]]>

Du er studerende eller har under 3 års erfaring

Har du behov for at sparre med én som har været der, hvor du er nu? Mød en ældre studerende eller én, der kan huske, hvordan det er at være ny på arbejdsmarkedet.

Uanset om du er ambitiøs med din uddannelse eller karrierestart, så er der en mentor for dig.

En mentor kan give dig en 1:1 sparring og et unikt indblik i en branche eller fagområde eller støtte dig i dét, du gerne vil opnå eller udvikle dig omkring. 

Studielivet som bachelor

Du er bachelorstuderende og vil gerne sparre med én, som har været lige dér, hvor du er nu. Du mødes med en kandidatstuderende, der kan give dig sparring på små og store udfordringer i hverdagen som studerende. Forløbet varer 3 måneder.

Fra kandidat-studerende til første job

Som kandidatstuderende eller nyuddannet ledig gør du dig sikkert mange tanker om dit første job. Få sparring og inspiration over en kop kaffe fra én, som har stået i samme situation og gerne deler sine erfaringer med dig.

Skab fokus i starten af din karriere med en mentor

Du er i arbejde, og har været på arbejdsmarkedet op til 3 år. Du ønsker at få styr på dine prioriteter med en mentor. Sammen kortlægger I dine ambitioner og ser på dine muligheder, så du får skabt overblik i starten af dit arbejdsliv. Forløbet varer et år.

Ansat i EU

Du er stagiaire/praktikant, ansat i en fast eller midlertidig stilling i EU. Du ønsker én at sparre med, som har flere års erfaring fra Bruxelles og gerne vil dele sin viden og lytte nysgerrigt til dine udfordringer. Forløbet varer 3 måneder.

International karriere

Er du på vej til udlandet eller drømmer om en international karriere? Så kan du sparre med én, som kender til det at bo og arbejde i udlandet. Er du derimod på vej tilbage til et job i Danmark, så kan du også her få mulighed for at tale med et andet medlem, der har erfaring med det. Forløbet varer 3 måneder.

Viden om finans

Du arbejder i eller er interesseret i finanssektoren og vil gerne møde én med erfaring, som kan fortælle dig om branchen indefra over en kop kaffe.

Fra advokat-fuldmægtig til advokat

Du er advokatfuldmægtig og vil gerne have en erfaren advokat at sparre med. Du ønsker at få sparring om det faglige, det sociale og alt det andet, som er en del af dit job. Du får en mentor, som er advokat i et andet advokatfirma. Forløbet varer 3 måneder.

Mere end et kaffemøde

Cecilie fik en mentor med erfaring fra Irland