Samtaler med højt til loftet

Else Iversen Interviewer Christian, mentor i Djøf:

Else: Hvilke emner vil du gerne tale med mentees om?

Christian: Når jeg holder mentorsamtaler, lægger jeg vægt på, at fokus skal være på et indhold, der forholder sig til mentees værdier og mere langsigtede planer.
Jeg vil ikke bruge tid på det operationelle. Det operationelle kan man tale med rigtig mange forskellige mennesker om. Derfor er det noget andet, rummet skal bruges til.

Else: Hvad er det for et rum, du taler om?

Christian: Jeg taler om det rum, der skabes, når der sidder et menneske (mig som mentor), der er levende interesseret i dig (som mentee). Jeg har ikke mange forestillinger om, hvem du er, men jeg prøver at finde ud af, hvad din intention er. Jeg prøver at finde ud af, hvordan den erfaring og den opgave, du har stillet dig selv, og min erfaring kan bruges og genfortælles, så det åbner nogle nye perspektiver.

Hvis jeg skal være en lille smule fræk, så tror jeg faktisk, at dér, hvor det bedste stof til samtalerne er, er dér, hvor der er en kim af noget uforløst i mig selv. For så undersøger jeg samtidig selv det og forstår det, selvom vi faktisk taler om mentees problem. Jeg oplever på den måde, at der er flere samtaler i mentorsamtalen.

Else: Så spørgsmål, der også kører rundt i dig, som resonerer i dig, giver dig inspiration til samtalen?

Christian: Ja, nogle gange. Lad mig give et eksempel: En gang mødte jeg en mentee, som ’kun’ var 5 år yngre end mig. Hendes problemstilling lå lidt tæt på min egen: Skal jeg fortsætte det spor, jeg er i? Eller skal jeg i løbet af de næste 10 år lave et sporskifte?

Min mentee havde tre veje, hun kunne gå: Hun kunne blive på sin arbejdsplads, hvor det ikke helt fungerede, hun kunne blive selvstændig, eller hun kunne søge ud og arbejde i en ’rigtig virksomhed’, som hun kaldte det. Og dét der med at arbejde i en rigtig virksomhed – dét kunne jeg godt genkende. Så undersøgte vi det sammen.

Men jeg undersøgte jo samtidigt emnet inde i mig selv, for jeg havde jo selv nogle af de overvejelser. Skulle jeg blive her? Skulle jeg blive selvstændig? Eller skulle jeg gå ud i en virksomhed? Jeg kunne fuldstændig sætte mig i hendes sted. Nu var det ikke mig, vi snakkede om. Men vi fandt på nogle måder at tale om det, så jeg samtidig sad og talte med mig selv inden i. På den måde kan samtaler være forløsende for begge parter.

Else: Og tilbage til det her rum …

Christian: Ja, hvad er det, det kan?

Else: Ja, og hvad gør, at det bliver skabt? At der bliver højt til loftet, så at sige?

Christian: Ja, det er jo en lille smule banalt, men det er at få skabt et rum, hvor der er plads til virkelig at være ærlig. Så hvad pokker er det egentlig, jeg gør? Jeg er ikke i tvivl om, at der er en intensitet i samtalen. Jeg tror, at når ærlighed og nærvær er til stede, så kommer der udmeldinger fra mentee som fx: „Sådan har jeg ikke set det før“. „Sådan har jeg ikke tænkt på det“. „Sådan har jeg ikke talt med andre om det“. Når mentee siger sådan, så bliver jeg mere modig. Så kan jeg godt finde på at sige noget, som: „Hvis nu jeg er lidt grov, så …“, eller sige: „Hvis jeg nu sætter det på spidsen …“ eller „Hvis nu jeg gør det absurd, hvordan lyder det så?“

Og så sidder jeg forventningsfuldt og kigger på dem og ser, hvad der sker. Og der sker næsten altid noget! Enten siger de nej, eller også går de med, og så tager vi på mental opdagelsesrejse sammen. I de bedste udgaver, så bliver det et musisk samspil mellem mentor og mentee, hvor det nogle gange er mentee, der leder, og mentor, der følger. Andre gange er det omvendt. Jeg oplever ikke, at det kun er mentor, der fører samtalen.

Det kan blive til det særlige ved mentorsamtalen, at man i modsætning til coaching også bringer sig selv på banen fx: „Når vi taler om det her, så minder det mig om noget, som jeg siger til mig selv i sådanne situationer. Jeg siger ikke, at du skal sige det samme, men når jeg har stået i en situation, hvor jeg har været i tvivl, er blevet frustreret eller usikker, så kan jeg finde på at sige til mig selv: Rolig og fast“.

Dén historie har nogle af mine mentees hæftet sig ved. Ikke fordi jeg har sagt, at de skulle gøre det, for det har jeg ikke nogen ambitioner om. Men fortæller jeg om mine egne erfaringer, så undersøger vi, hvad den erfaring gør i forhold til den problemstilling, mentee sidder med, og finder ud af, hvad der er brugbart for mentee. Samtalerne er som sådan også udviklende for mig som mentor.