]]>

Kroppen taler altid med

I alle samtaler taler kroppen med. Bliv opmærksom på dit eget og din samtalepartners nonverbale sprog og balancér din rolle som mentor.

Kroppens sprog er vores modersmål. Ordene kan stoppe, men kroppen taler videre. Altid kommunikerende og kommenterende om vores følelsestilstand, vores stemning og holdning til dét, som sker omkring os. Her ser vi nærmere på betydningen af kroppens sprog i relationen mellem mentor og mentee.

I mødet med mentees søgen efter feedback og svar kan du med opmærksomhed på det nonverbale sprog finde balancen i, hvordan du påvirker din samtalepartner.

Forbillede og læringspartner

Mentor skal ikke være en ven, kollega, chef, eller terapeut, men en læringspartner og en kritisk ven i arbejdslivet. Sådan introducerer vi i Djøf karakteren af en mentor. Mentor skal med andre ord bare være sig selv og være til stede med al sin erfaring fra arbejdslivet.

Som mentor har du potentielt en stærk påvirkningskraft på mentee. I starten ser mentee ofte mentor som et forbillede. Mentee har måske en forventning om, at mentor giver gode råd eller kommer med sin vurdering af dilemmafyldte situationer i arbejdslivet.

Mentee er naturligt nok meget opmærksom på, hvad du som mentor, mener og synes. Også selvom du måske giver udtryk for, at din mening eller vurdering ikke er relevant i situationen. 

Således arbejder vi som mentorer i et lærings- og udviklingsperspektiv, der indebærer, at mentee selv skubbes til at søge efter svar for at opnå størst mulig indsigt og handlekraft.

Oftest fokuserer vi på ordenes virkning fx ved at forsøge at stille gode spørgsmål. Rollen som mentor rummer imidlertid også en fysisk dimension af påvirkningskraft. Lad os se nærmere på mentorrollen i et fænomenologisk perspektiv.

Din kropsligt indlejrede erfaring

Helle Winther, ph.d., forsker i kroppens betydning for professionelle sammenhænge. Det handler om samspillet mellem det professionelle, det personlige og det kropslige i en treklang som Helle Winther kalder ”det professionspersonlige”.

”Her er den kropslige kommunikation på en gang både personlig og professionel. Personlig, fordi den grundlæggende kommunikation dybest set er funderet i den enkeltes krop. Professionel, fordi der i forskellige sfærer afhængigt af fag og kontekst er visse uskrevne regler og forventninger til den professionelle kommunikation” (Winther; 76, 2012).

Begrebet har sin rod i bevægelsespsykologi og fænomenologi. Om end forskningens genstandsområde er kroppens betydning for professionelle sammenhænge, kan begrebet give inspiration til mentorrollen. Lad os slå fast at en frivillig mentor i Djøf-regi ikke er hverken coach/rådgiver/terapeut.

Mentorrelationen er særlig ved at være personlig, men ikke privat, da den er rammesat af Djøf. Som frivillig mentor trækker du imidlertid på din professionelle erfaring. Du er tilstede med din faglighed, din personlighed og din erfaring opbygget gennem arbejdslivet. Det betyder også, at du har din kropsligt indlejrede professionelle erfaringer med ind i mentorsamtalen.

Du er kort sagt fysisk tilstede med summen af al din indlejrede erfaring. Om end relationen ikke er professionel kan du mere eller mindre bevidst være tilstede med din personlige professionalitet som en kropsligt indlejret erfaring. 

Dét kan både være en fordel og en ulempe:

Erfarne ledere ses fx at have tendens til overdreven kropslig positionering, fordi de bevidst eller ubevidst har lært sig betydningen af denne påvirkningskraft i relationen leder-medarbejder og når man som leder skal brænde igennem med et vigtigt budskab. Overdreven kropslig positionering fremmer imidlertid ikke tillid og fortrolighed i forholdet til mentee. 

Det bliver imidlertid en fordel i mentorsamtalen, når din kropsligt indlejrede erfaring fx betyder, at du kan aflæse mentee i situationen. Lad os forestille os, at mentee er fuld af spænding og bekymringer - kropsligt kompenserer du ved at sænke tempoet, holde små pause og rumme stilheden. Derved kan du indgyde ro og overblik. 

Søger reaktionen

Selvom mentor altså sidder tavs og lytter, læser og søger mentee efter en reaktion i mentors nonverbale sprog. Bevidstheden om din nonverbale kommunikation er vigtig særlig i starten, hvor relationen som udgangspunkt er asymmetrisk og gradvist udlignes gennem en stigende tillid og fortrolighed til hinanden.

Holdninger, mening, følelser, drømme og spæde idéer kan i stigende grad prøves af og vendes i det særlige fortrolige rum omkring mentorsamtalen. 

Som mentor og læringspartner kan du derfor med fordel arbejde bevidst med at skrue op og ned for dig selv i måden, du er fysisk tilstede på. På den måde kan du give plads til fx at styrke mentee i gryende beslutninger, at udfordre antagelser med venlighed og give plads til tvivl og refleksioner. 

Jo mere bevidst du bliver om dit eget nonverbale sprog, jo mere kan du arbejde med at bruge den nonverbale kommunikation til at bane vejen for læring og refleksion. Her får du nogle opmærksomhedspunkter.

Se dig selv som et instrument

Check in hos dig selv først

Ofte vil mentee sende et par linjer med emnet før mødet. Du kan tjekke din egen mentale indstilling til mentees dagsorden eller problematik inden samtalen. Er du bevidst om din holdning til emnet, eller hvilken stemning du er i? På den måde kan du bedre lægge følelsen fra dig og skrue dig selv ind i en neutral og fordomsfri position. Det vil afspejle sig i dit nonverbale sprog. 

Interessant eller interesseret? 

Læner du dig frem signalerer du først og fremmest interesse, men overdreven interesse kan også virke intimiderende på din samtalepartner. Før det første møde kan du fx indstille dig selv på at være undersøgende og interesseret, så følger din kropsholdning og mimik naturligt med. 

Grounding – at være i balance

Er du selv i balance kan du bedre give plads til mentees følelser og stemninger og lade mentee være hovedpersonen i samtalen. Tænk på din kropslinje som en lodret snor, der hænger ned fra loftet gennem toppen af hovedet og ned gennem rygsøjlen til halebenet, hvor det ender i et tungt lod. Fodsålerne er plantet i jorden. Brystbenet lyser som en lygte mod din samtalepartner - hverken skudt frem eller sunket ind i brystkassen. 

Placeringen i rummet

Overfor eller ved siden af? En placering overfor hinanden med et bord imellem kan lede tanken hen på en jobsamtale eller en forhandlingssituation. Det er ikke gunstigt for symmetri i samtalen. Et bord og ting på bordet mellem jer skaber distance. Placér jer i stedet ved hjørnet af bordet. Sidder I lidt skråt mod hinanden, får I foræret en mere ligebyrdig dialog, hvor I nonverbalt iscenesætter jer i et samarbejde og giver plads til refleksion.

Øjenkontakt 

Med ansigtet og øjenkontakt viser du tillid og åbenhed. Men pas på, holder du øjenkontakten for længe, kan det virke grænseoverskridende for din samtalepartner, der kan ’lukke’ ned eller opfatte det som flirten. Sidder I over for hinanden kan en direkte øjenkontakt nemt få karakter af konfrontation og det kan aktivere lysten til at forsvare eller forklare. 

Blikretning og bevægelse

At placerer sig ved siden af hinanden fx ved at sidde på en bænk eller gå en tur sammen giver mulighed for at se i samme retning og det tillader også blikket at holde pause fra selve relationen. Metaforisk set kan I skue mod et mål eller I kan nærme jer kernen af en konkret problemstilling. At bevæge sig fremad sammen med fælles blikretning kan forstærke følelsen af at bevæger sig frem mod en ønsket fremtid. Hvad for en vej skal vi gå? Bevægelsen kan skabe en følelse af udforskning, dynamik og samhørighed. 

Aflæs mentee

Et ben der, der vibrerer på stolen, kan tyde på rastløshed og indre uro. En sammensunken ryg kan være et tegn på modløshed. En løftet hage og fremskudt bryst kan vise at en person er fuld af selvtillid. De fleste af os lægger intuitivt mærke til, hvad andre fortæller med deres kroppe. Som mentor kan du med fordel iagttage de helt små nuancer hos mentee. Sænker mentee taletempoet eller bliver helt stille kan du regne med at der er en refleksion og måske gryende indsigt i gang. Her kan du med fordel skrue helt ned for dig selv. 

Skru op/ned for dig selv

Du kan tænke på hele dig selv som et instrument, som du kan spille toner på, og skrue op eller ned for i intensitet og tempo: Skru op for begejstring, når I fejrer et nyt skridt, indgyd ro og sænk tempoet, når der er krise, skru helt ned, hvis du fyldes af skepsis. 

Kort sagt: Vær til stede i bevidstheden om, at du påvirker mentee med din tilstedeværelse både verbalt og nonverbalt. 


Lær mere

Helle Winther (red.) m.fl.: ”Det professionspersonlige – om kroppen som klangbund i professionel kommunikation” i: Kroppens sprog i professionel praksis- om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation, Billesø og Baltzer, 2012

Lene Kobbernagel: Skru op for de rigtige signaler 

Artikel: Vind tillid fra start

Artikel: Erfaring er guld værd