30.08.2016
Djøf Privat har fire branchenetværk, som samler medlemmerne inden for landbrug, selvstændige, finanssektoren og lønmodtagerorganisationer. Formålet med branchenetværkene er at fremme medlemsaktiviteter for Djøf Privats medlemmer.

Hvorfor er arrangementer vigtige?

Arrangementer er den allerstørste fysiske grænseflade til djøferne. Sidste år oplevede vi en deltagerstigning på hele 44%. Og djøferne er faktisk de bedste til at lave arrangementer for andre djøfere. De frivilliges arrangementer er nærværende, kreative, alsidige og en væsentlig faktor, når det gælder om at skabe medlemstilfredshed.

Hvordan arbejder man?

Udvalgene har deres eget budget, som de producerer arrangementer for. Nogle mødes månedsvis, andre kvartalsvist. På møderne fordeles opgaverne, ideer udvikles og man sparrer med hinanden.

Herefter arbejder man enkeltvis eller i par om at planlægge og afvikle arrangementet. Det handler typisk om kontakt til foredragsholder, design af program, værtskab, facilitering og ordstyring på arrangementerne.

Sekretariatet tager sig af alt, der har med økonomi, PR og tilmeldinger at gøre – og ofte også lokaleleje og forplejning.

Hvad får du ud af det?

Som frivillig arrangementsproducent får du et værdifuldt netværk inden for din egen branche, og du bliver kompetenceudviklet inden for fx facilitering, relationsskabelse, eventdesign, brug af sociale medier, værtsrollen etc. Du får lov til at udfolde dine faglige interesser og skabe de arrangementer, du selv drømmer om at deltage i.

Hvad kræver det?

Udover din tid og dit engagement kræver det, at du har lyst til at gøre en forskel for andre gennem faglige aktiviteter. Du skal også have lyst til at indgå i et stærkt socialt og fagligt fællesskab med andre engagerede djøfere, hvor I sammen laver arrangementer for andre. Og så skal du have lyst til at udfordre dig selv med spændende opgaver og få nye kompetencer og erfaringer. 

Kontaktinfo:

Branchenetværk Landbrug

Netværket er for medlemmer ansat i landbrugserhvervet og dertil knyttede følgevirksomheder:

Jannik Toft Andersen
dk,seges,jta
Mobil: 22 91 35 83

Branchenetværk Selvstændige

Netværket er for selvstændige erhvervsdrivende Djøf Privat-medlemmer:

Lotte Thomas
com,gmail,lottethomas22
Mobil: 25 53 52 51

Djøf Finansnetværk

Netværket er for medlemmer ansat indenfor den finansielle sektor:

Line Stokholm
dk,almbrand,abrlkh
Mobil: 23 68 99 33

Branchenetværk Lønmodtagerorganisationer

For medlemmer ansat i lønmodtagerorganisationer, herunder a-kasser:

Formand
Dorthe Julie Kofoed
dk,etf,djk
Mobil: 51 57 37 43