Djøf

Introduktionsstillinger

Har du været jobsøgende i mere end 1 år, kan du søge en introduktionsstilling.

Hvad er en introduktionsstilling?

En introduktionsstilling er en midlertidig stilling af 1 års varighed i stat, region eller kommune. Når du ansættes i en introduktionsstilling, er arbejdsgiver forpligtet til at stå for din oplæring og kompetenceudvikling.

For at kunne søge stillingerne skal du have haft en sammenhængende forudgående ledighedsperiode på 1 år. Der er ikke noget om krav om, at du skal være nyuddannet.

Du er ude af beskæftigelsessystemet, når du er ansat i en introduktionsstilling. Det betyder blandt andet, at du optjener ret til dagpenge, mens du er i stillingen.

Der kan søges midler til kompetenceudvikling for medarbejdere ansat i introduktionsstillinger, så det bliver muligt muligt at kombinere beskæftigelse og uddannelse mens du er i introduktionsstillingen.

Stillingerne bliver slået op som introduktionsstillinger og bliver blandt andet annonceret på Jobunivers.dk 

Løn og vilkår

  • Lønnen i en introduktionsstilling udgør 80% af overenskomstens begyndelsesløn – uanset hvor meget anciennitet du har. Aktuelt vil lønnen for en kandidat i staten være  20.113,26 kr. pr. måned plus 17,1% i pension. I kommuner og regioner lidt højere.
  • Der er ingen rådighedsforpligtelse, og der ydes derfor ikke rådighedstillæg
  • Merarbejde skal afspadseres eller udbetales med 1:1,5 – og her beregnes timelønnen på baggrund af 100% af lønnen på trin 4
  • Der gælder de almindelige varslingsregler og vilkår
  • Der kan lokalt aftales tillæg
  • Du optjener fuld anciennitet i stillingen.

Djøfs holdning

Det er Djøfs vurdering, at de bindinger, der er i aftalen om introduktionsstillinger forhindrer, at lønniveauet kommer under pres. Med det nuværende arbejdsmarked anser vi ordningen for at være attraktiv for både arbejdsgivere og jobsøgende. 

Cirkulære om ansættelsesvilkår for akademikere i introduktionsstillinger i staten