Hvad kan jeg gøre for at hjælpe en stressramt kollega

Vi reagerer forskelligt på de hændelser, vi kommer ud for. Nogle kan tolke en begivenhed negativt og føle, at deres selvforståelse og identitet sættes under pres. Andre ser samme begivenhed som en dagligdags hændelse, de knapt nok tænker over, og derfor kan det være svært at forstå, at en kollega føler sig presset og måske krænket af forløbet.

Se efter tegn på forandring

Når vi er pressede, tager vi automatisk forsvarsmekanismerne i brug. Det gør os mere ufleksible, modvillige og kritiske, og vi mønstrer ikke den åbenhed og varme, vi normalt møder verden med. Forsvarsmekanismer beskytter os, men de er ikke hensigtsmæssige på lang sigt, fordi de binder en masse energi, som vi kunne bruge mere fornuftigt på andre ting.

Måske undrer du dig over, at din kollega opfører sig anderledes end vanligt. Han er mere stille end han plejer, han distancerer sig fra fællesskabet, han performer dårligere, han skælder ud uden grund, han udviser ikke længere empati, han fravælger sociale sammenhænge, hans adfærd … er kort sagt anderledes. 

Det behøver ikke at have den store betydning lige her og nu, men spørg alligevel (forsigtigt) ind til det, så han oplever, at du interesserer dig for ham. Respekter, hvis du bliver afvist, men sig at du er der, hvis han skulle få lyst til at tale med dig. Måske kan du bede en anden – og tættere kollega – tage en snak med ham.

Lyt til din kollega

Kommer du i snak med kollegaen om hans ændrede adfærd, er det vigtigt, at du lytter til ham og hører hans udlægning af den virkelighed, han ser. Det behøver ikke stemme overens med den virkelighed, du ser. Det er ligegyldigt. I første omgang er det hans tolkning af begivenhederne, der er vigtig – og den skal han have lov til at tale om.

Det er vigtigt for den pressede kollega at vide, at han har din fortrolighed, og at du respekterer hans udlægning. Det er ikke ensbetydende med, at du skal sige, du er enig, hvis du ikke er det. Men du skal respektere hans oplevelse af situationen.

Handlemuligheder

Først når kollegaen føler sig lyttet til og forstået, kan du stille undersøgende spørgsmål, hvor du forsøger at afklare, hvorfor han opfatter og tolker tingene, som han gør. Alt efter karakteren af de oplevelser, din kollega har, er der forskellige muligheder, som du kan benytte dig af. 

Måske kan du udfordre hans oplevelse af virkeligheden? Måske skal du foreslå, at I inddrager andre kolleger? Måske skal jeres leder inddrages, fordi det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen? Du kan også foreslå, at han kontakter sin læge. Respekter, at det er ham, det drejer sig om, og at han skal acceptere eventuelle tiltag. Men respekter ikke, at han bare lader stå til.

Pointen er, at jo før du reagerer på din kollegas ændrede adfærd, jo lettere er det for kollegaen at gøre noget ved situationen med selvrespekten i behold.

Henvise til professionel hjælp?

Har du en nær og tillidsfuld relation til din kollega så støt i at få kollegaen til at tage sin situation alvorligt. Hjælp ved at få vedkommende til at søge den rette professionelle hjælp. Få kollegaen til at tage fat i sin læge, den tilknyttede psykologordning på arbejdspladsen. Er der ikke en psykologordning på arbejdspladsen, er det en mulighed, at kontakte Djøf som kan vurdere, om vi kan henvise til en af vores erhvervspsykologer.

Du kan naturligvis også altid foreslå en samtale med en konsulent i Djøf, hvis du oplever at kollegaen ikke tager sin situation alvorligt. Det er vigtigt at understrege at man altid bør opfordre til at konsultere lægen ved fysiske symptomer, da det kan hænge sammen med helt andre ting end stress.

Hvordan kan vi tale om stress i teamet?