]]>

Skab fokus i starten af din karriere med en mentor

Du er i arbejde, og har været på arbejdsmarkedet op til 3 år. Du ønsker at få styr på dine prioriteter med en mentor. Sammen kortlægger I dine ambitioner og ser på dine muligheder, så du får skabt overblik i starten af dit arbejdsliv. Forløbet varer et år.

Få luft under dine ambitioner

I samarbejde med en mentor stiller du skarpt på dit arbejdsliv og dit næste skridt. Mentor udfordrer dig, så du skærper dit blik for dine muligheder, som dit job og dine opgaver giver dig. I taler om dine ambitioner for din karriere, så du får styr på, hvad du skal prioritere for at nå dine mål.

Forløbet kort fortalt

Du mødes med mentor, og I afklarer, hvad du gerne vil med forløbet, og hvad mentor kan byde ind med. Sammen aftaler I en vej for dit forløb. På baggrund af jeres afklaring og aftale arbejder I videre med, at du når dine mål for forløbet. Under hele forløbet kan du bruge mentor som din sparringspartner.

Hvem kan søge?

Du er i arbejde, og har været på arbejdsmarkedet i op til 3 år.

Vælg din mentor

Når du melder dig til Djøfs mentorordning, vælger du din egen mentor gennem vores matchside. Du vælger den mentor, som passer bedst til dig og dine behov. Mentor vil som minimum have fem års mere erfaring fra arbejdslivet end dig og vil have konkret kendskab til din situation og dine udfordringer. Mentor vil også have redskaber til, hvordan du håndterer dem, så du kan komme videre. Det er kun den mentor, du selv vælger, som får din ansøgning og cv at se.

Idéer til temaer

  • Styrke relationen til kolleger og leder
  • Inspiration til branche- eller sektorskifte
  • Rollefordeling ved opgaveløsninger
  • Positionering på arbejdspladsen
  • Ambitioner og udviklingsmål
  • Arbejdslivets uskrevne regler
  • Balance mellem fritid og arbejdsliv.

Det praktiske

  • Gratis – en del af dit medlemskab 
  • Afklaringsmøde; hvor I sporer jer ind på hinanden, udveksler forventninger og aftaler det praktiske
  • I mødes minimum fem gange à cirka 1,5 time inden for en periode på 8-12 måneder
  • Møderne afholdes typisk på mentors arbejdsplads
  • Kort evaluering efter endt forløb
  • I guiden rammer og spilleregler får du gode råd til at strukturere dit forløb.

Hvad kræver det af mig?

  • At du er åben for de mentorer, som du kan vælge imellem, og at en mentor ikke, nødvendigvis, er et spejlbillede af dig selv. En mentor med anden faglighed, branche- eller sektorerfaring kan give dig et helt andet blik på dig og din situation
  • At du tager initiativ til den første kontakt med din mentor
  • At du arbejder med de opgaver, som dig og din mentor aftaler 

...og det vigtigste er, at du mærker efter, om du har den nødvendige tid til et forløb, inden du sender en menteeansøgning.

Du kan også læse mere om, hvad du kan forvente af en mentor, og hvad mentor ellers kan forvente af dig, så du finder din vej for mentorforløbet. Du får konkrete værktøjer til at få kvalificeret møder og samtaler med mentor, så du kommer godt fra start og får en god proces.

Har du spørgsmål til vores mentorordning, før du tilmelder dig, så skriv til mentor@djoef.dk