Djøf

Spørgsmål og svar om de forskellige concours

Få en gennemgang af EU ansættelsesprøven concours.

Hvis du gerne vil arbejde i en af EU's institutioner - fx Kommissionen, Rådet eller Parlamentet, kræver de fleste job, at du består en adgangsprøve - EU's concours.

Info-videoer om karrieremuligheder i EU

Concours giver typisk mulighed for ansættelse ved kommissionen, rådet og parlamentet, men der er også mulighed for ansættelse i andre EU-institutioner, fx EU-Domstolen, Revisionsretten eller i EU's agenturer. Videoen fortæller, hvilke karrieremuligheder EU byder på.

Concours for generalister

Concours for generalister bliver typisk udskrevet én gang om året - som regel i marts måned.  

For at gå til concours for generalister skal du som minimum have en bachelorgrad. Du kan gå til concours i løbet af det sidste studieår, men du skal have eksamensbevis i hus inden 31. juli. For at blive ansat som generalist er det ikke en forudsætning, at du har erhvervserfaring.

Concours for generalister 2019 

Den 23. maj 2019 udskrev EPSO, EU's personalekontor, årets generalistconcours (det er altså fra denne dato, du kan tilmelde dig concoursen). Du skal tilmelde dig senest den 25. juni kl. 12.00 Bruxellestid.

Følgende tidspunkter er endnu ikke bekræftet, men vi forventer, du skal have oploaded din EPSO ansøgning ultimo juni, og at stopprøven (concoursens første af tre test) finder sted i september. Inden da skal du have tilmeldt dig concoursen på EPSOs hjemmeside (læs mere under "Hvordan tilmelder jeg mig?").

Info- og træningsarrangementer

Udenrigsministeriet og Djøf vil gerne støtte dig i dine bestræbelser på at bestå concoursens første del, stopprøven.

I København tilbyder vi et informationsarrangement for motiverede deltagere, hvor generalist-concourens første del (stopprøven) gennemgås. Du bliver introduceret til elementerne i stopprøven og en metode til at tage testen. Du får samtidig stillet en række onlineøvelsesopgaver til rådighed, som kan styrke dig i din forberedelse til prøven.

Info-arrangementet finder sted den 4. juni. Du kan læse mere og ansøge om en plads her.

I Bruxelles tilbyder vi et træningsforløb for højt kvalificerede og motiverede deltagere organiseret af den franske administrationsskole ENA (École Nationale d'Administration) hvor du, via dedikeret træning over tre samlinger, kommer gennem de enkelte dele af prøven. Du får desuden stillet en række onlineøvelsesopgaver og en bog til rådighed, som kan styrke dig i din forberedelse til prøven.

Træningsforløbet starter den 18. juni. Du kan læse mere og ansøge om en plads her.

Hvem kan søge en concours for generalister?

Du skal:

  • Være statsborger i et EU-medlemsland
  • Tale enten engelsk, tysk eller fransk samt et andet EU-sprog (som kan være dit modersmål).
  • Have opfyldt eventuelle militære forpligtelser.

Der er ingen begrænsninger i forhold til, hvor mange gange du kan søge concours. Du kan også søge flere concours på én gang. 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Concours administreres af EU's personaleudvælgelseskontor, EPSO. På deres webside udfylder du en ansøgningsformular og en onlinetest. Testen har til formål at give dig et realistisk billede af dine chancer for at gå videre. Sæt god tid af til ansøgningsformularen - der kan hurtigt gå 3-4 timer med at udfylde den.

Hvordan foregår adgangsprøven til generalistconcours?

Den første del af adgangsprøven består af en computer-baseret stopprøve. Prøven afholdes i alle medlemslande og i en række byer uden for EU.

Får du point nok i stopprøven, går du videre til indbakketesten, som også er en computer-baseret test. Hvis du også her får point nok, kommer du videre til sidste del, som foregår på et assessment center i Bruxelles eller Luxembourg.

Første del: Stopprøven

Stopprøven er på dansk og består af fire multiple choice-opgaver. Du skal  

  • gennemskue indholdet af en række korte tekster (verbal forståelse),
  • gennemføre talbehandling (numerisk forståelse),
  • finde den underliggende systematik i nogle abstrakte opgaver (abstrakt forståelse) og
  • gennemskue og håndtere typiske arbejdssituationer (faglig dømmekraft).

Stopprøven kræver ikke specifikt kendskab til EU-forhold. Hvis du får point nok, går du videre til indbakketesten.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har bestået.

Kontakt venligst Lone Grevy dk¤djoef¤lgo. Der kan nemlig blive mulighed for hjælp til kompetenceudvikling, så du lettere kommer videre i forløbet.

Så gå op igen næste gang concoursen udskrives. Der er ingen begrænsning på, hvor mange gange, du kan gå op, og det er i sig selv en god træning og erfaring, som du også kan bruge i andre sammenhæng.

Anden del: Indbakketesten

Prøven består af 15-20 spørgsmål, som skal besvares ud fra viden indhentet i en indbakkes omfattende mails, vedhæftede dokumenter og lignende. Indbakketesten foregår på et af EU's hovedsprog: engelsk, tysk eller fransk.

Her er det vigtigt at demonstrere indsigt og forståelse i EU. Får du point nok i indbakketesten, går du videre til den afsluttende del af prøven.

Tredje del: Afsluttende prøve på assessment center

Den sidste del af prøven foregår på et assessment center i Bruxelles. Prøven tager en hel dag og består af løsning af en konkret case, gruppeøvelser og interviews.

Består du prøven, kommer du på reservelisten, som er den database, EU-institutionerne rekrutterer fra. Hør om processen efter en bestået concours.

Hvordan forbereder jeg mig?

Du kan finde materiale til din forberedelse mange steder på nettet, både hos EU's personaleudvælgelseskontor, EPSO, og hos forskellige kommercielle udbydere, fx:

Project Manager fra EPSO giver gode råd til, hvordan du forbereder dig til concoursen:

Concours for danske juristlingvister

Juristlingvister arbejder både ved EU Domstolen, Parlamentet og Rådet.

Adgangsprøven ligner concoursen for generalister, men er knap så omfattende og har mere fokus på sproglige kompetencer.

Det er et krav, at ansøgeren har:

  • en fuld kandidatgrad som enten cand.jur. eller cand.merc.jur., og  
  • gode sprogkompetencer i dansk samt i et af EU's hovedsprog (engelsk, tysk eller fransk) og derudover i et andet EU-sprog

Ved EU-Domstolen kan sprogkravene variere alt efter det konkrete behov.

Erhvervserfaring er ikke et krav, men alt efter mængden af ansøgere kan det medtages i vurderingen.

Selve adgangsprøven indledes med en elektronisk sprogtest på et prøvecenter i Danmark. De kandidater, der består sprogtesten, vil blive indkaldt til et senere, og mere omfattende, udvælgelsesforløb i et assessment center i enten Bruxelles eller Luxembourg.

Ansættelses ved EU-Domstolen for danske jurister

Concours for danske oversættere 

Det er en betingelse for at tilmelde sig prøven, at du har:

  • gennemført en universitetsuddannelse af mindst tre års varighed (bachelorgrad) inden for sprog, samfundsfag, humaniora eller andre relevante uddannelser
  • gode sprogkundskaber, som udover dansk også omfatter to andre EU-sprog, hvoraf det ene skal være et af hovedsprogene (engelsk, tysk eller fransk).

Der er ikke krav om erhvervserfaring.

Få mere at vide om concours

Du er velkommen til at kontakte Lone Grevy, dk¤djoef¤lgo eller Ann Grøndahl Larsen, dk¤djoef¤anl hvis du har spørgsmål om concours.


Jeg lavede en masse regne- og sprogøvelser inden stopprøven. Det er som med sudoku – det hjælper at øve sig. Jeg finkæmmede Kommissionens hjemmesider, så jeg havde tjek på alt fra Traktaten til fødevareloven og relevante EU-programmer.
Nicolaj Ting Mortensen
Nicolaj Ting Mortensen Political Administrator, Tast Force on the UK

Jeg har aldrig fortrudt den tid, jeg lagde i at forberede mig til de forskellige concours-prøver. Jeg har lært noget hver gang, selvom visse dele var ved at drive mig til vanvid. Hvis det lyder tillokkende, kan jeg kun anbefale, at du prøver – du skal bare være indstillet på at gøre en indsats.
Stina Soewarta
Stina Soewarta Repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark
Djøfbladet

"Højesteret bestemmer bare. På den måde bliver livet vist enklere."

Efter syv år på posten skifter Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, job og tager højesteretsdommerens vinrøde kappe på. "Jeg vil hellere have, at folk husker ombudsmandsinstitutionen end mig," siger han.

Foto: Daniel Hjort
Djøf blog

Miljø, sæler og performancekultur. Jeg er fan.

Jeg har været i praktik som fuldmægtig. Her fortæller jeg helt konkret, hvordan man arbejder på Slotsholmen. Jeg synes, at mange flere skal prøve at søge job som fuldmægtig på den magtfulde ø. Søde kolleger, karrieremuligheder og en vigtig dagsorden.


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent