Djøf

Din lønforhandling som leder

Når du får dit første lederjob – eller skifter til et lederjob på et højere ledelsesniveau – viser erfaringen, at de største lønstigninger opnås ved selve jobskiftet og i de første år derefter i samme job.

Hvad påvirker din løn?

  • Omfanget af dit faglige og økonomiske ansvarsområde
  • Omfanget og karakteren af dine strategiske ledelsesopgaver
  • Antallet og sammensætningen af dine medarbejdere
  • Om du er ny eller erfaren leder
  • Dine kompetencer, kvalifikationer og resultater  
  • Arbejdspladsens geografiske placering
  • Din forhandlingsposition. Har du flere jobtilbud på hånden? Er du ledig?

Er du ansat i en politisk ledet organisation, har det desuden betydning:

  • Hvor tæt du er på det politiske niveau
  • Om du har ansvar for et område med særlig politisk eller mediemæssig bevågenhed.

Ved de løbende lønforhandlinger vil der desuden naturligt være fokus på:

  • Din evne til at bidrage og eksekvere på den overordnede strategi 
  • Din evne til at prioritere og træffe beslutninger ud fra organisationen som helhed
  • Dine resultater og målopfyldelsesgrad
  • Din fleksibilitet i forhold arbejdsopgaver og eventuelle organisationsændringer
  • Dit potentiale i organisationen fremadrettet.
  • Brug vores ledersite til at hente inspiration til din rolle som leder.

Se webinar: Opbyg dit netværk til lederjobbet

Bonus og resultatløn

Ud over din faste løn vil du som leder i mange tilfælde have mulighed for at indgå en aftale om bonus/resultatløn.

Som leder vil bonus ofte være knyttet tæt op på organisationens samlede resultat og relevante mål inden for dit ansvarsområde.

Vær særlig opmærksom på løbende ændringer i organisationen, som kan påvirke dine muligheder for at opnå bonus – og tag gerne bonusordningen op til drøftelse ved væsentlige ændringer i forudsætningerne. Læs mere om bonus og resultatløn.

 

Tænk længere

Djøf

Din lønforhandling som offentlig leder

Djøf

Din lønforhandling som privatansat leder

Djøfbladet

Forskning: Økonomistuderende er kolde og kyniske

Studerende på økonomi er mere hensyns- og samvittighedsløse end medstuderende på andre samfundsvidenskabelige fag, viser nyt dansk studie. Det er ønsket om magt og penge, som tiltrækker de kolde typer, mener forsker bag undersøgelsen.

Illustration: Shutterstock
Djøf blog

Prokrastination - hvorfor er det godt at kende til?

Hvorfor gør vi ikke de ting, vi ved, vi burde gøre? Svaret er prokrastination, og vi lider alle sammen af det.


Tom Hedegaard
Tom Hedegaard
Chefkonsulent