Djøf

Lønforhandling i dit første job

Bliv klædt på til at forhandle løn i dit første job efter studiet. Når du er forberedt til en lønforhandling, viser du, at du tør forhandle, er selvsikker, og tror på egne evner. Det er kompetencer, som en arbejdsgiver værdsætter.

Privatansat

Hvad skal din løn være

Inden du kan svare på, hvad du skal have i løn, skal du finde din markedsværdi. Her er det vigtigt, at du ved, at der ikke findes en eksakt facitliste over, hvad du præcis skal have i løn. Dit lønniveau er nemlig bestemt af markedet.

Med Djøfs lønberegner kommer du godt fra start med at finde din markedsværdi. Den giver dig et udspil på baggrund af din uddannelse, erfaring, branche, stillingskategori og jobbets geografiske placering. Med lønberegneren kan du også se de vilkår, der ellers er gældende i branchen.

Brug Djøfs lønberegner til at finde dit lønniveau, og brug følgende punkter til at kvalificere dit udspil i forhold til statistikken:  

  • Har dit studiejob relevans for jobbet?
  • Er virksomheden i vækst?
  • Er branchen lønførende?
  • I hvor høj grad er du lige den kandidat, arbejdsgiveren søger efter?
  • Hvor i landet ligger virksomheden?
  • Hvordan er virksomhedens rekrutteringsmuligheder?

Husk, at løn ikke er alt. Når du får tilbudt et job, så er det en samlet pakke. Lønnen er kun en del af denne samlede pakke og skal derfor vurderes i forhold til de øvrige vilkår.

Du bør derfor også overveje, om hvordan den samlede pakke ser ud i forhold til fx ferie, løn under barsel og mulighed for bonus. Gør dig derfor nogle overvejelser om, hvad der betyder noget for dig. Er det mere i lønningsposen? Eller er det forbedring af ansættelsesvilkår?

Vejledende startløn

Du kan også bruge Djøfs vejledende startløn som et pejlemærke for dit udspil. Fra 1. januar 2019 er den 37.900 kr.

Det er vigtigt at spille ud

Der er ingen faste regler for, hvornår i samtaleprocessen I kan tale om løn. Men når det bliver bragt på banen, skal du altid give et kvalificeret svar og begrunde dit udspil. Du bliver derfor nødt til at lægge en strategi forud for samtaler med en ny arbejdsgiver.

Spiller du først ud, får du også et holdepunkt i forhandlingen. Det kan betyde meget, når du tager teten i forhandlingen. Det er også sjovere, at arbejdsgiver skal bruge sin tid på at forhandle dig ned, end at du skal bruge alle dine ressourcer på at hive arbejdsgiver op.

Dit udspil skal være udtryk for et ambitiøst lønniveau. Det er et lønniveau, som ligger over, hvad du umiddelbart vil forvente at få i løn i stillingen, men som du også kan argumentere for, at du skal have. Her er det vigtigt, at du har skarpe hovedargumenter. Du skal kunne forklare helt enkelt, hvorfor du er den løn værd, du beder om.

Når du præsenterer dit udspil, kan det desuden være fornuftigt at præsentere et åbent udspil. Det kan fx være, at du forventer en løn i midten eller i den pæne ende af 30'erne.

Dermed har du ikke låst dig fast på et bestemt beløb. Du inviterer også arbejdsgiver til dialog om dit lønniveau, og arbejdsgiver får mulighed for at spørge ind til dit udspil.

Husk aldrig at komme med et spænd på fx 30-35.000 kr. Arbejdsgiver vil kun høre 30.000 kr. Det begrænser dine muligheder for at få det beløb, du gerne vil have.

Hvad kan du ellers forhandle om?

Ud over dit lønudspil skal du være klar med nogle alternativer til lønnen. Det kan være fx være personalegoder. Gør op med dig selv, inden du starter din forhandling, hvad der er vigtigst for dig.

Få inspiration til, hvilke personalegoder du kan forhandle om.

Hvis der ikke er en overenskomst eller personalehåndbog, der regulerer dine vilkår, kan du i princippet forhandle om flere elementer i din kontrakt. Det kan fx være betalt ferie fra ansættelsesstart, betaling af faglige abonnementer, netværk, mentorforløb, pension fra dag 1. 

Hvis du ansættes i en privat virksomhed med overenskomst, eller som har en personalehåndbog, er der typisk en ’fast pakke’, hvor alt fra pension, ekstra feriedage og barsel er fastlagt.

Når vilkår er fastlagt i overenskomsten, kan de være sværere at forhandle om, da de gælder for alle medarbejdere. Alligevel kan du godt prøve at forhandle om fx mere ferie med løn, din titel, eller hvornår du skal forhandle løn igen.

Hvis der er en overenskomst med Djøf, kan du altid kontakte Djøf for mere information. Du kan også kontakte tillidsrepræsentanten i virksomheden for at få mere viden om lønniveauet, arbejdskulturen og arbejdspladsen som helhed. 

Der er stor forskel på, hvordan graduates bliver lønnet. I den finansielle branche ligger graduates lønninger ofte over Djøfs vejledende startløn. I mindre produktionsvirksomheder kan lønnen ligge langt lavere. 

Løn, pension og goder er oftest fastlagt – og ens for alle graduates i virksomheden.  Alligevel skal du prøve at udfordre det. Især hvis du kommer med nogle særlige kompetencer eller har relevant erfaring fra den arbejdsplads, hvor du skal være graduate. 

Du kan fx forhandle om, hvornår du rykker op på næste løntrin. Det kan også være, at du kan forhandle om betalt ferie fra ansættelsesstart.  

Læs mere om graduate job

 

Offentligt ansat 

Som offentligt ansat er en del af din løn og din pension fastsat på forhånd i den statslige, kommunale eller regionale overenskomst. Din løn består af et anciennitetsbestemt basisløntrin samt et anciennitetsbestemt rådighedstillæg.

Derudover kan du forhandle individuel løn i form af kvalifikationstillæg og funktionstillæg samt eventuelt andre goder. Din basisløn og dit rådighedstillæg er ikke til forhandling, da de er fastsat i overenskomsten.

Når du skal ansættes i det offentlige, er det formelt tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, som skal aftale din løn.

Derfor er det en god idé, at du tager fat i tillidsrepræsentanten for at få lidt mere at vide om, hvad der er tradition for rent lønmæssigt, samt hvilke lokale vilkår der er på arbejdspladsen. Det kan fx være om arbejdstid eller andre personalegoder.

Kontakt Djøf for at få oplyst, hvem der er tillidsrepræsentant på din arbejdsplads

Læs mere om tillidsrepræsentantens rolle ved lønforhandling i forbindelse med ansættelse på en offentlig arbejdsplads.

Læse mere om basisløn og tillæg i det offentlige.

Tænk længere

Djøf

Personalegoder og løn

Tjek din løn

Beregn din løn

Djøfbladet

Sådan gennemskuer du, om din chef lyver

Michael Sjøberg underviser i kropssprog og løgnedetektion. Her giver den tidligere gidselforhandler gode råd, som du fx kan bruge til næste lønforhandling (og meget andet).

Foto: The Granger Collection/Ritzau Scanpix
Djøf blog

Sig nu bare, hvad du får i løn

Der er typisk tre grunde til, at du og din kollega ikke vil fortælle, hvad I tjener. Men ingen af dem holder.


René Óli Rasmussen
René Óli Rasmussen
Chefkonsulent