Selvtillid og selvværd
Selvværd og selvtillid er centralt for vores trivsel i såvel arbejdsliv som privatliv. Mentees problemstillinger har tit en vinkel, der peger på, at selvværd og selvtillid ikke bare er ”på skinner”, men ofte er en del af de udfordringer og temaer, de bringer med sig til bordet i en mentorsamtale.
I denne artikel får du et omrids af grundtrækkene bag selvtillid og selvværd, så du får en fornemmelse af, hvornår mentees problemstillinger også rummer aspekter af selvtillid og selvværd og hvordan du kan forholde dig.
Nedenfor er nogle grundlæggende byggesten i opbygning af selvtillid og selvværd beskrevet. Det kan du tage udgangspunkt i, når du lytter til mentee og hjælper mentee med fx at finde andre måder at reagere på, så de bevarer eller måske endog styrker deres selvtillid og selvværd.
Artiklen bygger på et oplæg af Irene Oestrich, som blev holdt for Djøfs mentorer i januar 2018 og bogen Kort og Godt om selvtillid og selvværd af Irene Oestrich.
Selvtillid er en nødvendighed
Selvtillid er en grundlæggende nødvendighed for at udvikle sig gennem modgang og for at kunne reagere hensigtsmæssigt på modstand. Selvtillid handler om at tro på sig selv og have tillid til andre.
Uden tillid kan man ikke række ud efter hjælp, når det er nødvendigt. Uden tillid vil man hænge fast i skrækscenarier, og det værste der kan ske. Det fører igen til angst, dårlig trivsel og dårligt humør.
Fokuserer mentee fx på at han/hun falder igennem til jobsamtalen, så er sandsynligheden for det sker større, end hvis han/hun fokuserer på ønsket om at gøre det rigtig godt og at føle sig sikker på sig selv. Kræfterne er altså bedre brugt ved at fokusere på en succes og en målrettet indsats frem for bekymringer. Og netop dét kan du som mentor hjælpe med.
Selvtillid farver reaktionsmønsteret
For at agere med selvtillid skal du vide, hvad du tænker om dig selv, hvilket syn du har på dig selv, og hvilke helt personlige leveregler, du har. Selvtillid afspejler sig i dine følelsesmæssige reaktioner. Fx hvordan du reagerer på en situation, du finder urimelig, uretfærdig. Lad os se på et eksempel:
Du arbejder sammen med en ny kollega, som du skal sætte ind i de arbejdsopgaverne, du løser, og som du har fået en vis ekspertise i. Du er gavmild og god til at give dine fif og tricks videre. Din kollega tager imod og øver sig, og du er god til at vejlede og justere. Du finder en lille opgave, som din kollega skal forsøge at løse selv, og da første forsøg er gjort, justerer og kommenterer du, så din kollega bliver klogere. Kollegaen reagerer ikke så meget på dine kommentarer, men da opgaven senere skal afleveres, har din kollega allerede gjort det uden om dig og også sørget for at tage æren for det.
Når du bliver udsat for en sådan oplevelse, er det helt naturligt at føle vrede eller blive ked af det.
Selvtillid farver reaktionsmønsteret, som udgøres af
- Tanker
- Følelser
- Kropslige reaktioner (fx spændinger, når noget presser)
- Adfærd
Høj selvtillid kræver at du er god til at kommunikere. Du skal kunne sige til og fra, give udtryk for dine meninger og holdninger, og gå efter det, du har behov for. Selvtillid er en grundlæggende nødvendigt for godt humør, trivsel og oplevelsen af velvære og sikkerhed.
Opbygningen af selvtillid sker i de tidlige år af vores liv. Det lille barn udvikler en grundlæggende tillid til dem, der drager ubetinget omsorg for det. Dette er grundlaget for at følelsen af tryghed og at barnet kan fortsætte med at udvikle sig senere i livet.
Det er altså grundlæggende tilliden til dig selv og dine nærmeste omsorgspersoner, der er afgørende for om du kan håndtere de forskellige udfordringer, livet byder dig senere hen.
Har du en mentee med en oplevelse, der ligner eksemplet ovenfor, så kan du som mentor tale mulige reaktioner igennem med mentee. Hvis mentee reagerer på oplevelsen, så han bagefter kan stå ved sig selv, så styrker det selvtilliden, som gør robustheden større ved andre situationer, hvor selvtilliden bliver udfordret.
At føle sig værdig
Selvværd har en enorm indflydelse på humør, livskvalitet og funktion. Selvværd handler om at føle sig værdig som menneske. Det vil sige, at man kan tænke om sig selv: Jeg er god nok. Jeg er værd at elske. Jeg er værd at drage omsorg for. Andre respekterer, accepterer og elsker mig og vil mig det godt. Verden er et godt sted at være.
Ifølge Irene Oestrich er høj selvhævdelse et typisk signal på lavt selvværd. I den anden ende af skalaen på lavt selvværd finder du de ydmyge og de underdanige, som fx tager andres holdning på sig af frygt for at blive socialt ekskluderet. De ydmyge har svært ved at stå op for sig selv og deres egen holdning.
Modgift mod destruktive tanker
Som mentor løber man måske ind i at mentee føler nederlag. Her er der tale om en tilstand, udtrykt som en følelse; fx Min kollega tror, jeg er dum. Nederlaget er et symptom på at føle sig mindre værd end andre. Mange siger også typisk: Jeg føler mig utilstrækkelig. Er personens selvværd lavt vil vedkommende typisk blive ved med at finde beviser på, at han/hun ikke har de rette færdigheder, evner, kompetencer etc.
Det er normalt at have både negative og konstruktive tanker. Men der skal helst være balance. Med lavt selvværd er der overvægt af de negative tanker. Negative tanker kan blive en ond spiral. Destruktive tanker udløser negative følelser fx
- Jeg er ikke god nok (Automatiseret tanke fx: fordi jeg har lavet en fejl)
- Jeg er ikke værd at elske
- Jeg er et dårligt menneske
- Andre er ligeglade med mig
- Jeg holder det ikke ud
- Det bliver aldrig anderledes
Tanker som disse kan ligge i dvale og blive aktiveret, når vi i nogle situationer føler og oplever noget som en trussel mod os.
Den psykologiske modgift mod destruktive følelser er, i følge Irene Oestrich:
- Lære at hamle op med vanskelige følelser, tolerere og regulere sine følelser
- Komme ud af tilstanden af utilstrækkelighed
- Finde andre forklaringer end ikke at være god nok
Hvad er din rolle som mentor? Du kan udvise medfølelse og venlighed, ved at få personen til at tale til sig selv med varme og forståelse og at modtage andres varme og forståelse. Hvis personen reagerer negativt på ros: Jamen – det er løgn! Ja, så er det bare med at fortælle, at det er vigtigt at modtage anerkendelsen og holde fast i, at det er bevis for at mentee gør det godt - og er god nok.
”Balancen i rollen som mentor er ikke at omstrukturere tankegangen hos personer med lavt selvværd, men arbejde med at være åben, ærlig og direkte i sin kommunikation.” (Irene Oestrich)
Viser du, at du ikke ville være bange for at gå åbent ind i en konflikt ved at være ærlig og direkte, så viser du også, at det ikke er farligt at stå op for sig selv, sine oplevelser og sine holdninger.
Psykisk selvforsvar
Djøfere oplever tit, at der er stor konkurrence om jobs. Det kan betyde, at andre i ens nærmeste omgangskreds løber med et job, en opgave, en anerkendelse eller en lønforhøjelse, selvom man selv synes, at man bør stå forrest til at få det eller den. Hvis en sådan oplevelse ikke skal føre til at, at man underminerer sit eget selvværd og selvtillid, er det vigtigt at kunne reagere adækvat, og det kan du som mentor også hjælpe med.
Hvis du oplever, at du møder mentee noget nedtrykt til næste møde, og at der er en oplevelse, der overskygger alt det, mentee har sat på dagsordenen, så er det vigtigt at få talt oplevelsen igennem, så mentee mentalt kan rydde op og fokusere igen. Et konkret eksempel:
Din mentee Henrik kommer til møde og er sur over, at han ikke har fået en stilling i Erhvervsministeriet, som i stedet er gået til en af hans yngre kolleger. Han er så vred, at han ikke ved, hvordan han skal kunne samarbejde med kollegaen – hverken nu, indtil hun skifter, eller når vedkommende begynder i sit nye job – hans job!
En assertiv, selvtillidsbetonet reaktion hos Henrik kunne være: Jeg glæder mig over, at du skal over i det ministerium, det er et sted jeg synes er spændende og drømmer om at komme over i.
Som mentor kan du råde mentee til at stå ved og være ærlig omkring sit ønske og få mentee til at acceptere sin følelse i stedet for at undertrykke den. Undertrykkelse af følelser er ikke en god strategi. At forstå og tolerere sine følelser er vigtigt i mange situationer.
Din rolle som mentor og grænsen
Irene Oestrich understreger, at du som mentor ikke skal agere psykolog, men du er med mentee på ’opdagelse under vejledning’. Din adfærd som menneske er derfor helt central. Når du bruger dine sociale og følelsesmæssige færdigheder, er du et eksempel på, hvad en hensigtsmæssig handlemåde kan være.
Du har også en vigtig rolle i at støtte mentees arbejde med at opbygge et nyt, sundt selvbeskyttende system. Det gør du ved at styrke den konstruktive tænkning og hjælpe mentee til at italesætte følelser frem for undertrykke dem og undersøge undvigemanøvrer.
Oplever du at mentee virker depressiv, så giv udtryk for din oplevelse. Spørg om mentee har talt med nogen om det her: Jeg mener, at du bør tale med andre end mig med det her, for jeg er bekymret for dig. Bliver din fornemmelse bekræftet af mentee, så tag fat i Djøf, som i visse situationer kan henvise til psykolog.
Tekst af Else Iversen, chefkonsulent, og Camilla Wittenkamp, chefkonsulent, Djøf
Lær mere
Artiklen her bygger på et oplæg af Irene Oestrich, som blev holdt for Djøfs mentorer i januar 2018 og bogen Kort og Godt om selvtillid og Selvværd af Irene Oestrich.
Husk at du som mentor i Djøf altid har mulighed for at ringe og få supervision, hvis der opstår en situation, hvor du som mentor har behov for det.