04.01.2017

Kommunaldirektør

Din løn som kommunaldirektør afhænger af kommunestørrelsen. Det er ikke muligt at forhandle løn ud over den centralt aftalte løn. 

Aflønning af kommunaldirektører

Træk i tabellen for at se alle kolonner
Indbyggere Løntrin Grundløn i kr.
31/3 2000-niveau
Særligt tillæg i kr.
31/3 2000-niveau
Yderligere tillæg i kr.
31/3 2000-niveau
Samlet årsløn (netto) i kr.
1. januar 2017-niveau
0-9.999 52 483.044 69.200 48.000 807.116
10-19.999 53 530.364 85.000 48.000 891.990
20-24.999 54 593.449 50.000 75.400 966.597
25-39.999 54 593.449 126.000 89.100 1.087.212
40-59.999 54 593.449 210.500 116.500 1.237.678
60-74.999 55 669.278 220.300 143.700 1.389.393
75-89.999 55 669.278 247.500 143.700 1.425.968
90-150.000 55 669.278 279.200 143.700 1.468.593
Århus, Aalborg
og Odense
kommuner
55+ 754.309 249.600 143.700 1.543.128
 

Træk i tabellen for at se alle kolonner

Forvaltningsdirektør

Din løn som forvaltningsdirektør består af to dele: En af Djøf aftalt løn og individuelle tillæg. 

Den af Djøf aftalte løn består af en grundløn og eventuelt særlige tillæg. Grundlønnen er afhængig af kommunens indbyggertal. Hvis der bor under 60.000 indbyggere, er din grundløn også afhængig af antallet af forvaltningschefer.

Grundlønnen samt de særlige tillæg fremgår af chefaftalen og kan ikke forhandles.

Herudover består din løn af individuelt aftalte tillæg i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn.

Stabschef

Bliver du ansat som f.eks. kontorchef, sekretariatschef, økonomichef eller personalechef, består din løn af to dele: en af Djøf aftalt løn samt individuelle tillæg. 

Den af Djøf aftalte løn består af en grundløn og et særligt tillæg. Grundlønnen samt det særlige tillæg fremgår af chefaftalen og er således ikke til forhandling. 

Herudover består din løn af individuelt aftalte tillæg i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn.

Aftale om aflønning af chefer i kommuner

Åremålstillæg og kontrakttillæg

Er du åremålsansat, får du ud over grundlønnen og individuelle tillæg et åremålstillæg. Størrelsen af åremålstillægget afhænger af åremålets længde og af, om du er sikret varig ansættelse efter åremålets udløb (tilbagegangsret).

Princippet er: Jo mere usikkerhed, der ligger i ansættelsen, desto større tillæg kan du forhandle om. Åremålsansatte, der er sikret tilbagegangsret, kan maksimalt få et tillæg på 20% af grundløn og tillæg. For åremålsansatte, der ikke har tilbagegangsret, kan tillægget udgøre op til 30%.

Som kontraktansat får du et kontrakttillæg på 15% af grundløn og tillæg. Som kommunaldirektør er kontrakttillægget dog på 20%.

Læs mere om dine vilkår som åremålsansat eller kontraktansat chef i en kommune.

Her finder du den aktuelle lønoversigt, hvor du kan se basisløn til tjenestemænd og overenskomstansatte chefer i kommuner.