]]>

Djøf

Hvad kræver det at blive mentor?

Som mentor er du den væg, en med-djøfer spiller sin bold op ad. Du øger din selvindsigt, udvikler dine kommunikative kompetencer og gør en forskel for andre.

Djøfs mentorkorps består af over 800 aktive frivillige mentorer og har eksisteret siden 2003. I Djøfs mentorprogram har du mulighed for at møde mentorer og mentees i Danmark og i udlandet. 

Hvad giver det?

Mentorprogrammet er vores største frivilligkorps, og det understøtter direkte djøfernes gensidige karriereudvikling. At være mentor er en givende og lærerig oplevelse, hvor man bliver klogere på sig selv og sin egen praksis. Det er en unik mulighed for at blive udfordret og inspireret af andre og blive bedre til at samtale på forskellige niveauer.

Hvordan arbejder man som mentor?

Som mentor stiller du dig til rådighed for en  mentee i det omfang, du har tid og lyst. Djøfs program rummer flere muligheder: Er du kaffevært mødes du med en mentee en enkelt gang. Er du mentor på de længere forløb, stiller du dig til rådighed for en mentee fra 3 til ca. 6 møder om året. Du bliver løbende kompetenceudviklet, og vi tilbyder dig supervision på mentorrollen.

Hvad får du ud af at være mentor?

Som frivillig mentor får du udviklet dine interpersonelle, kommunikative og relationelle kompetencer. Du kommer til at indgå i et veletableret mentorkorps på over 800 djøfere, og du får derigennem et værdifuldt netværk. I fællesskab har vi opbygget en unik viden om mentoring. Alt sammen noget, som styrker din karriere. 

 

Hvad kræver det?

Som frivillig mentor skal du have lyst til at udfordre dig selv og din mentee. Du er parat til at blive mødt med en masse spørgsmål, uden nødvendigvis at kunne give en masse svar. 

Der er forskel på at være kaffevært og være mentor på de lange forløb. Som kaffevært er du klar på at lytte, vejlede og udfordre mentee på basis af din erfaring. Læs mere om kaffemødet her.

På de lange forløb handler det om, at mentee via dine spørgsmål skal komme tættere på indsigter om sig selv og sit arbejdsliv. Som mentor forholder du dig undersøgende, lyttende og fordomsfri. Du forstår, hvornår der er behov for at opmuntre, motivere, dele ud dine erfaringer og - andre gange - drøfte, det der kan være svært for mentee. Læs mere om Djøfs mentorprogrammer.

Har du mindst 5 års erfaring som leder, kan du logge ind og melde dig som mentor her.

Har du været på arbejdsmarkedet i 10 år eller mere, kan du logge ind og melde dig som mentor her.