Det gode spørgsmål

Gode spørgsmål stillet på rette tid og sted skaber nye muligheder.

Møder mentee et afklarende, udviklende, provokerende eller nytænkende spørgsmål kan det skabe helt nye billeder på den indre skærm og være kilden til refleksion i lang tid – både under selve mentorsamtalen, men også i tiden mellem møderne.

Formålet med en mentorsamtale er at skabe udvikling hos mentee. Derfor er mentors position udforskende, reflekterende og undersøgende.

Klar intention i tonefald

Måden, dun spøger på, vil skabe både associationer og forventninger hos din samtalepartner: Hvordan er tonen: Indsmigrende? Anklagende? Distancerende? Undersøgende? Træt?

Tonen i sig selv påvirker det svar, der kommer. Undgå derfor tvetydighed. Særlig i starten af et forløb, er det vigtigt, at du som mentor er tydelig omkring din intention med spørgsmålet. Det er afgørende for tilliden mellem jer.

Tjek din egen indstilling

Møder din samtalepartner et ansigt, der udtrykker: "Du er interessant. Jeg vil gerne høre, hvad du siger" - så åbner du for en samskabende samtale mellem jer. Indstillingen hos den, der stiller spørgsmålet, har stor indflydelse på den proces, som spørgsmålet sætter i gang.

Du kan tage et tjek på din egen indstilling lige før et møde med mentee:

Hvad er dine tanker optaget af?

Hvilken følelse dominerer i kroppen?

Hvilken handling kalder på dig lige nu?

Er du bevidst om din egen indstilling, kan du også lettere lægge den fra dig og dermed være åben og neutralt til stede i mødet med mentee.

I en mentorsamtale er det naturligvis mentee og mentees behov, der er i centrum. Læg derfor ud med at undersøge og spørge ind til, hvad der ligger i de emner, mentee har sat på dagsordenen. Brug de lineære spørgsmål.

Lineære spørgsmål

Et spørgsmål, der starter med ”hvad”, lægger op til afklaring og uddybning af et emne. Lineære spørgsmål er afklarende, opklarende og afdækkende. Spørgsmål, der skaber gensidig forståelse af et emne. Særligt i starten er det naturligt at bruge hv-spørgsmål til at indkredse og skabe en fælles forståelse af emnet.

Brug de klassiske hv-spørgsmål:

Hvad gjorde du?

Hvilken virkning havde det?

Hvordan oplevede du det?

Hvornår sluttede det?

Cirkulære spørgsmål

Når I har etableret en fælles forståelse, er næste skridt at gå lidt dybere ind i emnet. Her søger I at komme om bag det skete, det ønskede eller savnede i situationen. Cirkulære spørgsmål bruger du til at udforske fx baggrunde, relationer, sammenhænge, adfærd og forskelle.

Det kan fx være spørgsmål som:

Hvordan er det her anderledes end …?

Hvad er din egen udlægning af …?

Hvordan ville X forklare den situation, du lige har beskrevet …?

Hvilken betydning tror du, det vil få, at …?

Refleksive spørgsmål

I samme familie finder vi de refleksive spørgsmål. Refleksive spørgsmål kan du bruge til at mobilisere din samtalepartners forståelse eller handlinger. Spørgsmål kan fx være:

Hvis I blev enige om at gøre…, hvad ville Y så sige til dig om…?

X ville måske overveje at løse problemet på en anden måde, hvor Y og Z blev…?

Hvad mener du om det?

Det er helt i orden at lufte dine egne hypoteser. Det er faktisk meningen med en fælles udforskning. Hvad kan bekræftes, og hvad kan afkræftes? Skab et fælles billede af, hvad I forstår ved situationen, og hvordan den kan bevæges videre.

Intentionen med refleksive spørgsmål, er at give rum for hinandens tanker og forestillinger om et problem eller en løsning. Sænk tempoet og hold gerne stille pauser for at give plads til flere svar og muligheder.

Mirakelspørgsmål

I en samtale, der er kørt fast kan mirakel-spørgsmål lokke billeder frem og åbne for nye refleksioner. Intentionen med denne type spørgsmål er at fjerne alle de hindringer, der står i vejen for, at noget kan lade sig gøre for mentee, og at udforske, hvad der kan ske, når alt er muligt. Et spørgsmål kunne fx være:

Hvis du nu kan vælge på alle hylder, og du gerne må vælge mere end en ting, hvad ville du så…?

Hvis jeg nu gav dig guddommelig magt og styrke, hvad gør du så ved X…?

Mirakelspørgsmål er gode, når det ikke er muligt at skabe nye erkendelser gennem nogle af de andre typer af spørgsmål.

Ét spørgsmål - baseret på erfaring

Alle disse spørgsmålstyper er i familie med spørgeteknik i andre professionelle samtaler som fx vejledning og coaching. Dét, der adskiller mentoring fra andre professionelle samtaler, er mentors erfaring. Erfaring kan udtrykkes i såvel typen af spørgsmål, som måden spørgsmålet bliver stillet på. Et eksempel kan illustrere det:

Mentee kommer hæsblæsende ind på mentors kontor til deres planlagte møde og siger stakåndet: "Den dagsorden, jeg sendte i sidste uge, kan vi se bort fra den? Jeg har et meget mere presserende spørgsmål." Mentor beder mentee sætte sig ned og fortælle, hvad situationen er.

Mentee fortæller, at der lige er blevet meldt en organisationsændring ud, og hun er udpeget som leder for to afdelinger. På et møde næste morgen skal hun præsentere sig, og hun aner ikke, hvad hun skal hverken sige eller gøre.

Mentor kigger intenst på mentee og spørger: "Hvor står du?"

Mentor lytter tålmodigt til mentee og stiller bare ét enkelt spørgsmål, der viser, at situationen for ham er velkendt, og hvad der er afgørende for mentees situation: Hvor stiller hun sig, når hun skal præsentere sig som ny leder for medarbejderne? Mentor indgyder ro ved bare at lade mentee omdefinere dagsordenen uden kommentarer.

Hun kigger først spørgende på ham, men siger derefter med et lettelsens suk: "Nåh ja. Selvfølgelig."

Mentor viser sit organisatoriske kendskab og gør mentee rolig. Det handler om at være tilstede med al sin erfaring.

Stiller du ledende spørgsmål?

Som mentor er det meget nemt at blive engageret i mentees udfordringer. En gang imellem kan du måske blive så engageret, at du stiller ledende spørgsmål?

Tager du dig selv i at stille ledende spørgsmål, er det bedste, du kan gøre, at tage en lille timeout og lade mentee fortælle om situationen igen fx ved bare at gentage mentees sidste sætning som et spørgsmål. Så køber du dig lidt tid til at få styr på dit engagement og din spørgeteknik.