Fremtidens topleder skal være menneskekender

Hvor evnen til at være visionær, strategisk og kommunikativt skarp længe har været toplederens særkende, ser der ud til at være et paradigmeskifte på vej, når det kommer til efterspørgslen efter de blødere kompetencer på toppen i organisationer. 

For ligesom den voksende automatisering og digitale transformation er godt i gang med at transformere alt andet på arbejdsmarkedet, kommer det også til at ændre kravene til de færdigheder, morgendagens topleder skal have. Og stik imod hvad man skulle forvente som de afgørende CEO-kompetencer midt i en teknologisk tidsalder, kommer topledere hverken til at skulle være digitale rollemodeller eller specialister i disruption.

Som modpolen til det teknologiske skal de tværtimod være dem, der værner om det menneskelige aspekt, når alt andet automatiseres. Topledere skal have stærke sociale færdigheder og relationelle kompetencer, fordi de fremover skal kunne forstå, drive og koordinere de mellemmenneskelige aspekter, der kommer til at fylde mere – både inden for organisationens rammer og mellem organisationen og alle de komplekse systemer, som den kommer til at færdes i. Og derfor skal fremtidens topleder med andre ord være menneskekender.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Djøf, der har opgjort udviklingen i kompetenceefterspørgslen de senere år inden for 12 forskellige djøf-jobprofiler og undersøgt, hvilke færdigheder der forventes at blive mest efterspurgte fremover. Undersøgelsen består af to dele. En kvantitativ delundersøgelse, der har opgjort samtlige kompetenceord fra 270.000 djøf-jobopslag siden 2007, og hvis resultat derefter er blevet vurderet i en række workshops med repræsentative grupper af djøfere, som udgør undersøgelsens anden og kvalitative del.

Sociale kompetencer langt vigtigere for topledere

Af de 12 djøf-jobprofiler, som undersøgelsen har sat under lup, har én altså været toplederen. Og her har undersøgelsen især peget på to opsigtsvækkende resultater.

Toplederen som social modvægt til digitaliseringen

Undersøgelsen peger på, at det voksende behov for sociale toplederkompetencer især bliver udløst af den voksende automatisering og digitalisering, som rammer flere og flere arbejdspladser. En forklaring, Anders Drejer er enig i. 

- Når mere og mere på arbejdspladsen bliver automatiseret, bliver det at kunne relatere sig til andre mennesker vigtigere for at skabe værdi i organisationerne. For en topleder skal de kompetencer især bruges til at fremme tværfaglige samarbejder både inden for og uden for organisationen og til at skabe samarbejde mellem forskellige interessenter og partnerskaber. Derfor bliver det afgørende at have den empati og imødekommenhed, der skal til for at skabe gode relationer, siger ledelsesprofessoren, som også peger på en ændring i medarbejderholdningen som en anden årsag til den øgede efterspørgsel efter sociale kompetencer i toppen af fremtidens organisationer.

- Medarbejdere opholder sig kortere og kortere tid i samme organisation. Derfor er man som arbejdsplads, som leder og som topleder nødt til at betragte de ansatte som nogle, man kun har til låns, indtil de finder en organisation, som appellerer mere til dem. Vil man låne dem så længe som muligt, er man derfor nødt til at behandle dem ordentligt og altså investere i dem, forstå dem og bruge tid på dem. For en topleder betyder det, at man ikke længere kan opfatte medarbejdere som en ressource, man bruger og smider væk, for gør man det, går folk bare et andet sted hen. Derfor bliver toplederen fremover nødt til at udvise større menneskelighed og udvikle stærkere sociale og empatiske kompetencer end hidtil, siger Anders Drejer.

Systemkompetencer handler også om empati

Det andet opsigtsvækkende resultat i Djøfs kompetenceafdækning for toplederne er en markant vækst i efterspørgslen efter såkaldte systemkompetencer, som er steget med 26 procent siden 2012. De kompetencer, der handler om at kunne forstå, analysere og evaluere både sociale og organisatoriske systemer og forandringer, er altså blevet markant vigtigere på bare fem år. Og undersøgelsen peger desuden også på, at de bliver blandt de vigtigste kompetencer for topledere i fremtiden.

- Også det er en markant stigning, som også ligger i tråd med den forventede udvikling. Verden bliver mere kompleks, og organisationer skal kunne forandre sig hyppigere og hurtigere. Hvis man som topleder skal bruge mere tid på at udvikle agile systemer og skabe transformationer, kræver det en uhyre god evne til at forstå den måde, systemer virker på. Og med systemer mener jeg samspillet og krydsfeltet mellem individer, organisationer, opgaver og løsninger, siger Anders Drejer og uddyber, at da det alt sammen er systemer bestående af mennesker, så beror denne kompetence også i høj grad på en menneskelig forståelse og altså både empati og sociale færdigheder.