt til at betragte de ansatte som nogle, man kun har til låns, indtil de finder en organisation, som appellerer mere til dem. Vil man låne dem så længe som muligt, er man derfor nødt til at behandle dem ordentligt og altså investere i dem, forstå dem og bruge tid på dem. For en topleder betyder det, at man ikke længere kan opfatte medarbejdere som en ressource, man bruger og smider væk, for gør man det, går folk bare et andet sted hen. Derfor bliver toplederen fremover nødt til at udvise større menneskelighed og udvikle stærkere sociale og empatiske kompetencer end hidtil, siger Anders Drejer.

Systemkompetencer handler også om empati

Det andet opsigtsvækkende resultat i Djøfs kompetenceafdækning for toplederne er en markant vækst i efterspørgslen efter såkaldte systemkompetencer, som er steget med 26 procent siden 2012. De kompetencer, der handler om at kunne forstå, analysere og evaluere både sociale og organisatoriske systemer og forandringer, er altså blevet markant vigtigere på bare fem år. Og undersøgelsen peger desuden også på, at de bliver blandt de vigtigste kompetencer for topledere i fremtiden.

- Også det er en markant stigning, som også ligger i tråd med den forventede udvikling. Verden bliver mere kompleks, og organisationer skal kunne forandre sig hyppigere og hurtigere. Hvis man som topleder skal bruge mere tid på at udvikle agile systemer og skabe transformationer, kræver det en uhyre god evne til at forstå den måde, systemer virker på. Og med systemer mener jeg samspillet og krydsfeltet mellem individer, organisationer, opgaver og løsninger, siger Anders Drejer og uddyber, at da det alt sammen er systemer bestående af mennesker, så beror denne kompetence også i høj grad på en menneskelig forståelse og altså både empati og sociale færdigheder.

"At kunne forstå, hvordan systemer virker, påvirker hinanden og forandrer sig handler jo alt sammen om relationer"

- At kunne forstå, hvordan systemer virker, påvirker hinanden og forandrer sig handler jo alt sammen om relationer. Den måde it-afdelingen hænger sammen med Udviklingsafdelingen og igen med HR-afdelingen på, der alle derudover fremover også skal være tættere forbundet med kunderne, brugerne og samarbejdspartnere. De mange grupper og systemer består jo af mennesker, og skal toplederne kunne koordinere dem og få dem til at samarbejde, handler det om at være gode menneskekendere, siger han.

To nye typer topledere fremover

Med afsæt i undersøgelsen mener Anders Drejer, at der er god grund til at forvente et skifte i topledertyper fremover, og at dagens topstyrende, rationelle og distancerede CEO’s kommer til at blive mindre dominerende fremover. Dog uden helt at forsvinde.

- Jeg ser en dualisme i den her udvikling og forventer to nye typer af topledere fremover. På den ene side vil nogle af dagens i forvejen kæmpestore virksomheder blive endnu større og i spidsen af dem, vil der komme topledere, der bliver mere og mere distancerede, og som i stigende grad får stjernestatus af ikoner og skuespillere, siger han og kalder den slags topledere for symbol-ledere frem for menneskelige ledere, der i høj grad skal være gode til at håndtere medier og agere i offentligheden.

- Men samtidig vil flere og flere medarbejdere netop tage afstand fra den slags toplederadfærd. De vil ikke længere finde sig i den distancerede CEO, hvis status hviler på magt. De vil have topledere, som forstår deres behov, og som de kan relatere sig til, og søge derhen, hvor de kan finde netop den mere menneskelige topledertype, siger Anders Drejer.

Nuværende topledere er godt rustet

Men selvom den udvikling altså kan komme til at kræve helt nye kompetencer for visse topledere, ser Anders Drejer dog dagens ledere som godt rustet til den forandring.

- Jeg oplever topledere i dag som tænksomme og reflekterede og med et opmærksomt blik på, hvad der sker omkring dem og kræves af dem. De fleste har i dag også en solid lederuddannelse bag sig. Endda så solid, at mange af dem udmærket ved, hvad det er, der står i lærerbøgerne, som ikke holder i virkeligheden. Det er, fordi de selv har en god hands-on-føling med, hvilke forandringer der kan og ikke kan lykkes i deres organisationer, siger Anders Drejer, som altså er fortrøstningsfuld over for, om dagens og fremtidens djøf-topledere vil være i stand til at leve op til de kompetenceforandringer, som fremtiden vil kræve af dem.

Fakta om undersøgelsen

Kompetencer fra i alt 270.000 jobopslag er talt op inden for perioden 2007-2017. 3% af jobopslagene har været toplederjob, svarende til 8.100 opslag. De optalte kompetencer er efterfølgende analyseret og vurderet i en række workshops med repræsentative grupper af djøfere. 

I alt har man kategoriseret kompetencer inden for følgende otte kategorier; sociale kompetencer, systemkompetencer, personlige kompetencer, ressourcekompetencer, basale kompetencer, problemløsningskompetencer, tekniske kompetencer og redskabskompetencer.

De 12 djøf-profiler i undersøgelsen er topleder, personaleleder, projektleder, administration og interessevaretagelse, kommunikation, salg og marketing, personale og HR, jurist, advokat, administrativ økonomisk, analyse og forsker.

Læs undersøgelsen "Udviklingen i kompetenceefterspørgslen på djøf-arbejdsmarkedet" 

Kommenter indlægget på LinkedIn

Del dine erfaringer med dette og andre ledelsesemner i Djøfs ledelsesnetværk på LinkedIn.

Følg og debattér

Om Anders Drejer

Anders Drejer

Anders Drejer (1969) er uddannet civilingeniør med speciale i virksomhedssystemer og har en ph.d.-grad i strategi. Han er professor i strategi og forretningsudvikling på Institut for Økonomi og Ledelse, Det Samfundsvidenskab Fakultet, Aalborg Universitet, og beskæftiger sig med aktuelle emner inden for ledelse. Kombineret med et samfundsengagement har dette gjort ham til en af landets mest citerede ledelseseksperter, foredragsholdere og sparringspartnere for praktikere. Er forfatter til 14 bøger, over 100 videnskabelige artikler og en stor mængde klummer, kommentarer og blogindlæg.

Kurser

Kurser for ledere

Se alle kurser