]]>

eLearning

Rollen som mentor

Forbered dig på din rolle som mentor med redskaber, som du kan bruge fra start til slut på møderne med mentee.

I rollen som mentor er du en fortrolig og kritisk ven for mentee. Du har gjort dig dine egne erfaringer i arbejdslivet, og du skal finde en balance for, hvordan du bruger dine erfaringer. Især i starten er det især vigtigt at lytte og spørge ind til mentee og holde de gode råd tilbage. Arbejd med hvordan du kan skabe refleksion, så mentee bliver klogere på sig selv.

Som mentor er du hverken mentees chef, familie eller kollega – men en fortrolig og kritisk ven i arbejdslivet.

Som samtalepartner er du også mentees læringspartner. Som læringspartner mestrer du kunsten at vurdere, hvornår ’du skal gå foran’ mentee, og hvornår det er bedst ’at gå ved siden af’: Går du foran, stiller du udforskende spørgsmål, så mentee bliver klogere på sig selv. Spørg fx: Hvorfor er det her emne vigtigt for dig? Når du ’går ved siden af’, støtter og opmuntrer du mentee. Det sker gennem din anerkendelse og nogle gange ved, at du deler dine egne erfaringer. 

Giver du mulighed for at lade mentee reflektere, skaber du grobund for en udvikling over længere tid. Du kan fremme refleksion med dine spørgsmål, men også ved at sænke tempoet i samtalen eller holde pauser. Giv plads til eftertænksomhed.

Erfaring er guld værd

Mentors gode råd er ikke altid en genvej for mentee. Mentee bør selv gøre sig sine erfaringer for at opnå læring. Kend forskellen mellem at give gode råd og at dele af sin erfaring.

6 fokuspunkter for mentorsamtalen

Kom godt fra start i mentorforløbet med disse 6 fokuspunkter for mentorsamtalen.

Rammer og spilleregler

Guidelines på Djøfs lange mentorforløb. Her får du mulighed for at læse om ordningens rammer, de forventninger en mentor eller en mentee har til én og lidt om den fortrolighed der ligger i et forløb.

Forskellige typer af professionelle samtaler

Hvordan adskiller mentorsamtalen sig fra andre samtaleformer fx coaching og vejledning?

Det første møde

Når I mødes første gang er det vigtigt, at afstemme forventningerne til hinanden og til forløbet. Afklar mentees ønsker med forløbet, aftal de praktiske rammer og mærk efter om der er energi i at indlede et forløb.

Formålet med det første møde er, at sætte retning og skabe tillid til hinanden. Som mentor er det især vigtigt at skabe et ærligt og tillidsfuldt rum fra starten. Brug tid på at lære hinanden at kende og at afstemme jeres ønsker og forventninger til møderne.

I starten er det vigtigt at lytte og spørge ind til mentees ønsker med forløbet:

  • Hvor ligger mentees største udfordringer?
  • Hvordan kan I arbejde med dem?
  • Undersøg hvilke mål, mentee ønsker at arbejde henimod. 

 
Lav nogle enkle og praktiske spilleregler sammen: 

  • Hvad skal tidsrammen for møderne være? 
  • Hvor tit skal I mødes?
  • Hvordan kommunikerer I mellem møderne - fx ved afbud?

Det er en god idé at læse guiden Rammer og spilleregler, inden det første møde.

Efter mødet

Brug også mødet til at afklare, om der er basis for et forløb. Efter mødet har I forhåbentlig en følelse af energi og forventning om, at det her kan rykke ved noget. Aftal at mentee hurtigt følger op med en beslutning om, hvorvidt der er grobund for at fortsætte forløbet.

 

6 fokuspunkter for mentorsamtalen

Kom godt fra start i mentorforløbet med disse 6 fokuspunkter for mentorsamtalen.

Rammer og spilleregler

Guidelines på Djøfs lange mentorforløb. Her får du mulighed for at læse om ordningens rammer, de forventninger en mentor eller en mentee har til én og lidt om den fortrolighed der ligger i et forløb.