Er Albæks kærlighedsledelse en pervertering af ledelsesrelationen?

Kommentar i den aktuelle debat om ledelse og kærlighed.

Lederskab

17.12.18 

Skal du elske dine medarbejdere – eller holde nallerne fra de ansattes intimsfære? Den aktuelle kontrovers om forholdet mellem det private og professionelle på arbejdspladsen vidner om to helt grundlæggende forskellige livssyn.     

Af Tommy Kjær Lassen, ph.d., erhvervsfilosof, cand.theol.

Det er en spændende debat, der har rejst sig i kølvandet på interviewet med den karismatiske erhvervsmand Morten Albæk i Djøfbladet den 12. november. 

Forsideoverskriften ’Du skal elske din kollega’ har fremkaldt en række skarpe reaktioner fra toneangivende debattører, erhvervsforskere og organisationspsykologer. Albæks ledelsesfilosofi er blevet kaldt for en pervertering af ledelsesrelationen, et eksistentielt fangenskab, decideret farligt og en forførende intimteknologi.

Pligt og lyst kan ikke bare forenes

Psykologiprofessor Svend Brinkmann har sammenlignet Albæks ledelsesfilosofi med 'corporate religion' og fremhævet det problematiske i at bruge humanistiske begreber som kærlighed, taknemmelighed og lidenskab som kommercielle produktivkræfter i en virksomheds økonomiske værdiskabelse.

Kernen i kritikken handler om, at vor tids positive humanisering af arbejdslivet risikerer at føre til en lumsk udnyttelse af medarbejdernes engagement. Problemet er, at der altid eksisterer en asymmetri i relationen mellem leder og medarbejder, og at samtaler om mening, værdier og kærlighed grundlæggende kræver en symmetrisk og magtfri relation.

Albæks kærlighedssprog og meningsfulde samtaler bliver let til et slør, der dækker over de naturlige interessemodsætninger, der altid eksisterer i en professionel erhvervsorganisation

Albæks kærlighedssprog og meningsfulde samtaler bliver let til et slør, der dækker over de naturlige interessemodsætninger, der altid eksisterer i en professionel erhvervsorganisation. Kærlighedssproget kan blive overgribende, når man prøver at ville, det man skal.

Fingrene væk fra selvet!

Det positivt kærlighedssprog kan udvikle sig til et forførende regime af indirekte magt og professionelt pligtsludder, når der samtidig ikke levnes plads til friktion og indre modsigelse. Ifølge erhvervspsykologerne er der overhængende fare for et misbrug af medarbejdernes længsel efter mening og indhold i livet. Det positive sprog kan let ende i en såkaldt double-bind-kommunikation, hvor det udtalte budskab om for eksempel tillid, undergraves af bagvedliggende magt- og kontrolsystemer.

Den professionelle erhvervsorganisation er bare ikke, med dens lineære, rationelle og strategiske grundlogik, en velegnet ramme for menneskenære samtaler om eksistens, lidenskab og kærlighed.

Kærlighed og profit er to uforenelige størrelse, der ikke vil medieres i hinanden. Gør man alligevel forsøget, vil det Ifølge Albæks kritikere uvægerligt ende med profittens sejr. Kærligheden vil blive reduceret til en pseudoversion.

Den danske teori K. E. Løgstrup anbefalede i sin tid, at man skulle etablere en urørlighedszone omkring individets indre motiver. Selvet er ikke en kompetence eller en produktivitetskategori. Du ER ikke dit job, som Tyler Durden-figuren siger i filmen Fight Club.

To konfliktende livssyn

Derfor handler ledelse om at sætte grænser. Blandt andet imellem det professionelle, det personlige og det private. På den måde kan den ansvarsfulde leder sikre ordentlighed og professionel anstændighed i organisationskulturen. Albæks projekt handler imidlertid om at opløse disse grænser.

Hans bog er et opgør med den spaltning af livet, tiden og mennesket, som nærmest er blevet en grundkode i den moderne vestlige samfundsorden. Det er en samfundsorden, der synes at kede Albæk ind til benet, og som efter hans mening skaber en kultur af livsfornægtende lønslaveri.

Vejen frem handler om at blive bedre til at tænke paradoksalt om relationen mellem det menneskelige og det organisatoriske. Et paradoks er som bekendt ikke et problem, der skal løses, men et vilkår, man skal lære at leve med

Set med filosofiske øjne gemmer der sig en pointe i Albæks forførende lidenskabsledelse. Igennem det meste af filosofihistorien har det bølget frem og tilbage imellem to konfliktende livsanskuelser, når det handler om at forstå den menneskelige eksistens: en æstetisk og en etisk.

Den æstetiske livsanskuelse handler om at forløse et vitalistisk engagement i livet. Det er en grundkode, der hylder en udviklingsoptimistisk menneskeopfattelse, og som fortæller, at man skal engagere sig lidenskabeligt og sanseligt i tilværelsen. Mennesket er grænseløst og skal forstås i plussums-kategorier.

Over for det æstetiske livssyn står det etiske. Det er en mere kritisk, reflekteret, realistisk og nuanceret tilgang, der finder det æstetiske projekt for sværmerisk, forførende og selvbedragerisk. Vejen til det gode handler ikke om at frigøre sig, men om at forpligte sig på værdier og fællesskab. Mennesket er ikke bare et grænseløst væsen, men bunden i en lang række nulsums-vilkår.

Denne eksistentielle konflikt imellem det æstetiske og det etiske livssyn er ikke bare en konflikt i filosofihistorien, men også en konflikt, som vi alle dagligt står i. Og så er det en konflikt, der kan kaste lys over kontroversen mellem æstetikeren Albæk og hans etiske kritikere.

Det går ikke op – og det er ok

Vejen frem handler om at blive bedre til at tænke paradoksalt om relationen mellem det menneskelige og det organisatoriske. Et paradoks er som bekendt ikke et problem, der skal løses, men et vilkår, man skal lære at leve med. Et paradoks er defineret som en tænkning, der på én gang abonnerer på to konfliktende logikker.

Konflikten mellem det æstetiske og det etiske livssyn er et paradoks, fordi relationen ikke går op. Uden etikken vil Albæks meningsprojekt gå til grunde. Omvendt kan etikken ikke af sig selv levere det lidenskabelige engagement, som vi alle dybest set længes efter. Løsningen kan heller ikke være at skrue arbejdslivet tilbage til industrisamfundets strukturelle adskillelse.

Vejen frem er derfor en evig vekslen imellem to grundhensyn, der ikke kan forenes, men som heller ikke kan undvære hinanden. Hvis vi skal lære to ting af kontroversen, må det være disse:

1. Stol aldrig på friktionsløse ledelsesfortællinger

2. Spejd altid efter det menneskelige midt i den organisatoriske praksis

 

Følg debatten om kærlighedsledelse

Morten Albæk i Djøfbladet: Jeg har sagt til flere af mine medarbejdere, at jeg elsker dem

Svend Brinkmann i Politiken: Elsker du din chef? Lad være!

Niels Jespersen i Berlingske: Nej, jeg vil faktisk ikke elske min kollega

Stine Reintoft og Asbjørn Molly i Kristeligt Dagblad: Organisationskonsulenter: Din chef er ikke din præst

Rune Selsing i Berlingske: Uhyggelig form for invasiv, psykopatisk ledelsesfilosofi

Kommenter indlægget på LinkedIn

Del dine erfaringer med dette og andre ledelsesemner i Djøfs ledelsesnetværk på LinkedIn.

Følg og debattér

Om Tommy Kjær Lassen

Morten Albæk - Djøf

Tommy Kjær Lassen, ph.d., er oprindeligt uddannet cand.theol. og har tidligere været præst. Han er indehaver af konsulentvirksomheden VitaActiva, der arbejder med lederudvikling ud fra en filosofisk tilgang, samt ekstern lektor på CBS på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Tommy Kjær Lassen underviser på en række lederuddannelser - blandt andet Djøf-kurset 'Offentligt lederskab i forandring'.