Djøf

Faglige selskaber

I de 25 faglige selskaber kan du blive en del af vidensfortruppen på dit faglige felt. Her kan du skabe arrangementer og events, som gør den nyeste viden tilgængelig for dig selv og dine fagfæller.

Hvad giver arrangementer?

Arrangementer er vores allerstørste fysiske grænseflade til djøferne. Sidste år oplevede vi en deltagerstigning på hele 44%. Og djøferne er faktisk de bedste til at lave arrangementer for andre djøfere. De frivilliges arrangementer er nærværende, kreative og alsidige og er en væsentlig faktor, når det gælder om at skabe medlemstilfredshed.

Hvordan arbejder man?

I de faglige selskaber har vi forskellige samarbejdsaftaler, der afhænger af, hvordan de forskellige grupper har konstitueret sig. Samarbejdet består af en gensidig forventningsafstemning og -aftale om, hvem der påtager sig hvad. 

Gruppen påtager sig typisk kontakten til foredragsholder, design af program, værtskab, facilitering og ordstyring. Sekretariatet tager sig af alt, der har med økonomi, PR og tilmeldinger at gøre – og ofte også lokaleleje og forplejning.

Hvad får du ud af det?

Som frivillig arrangementsproducent får du et værdifuldt netværk, og du bliver stærk inden for fx facilitering, relationsskabelse, eventdesign, brug af sociale medier, værtsrollen etc. Du får lov til at udfolde dine faglige interesser og skabe de arrangementer, du selv drømmer om at deltage i.

Hvad kræver det?

Udover din tid og dit engagement kræver det, at du har lyst til at gøre en forskel for andre gennem faglige aktiviteter. Du skal også have lyst til at indgå i et stærkt socialt og fagligt fællesskab med andre engagerede djøfere. Og så skal du have lyst til at udfordre dig selv med spændende opgaver og få nye kompetencer og erfaringer. 

Læs mere om de faglige selskaber og se de aktuelle arrangementer

Kontaktinfo:

Konsulent Nina Skårup Barfod
dk¤djoef¤nsb
Tlf.: 36 91 91 27

Djøfbladet

Ny forskning: Frivilligt arbejde fører ikke til job

Er du jobsøgende, er det så godt som værdiløst at skrive erfaring med frivilligt arbejde på cv’et, konkluderer ny dansk forskning. Resultatet overrasker a-kasse.

Foto: Barsan Attila/Shutterstock
Djøf blog

Sig nu bare, hvad du får i løn

Der er typisk tre grunde til, at du og din kollega ikke vil fortælle, hvad I tjener. Men ingen af dem holder.


René Rasmussen
René Óli Rasmussen
Chefkonsulent