Fremtidens medarbejdere vil ikke have standardmotivation

Selvom de fleste virksomheder nok vil mene, at de har deres egne måder at motivere deres medarbejdere på, så foregår medarbejdermotivation efter så godt som samme formel på dagens arbejdspladser. Medarbejdere bevæger sig nemlig igennem livet efter stort set samme mønster som deres jævnaldrende, og derfor udvikler deres krav, ønsker og drømme til arbejdslivet sig også på samme måde. Og af den grund har ledere, ved blot at kaste et enkelt blik på den såkaldte kohorte, medarbejderne har befundet sig i, kunnet forudsige, hvad der skulle til for at motivere dem. Mere i løn, mere ansvar, større fleksibilitet eller mere efteruddannelse.

Den standardtilgang bliver snart fortid. Frem for at leve i homogene grupper former vores liv sig nemlig hastigt i mere og mere spredte og mangfoldige retninger. Det får vores ønsker til arbejdslivet til at gøre det samme og kommer inden længe til vende op og ned på medarbejdermotivation, som vi kender den i dag. Først og fremmest fordi ledere skal lære at skrue lige så mange medarbejderordninger sammen, som de har ansatte. Men også fordi de bliver nødt til at lære medarbejderne i langt højere grad at motivere sig selv, hvis ikke de skal drukne i opgaven.

Mange generationer på samme arbejdsplads

Forskningsprojektet peger på tre hovedtendenser, der får vores arbejdsliv til at bevæge sig i mere individualiserede retninger. Den første er, at vi kort og godt lever længere. I dag skal over halvdelen af de børn, der fødes i højtudviklede lande, regne med at blive mere end 100 år og derfor også indstille sig på at skulle arbejde 10 til 15 år længere, end deres bedsteforældre og forældre har gjort. Det betyder blandt andet, at organisationer skal rumme flere generationer, end de gør i dag.

”Det er en forandring, der allerede er begyndt at indfinde sig. Mange arbejdspladser mærker det ved, at medarbejderne i stigende grad stiller vidt forskellige krav til deres arbejdsliv, fordi de befinder sig i forskellige faser af tilværelsen,” fortæller Tina Schneidermann, COO også på Hot Spots Movement.

Flere afbræk i karrieren fremover

Den anden tendens er, at vi, jo længere tid vi er på arbejdsmarkedet, bliver mere tilbøjelige til at lave afbræk og karriereskift undervejs.

”Folk vil ikke kunne opretholde den høje arbejdskadence, som vi har i dag, igennem et forlænget arbejdsliv. Flere vil ønske at designe karrieren anderledes med flere afbræk og karriereskift. I dag forventer mange arbejdspladser jo, at man kun bevæger sig opad og arbejder mere og mere. Men fremover vil flere af os have lyst til at drosle ned i perioder, også selvom man går ned i status, for at kunne være sikker på, at man kan holde sig produktiv i mange år. Det krav er organisationer ikke gearede til i dag, men det bliver de nødt til i fremtiden,” siger Emma Birchall.

De ansatte mangfoldige på nye parametre

Endelig er en tendens, at arbejdskraften bliver langt mere mangfoldig, end den er i dag. Ikke bare på de traditionelle parametre som køn og etnicitet, men på nye områder.

”En ny dimension bliver, at folk vil leve i nye og mere varierede familiekonstellationer, der kommer til at forandre sig mange gange igennem livet og ændre deres familiemæssige og økonomiske ansvar. Det vil ændre de ønsker og krav, de har til jobbet, og derfor også det, der skal til for at motivere dem,” siger Tina Schneidermann og fortæller, at man også vil se større mangfoldighed på ansættelsesformerne.

Flere af os vil nemlig ønske at arbejde som freelancere, underleverandører og konsulenter i perioder for at skabe plads til andre dimensioner i vores liv uden for arbejdet. Og også det kommer til at påvirke, hvad der skal til for at motivere os.

Medarbejdere er bekymrede for fremtiden

Hvor flere tendenser altså peger på, at vi som mennesker kommer til at leve livet mere forskelligt, og som medarbejdere derfor vil stille mere varierede krav til arbejdslivet, så vil ét træk blive fælles for de fleste: Nemlig en voksende bekymring og angst for ens fremtidige beskæftigelse. Emma Birchall fortæller:

Immaterielle faktorer bliver vigtigere

De immaterielle motivationsfaktorer kommer dels til at handle om, hvorvidt arbejdspladsen formår at hjælpe ansatte med at bevare deres produktivitet. Vil organisationen for eksempel forstå, hvilke kompetencer der bliver de vigtigste fremover, og hjælpe en med at opbygge dem. Dels vil medarbejdere være motiverede af, om de har de rette omstillingsevner til de skift, som fremtiden kræver. Det vil altså ikke bare være vigtigt at have de rette faglige kompetencer, men også de personlige kompetencer, der gør, at man hurtigt kan omstille sig og sætte sig ind i nye fagområder. Og endelig vil en motivationsfaktor handle om at kunne bevare sin vitalitet.

”Vitaliteten er den, man har for at kunne leve et godt liv hele livet. Hvilket især handler om, at arbejdsgivere skal give plads til, at man som ansat løbende har tid og mulighed for at tanke energi op uden for arbejdspladsen. Det er en faktor, som mange virksomheder ikke rigtig opfatter som noget, de skal være involveret i. Men alligevel en dimension, som de har enorm indflydelse på. Vi kan se af vores forskning, at holdningen blandt ansatte forandrer sig her. Flere insisterer på at kunne have et godt liv og opretholde et netværk uden for jobbet, og derfor er det også en faktor, organisationer skal tænke mere og mere over,” siger Emma Birchall.

Medarbejdere skal tage større ansvar for egen motivation

Og så er spørgsmålet, hvad alt dette konkret betyder for den enkelte leder, der i det daglige skal motivere medarbejderne.

”Motivationsfaktorerne bliver altså anderledes end i dag. Men det gør måden, man motiverer på også. For motivationsopgaven bliver så differentieret, at det ikke vil være praktisk muligt for den enkelte leder at motivere, som man gør i dag. Måske kan man til nød klare det med 10 medarbejdere, men tænk på firmaer med 10.000 ansatte. Derfor bliver en del af ledelsesopgaven i forbindelse med motivation fremover at sørge for, at medarbejderne tager et højere medansvar for egen motivation,” siger Tina Schneidermann og bliver suppleret af Emma Birchall;