Djøf

Hvad kan jeg selv gøre som stressramt

Tag dine symptomer alvorligt og kontakt din læge eller Djøf for at få den rette hjælp.

Stress er en særdeles kompleks tilstand, som rammer os meget forskelligt. Derfor er det umuligt at give en helt præcis opskrift på, hvordan du som stressramt skal forholde sig. Det afhænger også af, i hvilket stadie af stresstilstanden du befinder dig.

Er du på grænsen til at få stress, men endnu ikke syg

Du har opdaget visse symptomer og ved godt, at den er ved at være gal. Det er vigtigt at kende dine personlige signaler og stoppe op. Så kan du bedre finde ud af, hvad der stresser dig.

Kontakt lægen 

Hvorvidt du er stresset og i hvilket omfang du er det, er din læges opgave at vurdere. Oplever du at du har symptomer, som du skal tage alvorligt så kontakt din læge og få en tid hurtigst muligt. Til samtalen med lægen skal du fortælle om de symptomer du oplever og bede lægen vurdere og tage ansvar for, hvad der skal ske med dig. Valget er med andre ord ikke dit men din læges vurdering.

Tal med din chef 

Hvad enten det er noget arbejdsmæssigt eller privat, eller begge dele, som giver dig stress-symptomer, er det oplagt at tage en snak med din nærmeste chef. Hvis I har et godt forhold til hinanden, skal han eller hun vide, hvad der foregår og hjælpe dig med at tilrettelægge dit arbejde, så du ikke får det værre.

I har en fælles interesse i, at du bliver på jobbet og kommer godt over krisen. Jo mere konkret og præcis du er omkring dine egne behov og forslag til løsninger, jo bedre kan din chef hjælpe dig.

Før du taler med chefen, kan du eventuelt sparre med en god kollega eller en tillidsrepræsentant, hvis I har en på arbejdspladsen. Du kan også ringe til Djøf og få nogle gode råd.

Sygemeldt med stress

I dette stadie af stresstilstanden har de fleste hårdt brug for den ro og 'afskærmning', som en sygemelding giver. Tal med din læge jævnligt, da det er lægen, som vurderer, om en sygemelding er nødvendig og hvor længe, den skal vare. Det er vigtigt, at du ikke presser dig selv, men koncentrerer dig fuldt og helt om at blive rask.

Læg ikke de store planer, og tag ingen store beslutninger, så længe du er syg. Derimod skal du prøve at tænke på og mærke efter, hvad der giver dig energi og gør dig glad. Det kan være: at læse gode bøger, løbe, gå ture med hunden, ordne haven, se venner og familie, dyrke afspænding eller (mindfulness) meditation for at genvinde ro, jordforbindelse og glæde.

Men heller ikke her er der en universalopskrift. Du skal mærke efter, hvad der virker for dig.

Psykologhjælp/coaching

Mange arbejdspladser bevilger psykologhjælp i forbindelse med stress. Det er som regel rigtig godt at få bearbejdet årsagerne til din tilstand og langsomt forberede dig på, at du skal tilbage til arbejdslivet. Hvis din stress er opstået på grund af arbejdet, så er det vigtigt, at få 'møbleret om' i dit arbejdsliv, så stressen ikke automatisk kommer tilbage, når du starter igen.

Brug gerne et psykologforløb til at finde ud af, hvilke arbejdsopgaver, der stresser dig, og hvilke der giver dig energi.

Når du er ved at være rask, kan du måske få brug for karrieresparring eller gode råd fra Djøf om, hvordan du kommer videre.

Hvad skal jeg være opmærksom på under sygemeldingen?

Hvis du skal igennem en længere sygemelding, skal du være opmærksom på forskellige forhold vedrørende dine rettigheder og pligter i forbindelse med sygemeldingen.

Kontakten til arbejdspladsen

For at komme godt tilbage på jobbet, er det vigtigt, at du har en god dialog med din arbejdsgiver under forløbet. Så kan I sammen planlægge, hvordan du kommer tilbage, og hvordan du undgår at blive syg igen. Det er f.eks. meget almindeligt at starte på deltid og trappe langsomt op.

Planlæg også sammensætningen af opgaver, så du kommer til at arbejde med de opgaver, som giver dig energi fremfor dem, som stresser dig. Det er ideelt at få det på plads, før du starter igen.

Se også Djøfbladets tema om stress

  • Lær dine kendetegn på stress at kende. Skriv dem ned, så du kan blive bevidst om, hvornår og i hvilke situationer, du stresses
  • Søg aflastning – også i privatlivet
  • Vælg dine kampe med omhu og øv dig i ikke at hidse dig op over bagateller
  • Undgå at personificere eventuelt faglige uenigheder. Det er især vigtigt, at du ikke vender det indad og tror, det har noget med din personlighed at gøre
  • Fokuser på hvad og hvem der giver dig energi
  • Fravælg så vidt muligt det, der tager din energi
  • Få en person, du har tillid til, til at hjælpe dig med at gennemføre dine valg
  • Fortæl din chef om dine overvejelser og afklar dine prioriteringer med ham eller hende
  • Inddrag også en tillidsrepræsentant, især hvis det er vanskeligt at tale med din chef
  • Ring og tal med en rådgiver i Djøf om din situation og handlemuligheder
  • Gå til læge og få lægens vurdering  
  • Når du har besluttet dig for, hvilke valg du vil efterleve, skal du være parat til at tage konsekvenserne af dine valg. 

Hvad kan du gøre – uden for arbejdspladsen?

På det private plan kan du bede om omsorg. Tal med ægtefællen/kæresten/vennen om dine bekymringer og bed dem lytte – og lytte længe – før de giver gode råd. Det er vigtigt for dig, at du får lov til at fortælle dine oplevelser af begivenhederne, først derefter kan du lytte til – og høre - gode råd.

Værn også om dine øvrige relationer. Fortæl vennerne, hvordan du har det, og bed om tid til at tale om din situation, men bed også om at blive behandlet som den gode ven, du hele tiden har været. Det bliver for akavet og fastholdende, hvis I ikke stadig kan grine sammen. 

Søvn er vigtigt for vores velbefindende generelt, så det er vigtigt at få så god en søvnrytme som muligt. Det er svært, når tankerne buldrer rundt og forhindrer dig i at falde i søvn. Der findes utallige gode råd på nettet til at få en god – eller forbedret nattesøvn. Lider du af konstante søvnforstyrrelser, vil vi anbefale, at du søger læge.

Se også tema om stress – hos Djøfbladet

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe en stressramt kollega

Djøfbladet

Ny forskning: Frivilligt arbejde fører ikke til job

Er du jobsøgende, er det så godt som værdiløst at skrive erfaring med frivilligt arbejde på cv’et, konkluderer ny dansk forskning. Resultatet overrasker a-kasse.

Foto: Barsan Attila/Shutterstock
Djøf blog

Sig nu bare, hvad du får i løn

Der er typisk tre grunde til, at du og din kollega ikke vil fortælle, hvad I tjener. Men ingen af dem holder.


René Rasmussen
René Óli Rasmussen
Chefkonsulent