Djøf

Skriv din ansøgning sammen med andre

Brug djøfs jobværksted i København og Aarhus. Du har mulighed for at møde og lære af en masse spændende mennesker, mens du leder efter arbejde. En chance for at blive klogere på jobmarkedet og på dine egne kompetencer.

Jeg tror, jeg ville have haft meget sværere ved at holde modet oppe uden det. De andre jobsøgere, kurserne og hele stemningen har gjort, at jeg har fået energien til at fortsætte mine netværksaktiviteter og min jobsøgning på fuld kraft. Jeg har simpelthen følt, at jeg helt normalt kørte hjemmefra om morgenen og tog på "job". Der var nogen at sige godmorgen til, altid nogen der ville læse ens ansøgning igennem, og nogen til at heppe når jeg skulle til samtale.
Nina Baron, Professionshøjskolen Metropol

Brug lokalerne til jobsøgning

Værkstederne er din mulighed for at møde og lære af en masse spændende mennesker, mens du leder efter arbejde. Og så er det ikke mindst din chance for at blive klogere på jobmarkedet og på dine egne kompetencer.

Brug lokalerne til jobsøgning

Alle medlemmer af Djøf har mulighed for at benytte jobsøgningsfaciliteterne i stueetagen. Her er trådløst internet, 3 pc'er, printer, scanner, telefonadgang og aviser. Lokalerne inkluderer også et mindre køkken med køkkenudstyr.

Grupper af aktive medlemmer i eksempelvis regionale aktivitetsudvalg, selvkørende netværk, mentorer kan desuden booke det store mødelokale til lokale aktiviteter efter behov.

Få adgangskode til lokalerne

Djøfs medlemmer har adgang til lokalerne mandag til fredag klokken 9.00-16.00. Der vil ikke altid være en Djøf-medarbejder til stede i dette tidsrum.

Du får adgangskoden til lokalerne ved at ringe til Djøf på 33 95 97 00. Her skal du oplyse dit medlemsnummer eller cpr-nummer, så får du koden udleveret.

Adressen i Aarhus:

Frederiksgade 74 F
8000 Aarhus C


 Ledige: Sådan finder du jobbet. Skriv cv og ansøgning. Få sparring og samtale som ledig

Del erfaringer og få gode råd

Mange bruger værkstedet som deres daglige kontor. Andre kommer forbi ind i mellem for at møde arbejdsgivere, læse jobopslag, lære at skrive den gode ansøgning eller måske bare låne printeren og drikke en hurtig kop kaffe.

Uanset hvad, er der altid nogen, du kan dele erfaringer i de lyse lokaler ud mod Nørreport eller få gode råd om din jobsøgning hos. En gruppe frivillige værter står for den daglige drift af værkstedet. De sørger for, at nye brugere føler sig velkomne og kommer med ideer til oplæg i værkstedet.

Oplæg

De fleste tirsdage inviterer vi til oplæg og arrangementer om alt fra uopfordret jobsøgning i små virksomheder og muligheder i udlandet til brug af sociale medier i jobsøgningen.

Formiddagsarrangementerne bliver samme eftermiddag fulgt op med Tirsdags Twist, som typisk ligger i forlængelse af formiddagens emne.

Der er trådløst netværk i lokalerne, så du kan komme på med din egen bærbare eller du kan benytte dig af én af jobværkstedets bærbare. Du er velkommen til at bruge printeren.

Jobværksted er åbent alle hverdage fra klokken 9-16. Indgang via receptionen i Gothersgade 129. 

Tænk længere

Djøf

Få feedback

Opret din egen jobagent

Djøf

Cv og ansøgning