Djøf

Hvad er stress

Årsager og symptomer på udbrændthed og stress. Lær om de fysiske og psykiske kendetegn ved stress.

Kendetegn

Stress defineres som en tilstand, der fremkommer, når de krav, der stilles til en person, overstiger de ressourcer, vedkommende oplever at have til rådighed - eller når det vi vil, kræver mere end det vi har og kan.

Hvad forårsager stress?

Vi bliver ikke nødvendigvis stressede, fordi vores behov og ønsker ikke indfries. Det er den efterfølgende frustration, vrede, skuffelse, irritation eller tristhed, der kan føre til stress. Det er med andre ord de efterfølgende tanker om det, der skete, der giver stress.

Stress er ofte forbundet med en følelse af at være blevet krænket, enten fordi arbejdet ikke længere giver mening, eller fordi mulighederne for at udføre et godt stykke arbejde synes minimerede.

For vidensarbejdere er det endvidere kendetegnende, at høj grad af indflydelse, selvledelse, engagement og meningsfuldhed i arbejdet på den ene side skaber stor arbejdsglæde og tilfredshed. På den anden side kan de selvsamme faktorer være stressudløsende.

Det gør stresshåndtering meget kompleks, idet det ikke nytter helt at fjerne de arbejdsopgaver, der skaber arbejdsglæde for den enkelte. Her har vi at gøre med begrænsninger eller "forklaringshuller" i forhold til stressforebyggelse.

Der kan være forskellige grunde til, at vi får stresslignende symptomer eller stress. Vi kan reagere på dem/handle dem forskelligt, alt efter hvem vi er og hvornår det sker, men de fysiologiske reaktioner inde i kroppen er de samme, uanset hvordan vi reagerer, og hvad årsagen er til, at vi reagerer.

Mulige årsager

Stress udløses af en påvirkning, vi reagerer på. Opleves påvirkningen ubehagelig reagerer vi psykologisk og fysiologisk. Den psykologiske reaktion afspejler de følelser, vi tillægger den udløsende påvirkning. Er reaktionen negativ giver den sig udslag i en fysiologisk reaktion. Vi bliver anspændte og føler ikke, at vi kan håndtere situationen.

De hyppigste stress-årsager hos djøfere er:

  • Dårlig relation til nærmeste ledere
  • Oplevelsen af ikke at blive set, hørt, forstået, respekteret - anerkendelse
  • Når kompetencer og arbejdsmæssige udfordringer ikke matcher hinanden
  • At skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
  • Arbejdets karakter (indhold, deadlines, uforudsigelighed, tidspres mv.)
  • Egne kvalitetskrav og ambitioner
  • Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen (fx telefoner og mails)
  • Uklar/manglende prioritering af arbejdsopgaver
  • Organisationsforandringer
  • Sammenstød mellem driftsopgaver og udviklingsopgaver
  • Uro og støj forbundet med delekontor/storrumskontor
  • Høj personaleomsætning (nye kolleger, oplæring, få erfarne ressourcepersoner)
  • Private/familiemæssige forhold
  • En rå tone på arbejdspladsen

Hvorvidt du lader dig stresse af en - eller flere - af ovenstående årsager handler om din generelle livssituation, dine forventninger, omverdenens forventninger, kulturen på din arbejdsplads, din arbejdsform og din personlighed. Nogle af disse faktorer forandrer sig over tid, og derfor kan din evne til at mestre de givne betingelser også ændre sig over tid. Skyldes din evt. stress forhold på arbejdspladsen, er den måde dine kolleger og nærmeste leder forholder sig til dig på meget vigtig i forhold til dine muligheder for at gøre noget ved din stress.

Stresssymptomer

Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være både fysisk og psykisk. Kroppens stressreaktioner er organismens forsøg på at få os til at fungere optimalt - en tilpasning til det, der sker omkring os.

Risikoen for vedvarende stress stiger, når vi ikke har (eller oplever at have) mulighed for at handle.

Stress på kort sigt gør fx at du er mere effektiv, er mere opmærksom, husker bedre og kan have flere bolde i luften. Kortvarige fysiologiske stressreaktioner er sunde reaktioner med det formål at øge organismens evne til at yde et mentalt og fysisk arbejde - kortvarigt og uden skadesvoldende faktorer. Varer det ved, kan det have helbredsskadende effekt.

  • Kortvarig stress - timer eller dage = belastning
  • Længerevarende stress = krise
  • Konstant stress = helbredet skades, der kan ske skader i hjernen

Det at kunne slappe af efter en kortvarig stresssituation - og fysiologisk vende tilbage til udgangspunktet - kaldes mestring.

Om du bliver stresset afhænger derfor af hvor meget du belastes, hvordan du mestrer det at blive belastet og den menneskelige faktor. Jo bedre du mestrer en given belastning, des mindre risiko er der for, at du bliver stresset.

Svækkes evnen til at mestre sender kroppen en række advarselssignaler. Disse opdeles i:

 

Fysiske kendetegn: Psykiske/kognitive kendetegn: Adfærdsmæssige kendetegn:
 Hovedpine   Irritation  Ubeslutsomhed
 Hjertebanken   Vrede  Social tilbagetrækning
 Mavesmerter   ​Koncentrationsbesvær  Aggressivitet
 Kvalme   Hukommelsesbesvær  Grådlabil
 Tics  Angst  Uengageret
 Søvnbesvær  Dårligt humør  Rastløshed
 Spiseforstyrrelser  Nervøsitet  Øget brug af stimulanser
 Hyppige infektioner  Depression  Nedsat præventionsevne 

 

Fysiologiske reaktioner  

Uanset hvilke kendetegn, der måtte karakterisere den enkelte, så er kroppens reaktioner de samme for alle:

Det stress gør ved kroppen:   Mulige langtidsvirkninger:  
Blodpladerne klæber sammen Blodpropdannelse
Blodsukkeret stiger Sukkersyge
Puls og blodtryk stiger Åreforkalkning
Fedtindholdet i blodet stiger Åreforkalkning
Hvide blodlegemer svækkes Nedsat evne til at bekæmpe infektioner
Blodet tilføres især muskler og hjerte Forhøjet blodtryk 

 

De fysiologiske reaktioner styres af forskellige hormoner, der sætter de kemiske processer i gang. Disse kemiske processer kan måles i blod, spyt og urin. Ved længerevarende stress kan der opstå skader på hjernen. Det sker, når der ophobes stresshormoner i hjernen, og den ikke over længere tid får tilstrækkelige pauser. Dette kan give permanente skader i hjernens hukommelsescenter. Stress i hjernen kan vises ved hjernescanning.

Vidste du at:

  • Hver 4. djøfer føler sig generet af stress i hverdagen

  • Dobbelt så mange - altså godt hver 2. djøfer - har haft mindst 3 af de kliniske/adfærdsmæssige symptomer på stress inden for det seneste halve år
    - Næsten hver 2. djøfer lider af stressrelateret træthed og søvnbesvær
    - Hver 3. har stressrelateret spændingshovedpine og smerter
    - Hver 3. har hukommelses- og koncentrationsbesvær som følge af stress

  • Hver 10. djøfer har været sygemeldt på grund af stress inden for de seneste 3 år

  • Der er en overhyppighed af stressramte blandt:
    - Kvindelige djøfere
    - Mellemledere
    - 40-49 årige
    - Djøfere med hjemmeboende børn

  • De hyppigst angivne årsager til stress blandt djøferne er:
    - Manglede balance mellem arbejde og privatliv
    - Tidspres, deadlines, uforudsigelighed etc. i arbejdet
    - Egne kvalitetskrav og ambitioner

  • Der er ingen forskel på andelen af stressramte mellem den offentlige og den private sektor

Læs mere om Djøfernes psykiske arbejdsmiljø 2014

Hvad kan jeg selv gøre som stressramt

Djøfbladet

Hold op med at fokusere på trivsel, stress og fravær!

Debatindlæg: Det giver ikke øget trivsel hos de ansatte at fokusere på trivsel. Vejen til trivsel og engagement går gennem høj kvalitet i kerneopgaven, mener arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen.

Foto: Privat
Djøf blog

Gå på ferie uden stress

Få nogle fif til hvordan du prioriterer dine opgaver, inden du går til ferie.


Mette Sommer
Mette Sommer
Chefkonsulent