Djøf

Din løn som privatansat

I private virksomheder er der ofte en personalehåndbog, hvor mange af dine goder er beskrevet. Du kan også være ansat på en overenskomst, hvor både løntrin, vilkår og goder allerede er fastlagt.  

Hvis ikke der er en overenskomst eller en personalehåndbog, er din løn og samtlige af dine øvrige vilkår og goder til forhandling. 

Brug værktøjet Tjek din løn så du kan se, hvor du ligger lønmæssigt i forhold til andre djøfere i lignende stillinger.

Lønstatistikken for 2016 for privatansatte

Ferie og frihed

Du har ret til fem ugers ferie med fuld løn, når du har optjent ret dertil. Ferie er et oplagt forhandlingsparameter, uanset om du er nyansat eller har været ansat samme sted i flere år. Du kan forhandle om mere ferie, fx den 6. eller 7. ferieuge, enkeltstående feriefridage, forhøjet ferietillæg og sabbatordninger, hvor du opsparer frihed til senere anvendelse.

Ferie med løn fra tiltrædelsen er særligt relevant, når du:

  • Er nyuddannet
  • Har været i job i udlandet
  • Har været på ulønnet barsel eller anden orlov
  • Har været ledig i en periode
  • Har været selvstændig eller freelance.

Pension

Der er ikke noget lovkrav om pension, så alt er i udgangspunktet til forhandling på dette punkt. 

Har virksomheden en aftale med et pensionsselskab, har pensionsselskabet typisk betinget sig, at alle medarbejdere er med i ordningen. Hvis du allerede har en pensionsordning et andet sted fx hos JØP, kan du spørge din kommende arbejdsgiver, om det er muligt at beholde den. Det kan nemlig være dyrt at have din arbejdsmarkedspension i flere forskellige pensionsselskaber f.eks. på grund af administrationsbidrag. 

Hvis du ønsker en større indbetaling til din pension, har du ofte mulighed for at selv at indbetale mere end det, som er aftalt mellem din arbejdsgiver og pensionsselskabet. 

Ikke alle steder er der pension fra dag 1. Nogle virksomheder indbetaler først pension efter fx tre måneder. Hvis det er tilfældet, så undersøg muligheden for at få indbetalt pensionen for de første tre måneder, når prøvetiden er udløbet.

Fordele ved at vælge JØP

  • Eksklusivt for djøfere
  • Sikkert og højt afkast til dig
  • Skræddersyet tryghed koster mindre
  • Du får hele overskuddet.

Tænk længere

Djøf

Din løn som advokat

Djøfbladet

Ny forskning: Frivilligt arbejde fører ikke til job

Er du jobsøgende, er det så godt som værdiløst at skrive erfaring med frivilligt arbejde på cv’et, konkluderer ny dansk forskning. Resultatet overrasker a-kasse.

Foto: Barsan Attila/Shutterstock
Djøf blog

Sig nu bare, hvad du får i løn

Der er typisk tre grunde til, at du og din kollega ikke vil fortælle, hvad I tjener. Men ingen af dem holder.


René Rasmussen
René Óli Rasmussen
Chefkonsulent